Medlemsforslag om midlertidig skøjtehal på Østerbro
Medlemsforslag om midlertidig skøjtehal på Østerbro
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 21. februar 2008
BR 112/08
Medlemsforslag om midlertidig skøjtehal på Østerbro
Medlemsforslag om midlertidig skøjtehal på Østerbro
Det foreslås
1. at Borgerrepræsentationen beslutter, at der skal placeres en midlertidig mobil skøjtehal ved Ryparkens Idrætsanlæg,
2. at udgifterne til finansiering af opførelse af midlertidig skøjtehal på i alt 13 mio. kroner afholdes inden for en finansieringsmodel, hvor halvdelen af midlerne findes på Kultur- og Fritidsudvalgets budget, den anden halvdelen på Økonomiudvalgets budget, samt
3. at Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen pålægges at udarbejde forslag til finansiering,
(Stillet af Socialdemokraterne, det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)
MEDLEMSFORSLAG
Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen beslutter, at der skal placeres en midlertidig mobil skøjtehal ved Ryparkens Idrætsanlæg, 2. at udgifterne til finansiering af opførelse af midlertidig skøjtehal på i alt 13 mio. kroner afholdes inden for en finansieringsmodel, hvor halvdelen af midlerne findes på Kultur- og Fritidsudvalgets budget, den anden halvdelen på Økonomiudvalgets budget, samt 3. at Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen pålægges at udarbejde forslag til finansiering, (Stillet af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) |
MOTIVERING
Opførelse af en ny skøjtehal i Ryparken er en del af den samlede løsning for idrætten på Østerbro, hvori også indgår aftale med Parken Sport og Entertainment A/S om salg af den nuværende skøjtehalsgrund, godkendt af Borgerrepræsentationen den 25. oktober 2007.
Datoen for Parkens overtagelse af skøjtehalsgrunden er ifølge den indgåede aftale den 1. i måneden 3 måneder efter, at lokalplanen er endeligt vedtaget, hvilket ifølge tidsplanen forventes umiddelbart før sommerferien 2008. Herefter vil skøjtehallen blive revet ned.
Brugerne af Østerbro Skøjtehal vil således stå uden is i perioden fra sommeren 2008 til den nye hal i Ryparken står klar ultimo 2009, (2 sæsoner: 1. august 2008 – 1. april 2010), hvorfor det foreslås, at der etableres en midlertidig skøjtehal til brugerne i Ryparken i denne periode.
Da der ikke er afsat midler til midlertidige skøjtefaciliteter i budget 2008, foreslås det, at Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen pålægges at udarbejde forslag til finansiering af en midlertidig skøjtehal, og at udgifterne afholdes inden for en finansieringsmodel, hvor halvdelen af midlerne findes på Kultur- og Fritidsudvalgets budget, den anden halvdelen på Økonomiudvalgets budget.