Mødedato: 21.02.2008, kl. 17:30

Kvalitetsløft af Nørreport

Kvalitetsløft af Nørreport

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 21. februar 2008

 

Nr. 7             BR 81/08. Kvalitetsløft af Nørreport

Indstilling om,

 

1.                  at den tidsfrist, som Banedanmark har fået til at opfylde miljøkravene (forbedring af luftkvaliteten på perronerne og støj på overfladen) forlænges med 5 år frem til udgangen af 2014.

 

2.                  at Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen undersøger mulighederne for at opføre byggeri på max. 5 etager, max. 8-10 etager eller et ubegrænset antal etager på Nørreport, herunder hvilket provenu der kan forventes,

 

3.                  at Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen igangsætter en proces frem til juni 2008, der skal føre frem til en principaftale med staten om forbedring af Nørreport station, samt

4.                  at Teknik- og Miljøudvalget tildeles en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. i 2008 til gennemførelse af en offentlighedsproces, tekniske undersøgelser og et program m.h.p. at der udarbejdes en principaftale med staten om forbedring af Nørreport station.  Der anvises dækning på Teknik- og Miljøudvalgets ramme, bevilling Ordinær Anlæg, funktion 2.22.28.3.

 

Det bemærkes, at det skal fremgå af næste indstilling om sagen til Teknik- og Miljøudvalget, om det er muligt at finansiere en fredeliggørelse af den ene side af Nørre Voldgade via et eventuelt byggeri jf. 2. at.

 

(Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

(Standsningsret)

 

 

Winnie Larsen-Jensen (løsgænger) deltog ikke ved behandling af sagen på grund af inhabilitet.

 

 

Der ønskedes delt afstemning om indstillingen.

 

 

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt med 30 stemmer imod 19.

 

For stemte: A, B, F og Wallait Khan (løsgænger).

Imod stemte: C, O, V, Louise Frevert (løsgænger), Finn Rudaizky (løsgænger) og Ø.

 

 

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt med 38 stemmer imod 6. 5 undlod.

 

For stemte: A, B, F, Wallait Khan (løsgænger), V og Louise Frevert (løsgænger).

Imod stemte: Ø.

Følgende undlod at stemme: C, O og Finn Rudaizky (løsgænger).

 

 

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt med 43 stemmer imod 0. 6 undlod.

 

For stemte: A, B, C, F, O, Wallait Khan (løsgænger), V, Louise Frevert (løsgænger) og Finn Rudaizky (løsgænger).

Følgende undlod at stemme: Ø.

 

 

Indstillingens 4. at-punkt blev godkendt med 41 stemmer imod 0. 6 undlod.

 

For stemte: A, B, C, F, O, Wallait Khan (løsgænger), V, Louise Frevert (løsgænger) og Finn Rudaizky (løsgænger).

Følgende undlod at stemme: Ø.

 

 

Dansk Folkeparti ønskede at videreføre deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

"Dansk Folkeparti kritiserer, at sager om ventilation og pladsdannelse kobles sammen. Dansk Folkeparti støtter ikke byggeri af høje huse på Nørreport af hensyn til lys mv. Vi støtter en pladsdannelse uden byggeri med en trafikløsning med færre vejbaner og mere plads til cykler. Dansk Folkeparti vil ikke bare sprede forureningen fra togene, men fjerne den. Staten har tidligere lovet el-tog, et løfte den bør overholde. Dansk Folkeparti ønsker ikke at skade de forbipasserendes helbred, således som forslaget med ventilationsrør lægger op til, og påbuddet til staten skal efterleves, ikke ignoreres".

 

 

Socialistisk Folkeparti ønskede at videreføre deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

"Socialistisk Folkeparti stemmer for forslaget, men vi finder det beklageligt, at der ikke er sket en større fremdrift i statens arbejde for sikring af luftkvaliteten, idet grænseværdierne nu i mere ned 10 år ikke har været opfyldt."

 

 

 

Til top