Mødedato: 21.02.2008, kl. 17:30

Forslag til kommuneplantillæg for Langeliniepavillonen

Se alle bilag

Forslag til kommuneplantillæg for Langeliniepavillonen

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 21. februar 2008

 

 

BR 82/08

Forslag til kommuneplantillæg for Langeliniepavillonen

Forslag til kommuneplantillæg for Langeliniepavillonen

 

 

Indstilling om,

 

1.                  at forslag til kommuneplantillæg for Langeliniepavillonen tiltrædes,

 

2.                  at det forudsættes i kommuneplantillægget, at der stadigvæk kan drives restaurationsdrift fra Langeliniepavillonen, samt

 

3.                  at forslaget efterfølgende offentliggøres, jf. den foreslåede dialogstrategi.

 

(Økonomiudvalget)

 

 

 

 

Der skal forelægges forslag til tillæg til Kommuneplan 2005 med henblik på offentliggørelse. Forslaget åbner mulighed for, at Langeliniepavillonen fremover også kan anvendes til kasinodrift.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Indstilling om,

 

1.                  at forslag til kommuneplantillæg for Langeliniepavillonen tiltrædes,

 

2.                  at det forudsættes i kommuneplantillægget, at der stadigvæk kan drives restaurationsdrift fra Langeliniepavillonen, samt

 

3.                  at forslaget efterfølgende offentliggøres, jf. den foreslåede dialogstrategi.

 

(Økonomiudvalget)

 

Problemstilling

Langeliniepavillonen ejes af Københavns Kommune og administreres af Københavns Ejendomme. Bygningen er p.t. udlejet til restaurationsformål og mødelokaler. Nu ønsker lejeren, at der åbnes mulighed for, at bygningen også kan anvendes til kasinodrift.

 

Dette er umiddelbart i strid med rammerne i Kommuneplan 2005, der bestemmer anvendelsen af området, hvor bygningen ligger, til offentlige rekreative formål.

 

Kasinodrift vurderes at være kommercielt serviceerhverv, der ikke – i modsætning til restaurationsvirksomhed - har en naturlig tilknytning til områdets funktion som grønt, rekreativt område.

 

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Ejendomme har som administrator ønsket, at lejekontrakten ændres og har bedt Økonomiforvaltningen om at søge gennemført en ændret planlægning, således at kasinodrift muliggøres.

Økonomiforvalt­nin­gen har ikke kommuneplanmæssige bemærkninger, og der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg til Kommuneplan 2005, der muliggør kasino­driften.

 

Langeliniepavillonen er i Kommuneplan 2005 beliggende i et område til offentlige og rekreative formål (O1), omfattende bl.a. voldområdet omkring Kastellet og lystbåde­havnen ved Langelinie.

 

For at muliggøre kasinodrift i bygningen er det nødvendigt at supplere den gældende kommuneplanramme, således at området fremover fastlægges som et O1*-område med særlig bestemmelse om, at der kan indrettes spillekasino i den eksisterende bygning "Langeliniepavillonen" som supplement til restaurationsdrift. Langeliniepavillonen må ikke alene anvendes til spillekasino.

 

Der er tale om en mindre ændring af kommuneplanens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper. Der er derfor ikke indkaldt ideer og forslag til planlægningen jf. planlovens § 23 c, stk.1.

 

Bygningen "Langeliniepavillonen" der blev opført i 1956 er fredet. Bygningsarbejder kræver derfor en særlig tilladelse fra Kulturarvstyrelsen. Lejeren af Langeliniepavillonen har oplyst, at indretningen af kasino kun vil indebære en mindre modernisering af facaden.

 

I den konkrete ansøgning, er der dog tale om kasinodrift som supple­ment til restauranten, hvilket betyder at Langeliniepavillonen stadig­væk vil fungere som servicefunktion over for bl.a. de besøgende på Langelinie. Det er vigtigt at fastholde restaurationsdriften i området, så besøgende på Langelinie fortsat kan blive serviceret med mad og drikke. Kasinodriften vil kunne medvirke til at puste nyt liv i området omkring Langeliniepavillonen, der i dag bærer præg af den lidt afsondrede placering.

 

Vedtagelsen af kommuneplantillægget vil ikke i sig selv muliggøre indretningen af et spillekasino i Langeliniepavillonen, da Justitsministeriet i henhold til Kasinoloven skal give tilladelse til drift af kasinoer. Lejeren af ejendommen skal søge om tilladelsen. Kultur og Fritidsforvaltningens advokat, der skal forhandle udlejningskontrakten om kasinodrift, har oplyst, at chancerne for en tilladelse er positive.

 

Sagen er miljøvurderet i henhold til positivlisten, og har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger, jf. bilag 2.

 

Dialogstrategi

Forslaget foreslås offentliggjort i 8 uger ved indrykning af annoncer i de lokale aviser, der dækker området. Endvidere vil forslaget kunne findes på kommunens hjemmeside, hvorfra der også vil kunne indsendes e-mails.

 

Økonomi

Kasinodrift som supplement til restaurant i Langeliniepavillonen vil kunne medfører større lejeindtægter til kommunen. Omfanget af de øgede lejeindtægter vil afhænge af forhandlinger mellem Københavns Ejendomme og lejer.

 

Videre proces

Såfremt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen tiltræder forslaget, vil dette blive offentliggjort som beskrevet under dialogstrategi. Efter høringsperiodens udløb vil indstilling om forslaget blive forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Bilag

-           Oversigt over politisk behandling

 

1.        Forslag til kommuneplantillæg med redegørelse

2.        Miljøvurdering

 

 

Claus Juhl                                                   Henrik Plougmann Olsen

 

 

 

 

 

< /body>
Til top