Medlemsforslag om synligere kommunal service gennem smiley-ordning
Medlemsforslag om synligere kommunal service gennem smiley-ordning
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 21. februar 2008
BR 111/08
Medlemsforslag om synligere kommunal service gennem smiley-ordning
Medlemsforslag om synligere
kommunal service gennem smiley-ordning
Det foreslås,
1.
at Borgerrepræsentationen
pålægger Økonomiforvaltningen i samarbejde med relevante forvaltninger og
fagudvalg at udarbejde forslag til smiley-ordning på kommunens væsentligste
serviceområder, samt
2.
at det
udarbejdede forslag til smiley-ordning bliver fremlagt til politisk beslutning
i Borgerrepræsentationen senest i efteråret 2008, således at ordningen kan
træde i kraft senest d. 1. januar 2009.
(Stillet af
MEDLEMSFORSLAG
Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen i samarbejde med relevante forvaltninger og fagudvalg at udarbejde forslag til smiley-ordning på kommunens væsentligste serviceområder, samt 2. at det udarbejdede forslag til smiley-ordning bliver fremlagt til politisk beslutning i Borgerrepræsentationen senest i efteråret 2008, således at ordningen kan træde i kraft senest d. 1. januar 2009. (Stillet af |
MOTIVERING
For at synliggøre og skabe større åbenhed om kvaliteten af den kommunale service foreslås det, at Københavns Kommune indfører en smileyordning på de væsentligste serviceområder, som f.eks.:
- Plejeboliger, ældreboliger samt beskyttede boliger
- Vuggestuer, børnehaver samt fritidshjem
- Skoler
- Bosteder på Socialområdet
- Biblioteker, kultur-
og medborgerhuse samt idrætsanlæg
Formålet med at indføre en smiley-ordning
er først og fremmest, at brugerne skal have nem adgang til at vurdere, hvordan
kommunens service lever op til kommunens standarder. Dernæst skal ordningen
udbygge dialogen med medarbejdere og ledelse, således at det gode arbejde, som
udføres på kommunens institutioner fastholdes og løbende udvikles.
En smiley-ordning kendes allerede fra Herlev Kommune, hvor man i 2006 ønskede at
synliggøre standarden af ældreplejen i det offentlige rum. Smiley-ordningen
fungerer i Herlev sådan, at der kan gives fire smileys, som dækker de hårdere
områder som rengøring, aktiviteter, pleje samt kost og væske. Det er kommunens
erfaring, at smiley-ordningen ikke kan stå alene, men skal ses som redskab til
at synliggøre kvaliteten af den offentlige service og som et supplement til de
mere fyldige kvalitetsrapporter og lovpligtige tilsyn.
De positive erfaringer fra Herlev kommune bør inspirere Københavns Kommune til
at skabe samme åbenhed om kvaliteten af kommunens service. Det foreslås derfor,
at Økonomiforvaltningen i samarbejde med de relevante forvaltninger og udvalg
udarbejder forslag til en københavnsk smiley-ordning. I udarbejdelsen skal det
sikres
, at ordningen har en gennemgående ensartethed på alle typer serviceområder,
men samtidig er individuelt tilpasset til det enkelte serviceområde.
Det bør overvejes i udarbejdelsen af forslag til smiley-ordningen, hvordan personale, brugere og eventuelt pårørende inddrages i bedømmelsen af de enkelte institutioner. Ligesom det bør overvejes, hvordan smiley-resultaterne bliver offentliggjort på den enkelte institution og på kommunens hjemmeside, samt hvordan evt. finansiering kan tilvejebringes.