Mødedato: 21.01.2021, kl. 17:30
Mødested: Telefonmøde via Teams

Københavns Kommunes fortsatte repræsentation i bestyrelser, råd, nævn for valgperioden 2022-2025

Se alle bilag

Der skal på baggrund af en anbefaling fra gruppeformandskredsen tages stilling til Københavns Kommunes fortsatte repræsentation i bestyrelser, råd, nævn mv. for valgperioden 2022-2025.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Københavns Kommune for valgperioden 2022-2025 fortsat er repræsenteret i de hverv, som i indeværende valgperiode er placeret under udvalgenes ressortområder, dog undtaget Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse og Copenhagen Film Fund.

(Gruppeformandskredsen)

Problemstilling

I 2013 (Borgerrepræsentationens møde den 10. oktober 2013, dagsordenspunkt 4) vedtog Borgerrepræsentationen den nuværende politik for aktivt ejerskab, og i 2017 (Borgerrepræsentationens møde den 30. november 2017, dagsordenspunkt 6) vedtog Borgerrepræsentationen en styrkelse af Københavns Kommunes ejerskabspolitik med fokus på repræsentationen i selskaber, nævn m.v.

Det fremgår af ”Politik for aktivt ejerskab”, at der i forbindelse med en valgperiodes afslutning skal tages stilling til Københavns Kommunes fremtidige repræsentation i selskaber, organisationer, foreninger osv.

Fagudvalgene har derfor taget stilling til, hvilke hverv, de fortsat mener, er relevante for Københavns Kommune at være repræsenteret i.

Økonomiforvaltningen har på baggrund af anbefalingerne fra fagudvalgene udarbejdet nærværende indstilling om Københavns Kommunes fortsatte repræsentation i bestyrelser, råd, nævn mv. for valgperioden 2022-2025. I indstillingen skitserer Økonomiforvaltningen også et forslag til proces for indlevering af navne fra valggrupperne og partierne i forbindelse med konstitueringen i 2021.

Gruppeformandskredsen skal på baggrund af sine drøftelser overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen komme med en anbefaling om kommunens fortsatte repræsentation i bestyrelser, råd, nævn mv. for valgperioden 2022-2025 og tage stilling til forslaget til proces for indlevering af navne fra valggrupperne og partierne i forbindelse med konstitueringen i 2021.

Løsning

Københavns fortsatte repræsentation i valgperioden 2022-2025

Fagudvalgene har i august-oktober 2020 vurderet Københavns Kommunes fremtidige repræsentation i bestyrelser, råd, nævn osv., som er forankret under de pågældende udvalg. 

Bilag 1 indeholder en beskrivelse af de spørgsmål, som fagudvalgene har taget stilling til i vurderingen, af om Københavns Kommune fortsat skal være repræsenteret i bestyrelser, råd, nævn.

Fagudvalgenes anbefalinger

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefaler, at kommunen fortsat er repræsenteret i de hverv, som i indeværende valgperiode er placeret under udvalgets ressortområde. Se bilag 2 for en gennemgang af udvalgets hverv.

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler, at kommunen fortsat er repræsenteret i de hverv, som i indeværende valgperiode er placeret under udvalgets ressortområde. Se bilag 3 for en gennemgang af udvalgets hverv.

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler, at der fortsat udpeges repræsentanter til bestyrelser under Kultur- og Fritidsforvaltningens ressort, dog undtaget Copenhagen Film Fund, da Københavns Kommune ikke længere yder tilskud til fonden og derfor ikke har adkomst til at udpege medlemmer. Se bilag 4 for en gennemgang af udvalgets hverv.

Socialudvalget

Socialudvalget anbefaler, at kommunen fortsat er repræsenteret i de hverv, som i indeværende valgperiode er placeret under udvalgets ressortområde. Se bilag 5 for en gennemgang af udvalgets hverv.

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler, at kommunen fortsat er repræsenteret i de hverv, som i indeværende valgperiode er placeret under udvalgets ressortområde. Se bilag 6 for en gennemgang af udvalgets hverv.

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget forventer, at der i næste valgperiode ikke skal udpeges repræsentanter til Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse. Lovgivningen forventes ændret inden 1. januar 2021, så Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse nedlægges pr. 1. januar 2021. Herudover anbefaler Teknik- og Miljøudvalget, at kommunen fortsat er repræsenteret i de hverv, som i indeværende valgperiode er placeret under udvalgets ressortområde. Se bilag 7 for en gennemgang af udvalgets hverv.

Økonomiudvalget

Økonomiforvaltningen indstiller, at kommunen fortsat er repræsenteret i de hverv, som i indeværende valgperiode er placeret under Økonomiudvalgets ressortområde. Se bilag 8a for en gennemgang af udvalgets hverv samt bilag 8b for en gennemgang af de 9 større selskaber.

Forslag til proces for konstitueringen i 2021

Økonomiforvaltningen har på baggrund af erfaringerne fra konstitueringen i forbindelse med kommunevalget 2017 udarbejdet et forslag til proces for indlevering af navne fra valggrupperne og partierne i forbindelse med konstitueringen i 2021. I procesplanen er det bl.a. beskrevet, hvem der skal indlevere hvilke oplysninger til sekretariatet, hvornår de skal indleveres og hvad sekretariatets opgaver er i den forbindelse. I forhold til sidste konstituering er det således tydeliggjort, hvem der har hvilke opgaver, og hvornår de skal udføres i forbindelse med konstitueringen.

Forslag til proces for indlevering af navne fra valggrupperne og partierne i forbindelse med konstitueringen i 2021

Aktivitet

Dato

Kommunalvalg 2021 (KV 21)

Tirsdag den 16. november2021.

Konstitueringsforhandlinger.

 

For hver valggruppe udpeges en formand for valggruppen, der med bistand fra vedkommendes medlemssekretær udfærdiger en oversigt over fordeling af hverv og bestyrelsespladser mellem partierne internt i de enkelte valggrupper.

 

Oversigten godkendes i valggruppen inden den sendes til den hvervs-ansvarlige i BR-sekretariatet.

 

Tirsdag den 16. november 2021 – søndag den 21. november 2021.

Formændene for valggrupperne afleverer oversigt over fordeling af hverv mellem partierne internt i de enkelte valggrupper til den hvervsansvarlige i BR-sekretariatet.

 

Mandag den 22. november 2021

(deadline forudsætter, at der foreligger en konstitueringsaftale)

Hvert enkelt parti modtager af BR-sekretariatet en oversigt over de hverv, som de skal udpege kandidater til.

 

Af oversigten fremgår det, hvilke hverv, der behandles på det konstituerende møde, og hvilke hverv, der behandles i januar og februar 2022.

 

Tirsdag den 23. november 2021


Forslag til proces for indlevering af navne fra valggrupperne og partierne i forbindelse med konstitueringen i 2021 (fortsat)

Aktivitet

Dato

Frist for partierne til indlevering af navne til BR-sekretariatet for de udpegninger som finder sted på det konstituerende møde.

 

Partiernes medlemssekretærer vil være behjælpelige med at udfærdige og aflevere oversigt over navne.

 

Mandag den 29. november 2021

Dagsorden udsendes til det konstituerende møde.

 

Torsdag den 2. december 2021

Foreløbig dato for det konstituerende møde.

 

Torsdag den 9. december 2021

Hvert enkelt parti modtager af BR-sekretariatet en oversigt over de hverv, som de skal udpege kandidater til, som behandles på BR-mødet januar 2022.

 

Af oversigten fremgår allerede indleverede navne, og om de mangler at indlevere navne for hverv behandlet på det konstituerende møde.

 

Tirsdag den 14. december 2021

Frist for partierne til indlevering af navne til BR-sekretariatet for de udpegninger som finder sted på Borgerrepræsentationens møde januar 2022.

 

Partiernes medlemssekretærer vil være behjælpelige med at udfærdige og aflevere oversigt over navne.

Torsdag den 6. januar 2022

Borgerrepræsentationens møde

Januar 2022 (dato endnu ikke fastlagt)

 

Forslag til proces for indlevering af navne fra valggrupperne og partierne i forbindelse med konstitueringen i 2021 (fortsat)

Aktivitet

Dato

Hvert enkelt parti modtager af BR-sekretariatet en oversigt over de hverv, som de skal udpege kandidater til, som behandles på BR-mødet februar 2022.

 

Af oversigten fremgår allerede indleverede navne, og om de mangler at indlevere navne for hverv behandlet på det konstituerende møde eller januar mødet.

Tirsdag den 11. januar 2022

Frist for partierne til indlevering af navne til BR-sekretariatet for de udpegninger som finder sted på Borgerrepræsentationens møde februar 2022

Torsdag den 20. januar 2022

Borgerrepræsentationens møde

Februar 2022 (dato endnu ikke fastlagt)

Økonomi

Indstillingen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Videre proces

Gruppeformandskredsens anbefaling om kommunens fortsatte repræsentation i bestyrelser, råd, nævn mv. for valgperioden 2022-2025 vil blive forelagt på Økonomiudvalgets møde den 12. januar 2021 og Borgerrepræsentationens møde den 21. januar 2021.

Økonomiforvaltningen vil på baggrund af gruppeformandskredsens drøftelser af proces for indlevering af navne fra valggrupperne og partierne i forbindelse med konstitueringen i 2021 om nødvendigt tilrette skemaet for processen og derefter sende det til gruppeformandskredsen til brug for KV21.

Søren Hartmann Hede /Christian Vigh

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller overfor gruppeformandskredsen,

  1. at gruppeformandskredsen på baggrund af fagudvalgenes anbefalinger drøfter  Københavns Kommunes fortsatte repræsentation i bestyrelser, råd, nævn mv. for  valgperioden 2022-2025,
  2. at gruppeformandskredsen på baggrund af sine drøftelser overfor Økonomiudvalget og  Borgerrepræsentationen forelægger en anbefaling om Københavns Kommunes fortsatte  repræsentation i bestyrelser, råd, nævn mv. for valgperioden 2022-2025,
  3. at gruppeformandskredsen godkender Økonomiforvaltningens forslag til proces for  indlevering af navne fra valggrupperne og partierne i forbindelse med konstitueringen efter  kommunevalget i 2021.

 

Gruppeformandskredsens beslutning i mødet fredag den 4. december 2020

 

Gruppeformandskredsen besluttede i enighed på baggrund af sine drøftelser at anbefale overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at Københavns Kommune fortsat er repræsenteret i de hverv, som i indeværende valgperiode er placeret under udvalgenes ressortområder, dog undtaget Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse og Copenhagen Film Fund.

 

I forbindelse med drøftelserne af procesplan for konstitueringen efter kommunalvalget i 2021 besluttede en enig gruppeformandskreds at anbefale, at Borgerrepræsentationens konstituerende møde bliver afviklet fredag den 3. december 2021.

 

Gruppeformandskredsen godkendte herefter uden afstemning Økonomiforvaltningens forslag til proces for indlevering af navne fra valggrupperne og partierne i forbindelse med konstitueringen efter kommunevalget i 2021 med følgende bemærkninger:

 

  • Indstilling om modtagelse af ny samling samt hverv og udpegninger skal forelægges på gruppeformandskredsens møde den 4. juni 2021.
  • Procesplanen justeres således at der tages højde for, at det konstituerende møde afvikles fredag den 3. december 2021.
  • Det skal i procesplanen tydeliggøres, i hvilke udpegningssager partierne skal indlevere navne til BR-sekretariatet til brug for det konstituerende møde og i hvilke udpegningssager, overborgmesteren kan modtage bemyndigelse til at modtage navne, således at partierne kan indlevere navne efter det konstituerende møde.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. januar 2021

 

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 21. januar 2021

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top