Medlemsforslag om muligheden for at oprette og drive solcelleanlæg på de kommunale bygninger

Motivering

Solcellestrøm er en lavteknologisk elproduktionsform, som kan skabe et værdifuldt supplement til den højteknologiske havvind. Samtidig er udnyttelsen af denne energikilde nem at integrere indenfor de kommunale rammebetingelser og kan give et signal til borgerne om kommunal prioritering af grøn omstilling. De fleste kommuner er da også klar med planer om udnyttelse af denne CO2-fri energi. Men desværre bliver de kommunale bestræbelser effektivt modarbejdet af lovgivningen.

Klimabevægelsen opfordrer derfor landets kommuner til at underskrive vedhæftede skrivelse til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg. Enhedslisten mener, at det er fornuftigt at rette henvendelse til Folketinget for at (opfordre til/appellere til at det bliver) lettere at oprette og drive solcelleanlæg på de kommunale bygninger.

Målet i Københavns Kommunes klimaplan er, at der inden 2025 installeres solceller på de kommunale ejendomme svarende til 60.000 m2, fordelt ligeligt på eksisterende ejendomme og i forbindelse med etablering af nyt kommunalt byggeri. Hensigten hermed er at lade kommunen gå foran og være det gode eksempel og fremme vækst i solcelleinvesteringer.

Frem til 2013 investerede Københavns Ejendomme solceller på i alt 34 ejendomme. De fleste af disse anlæg hører i dag under tidligere lovgivning, hvor kommunen indirekte kan ”bruge strømmen selv”. Produceret strøm, der overstiger den konkrete ejendoms forbrug, sælges til nettet til markedspris.

I 2013 blev indført ny solcellelovgivning, der krævede, at kommuner oprettede et særskilt selskab til de kommunale anlæg med mulighed for dispensation for reglen, hvis visse betingelser kunne opfyldes. Efterfølgende blev lovgivningen imidlertid skærpet således, at hvis kommunerne opsatte solcelleanlæg på bestående bygninger, kunne dispensation ikke opnås. Udskillelsen af solcelleanlæg i et selskab medfører, at al den producerede strøm sælges af selskabet til elnettet til markedspris. Hermed får kommunen ikke mulighed for at bruge strømmen selv, og økonomien i investeringen forringes betydeligt.

Lovændringen i 2013 har medført, at Københavns Ejendomme er ophørt med at installere solceller på eksisterende kommunale ejendomme.

Der er i dag etableret i alt 10.000 m2 solceller, og anslået er 90% heraf etableret i forbindelse med opførelse af nybyggeri. Status er således samlet set, at 17 % af målet om 60.000 m2 er nået.

Det forventes ikke, at Københavns Kommune når sit solcellemål, såfremt den nuværende lovgivning fastholdes, på trods af fortsat faldende priser på solceller.

En ændring af reglerne for solceller på kommunale ejendomme er således afgørende for Københavns Kommunes solcellemål, og forslaget fra Klimabevægelsen vil fremme dette.

Kravet om selskabsudskillelse af solcelleanlæg medfører en ekstra administrativ byrde for Københavns Kommune, og Energistyrelsens øvrige administrative krav i forbindelse med bl.a. dispensationer til solceller på nybyggeri opleves af Københavns Ejendomme også som en hæmsko. Et eksempel herpå, er at Energistyrelsen kræver, at kommunens embedsmænd stiller med en fuldmagt på direktørniveau, hver gang der søges om dispensation.

Klimabevægelsens initiativ om at rette henvendelse til Energi, Forsyning og Klimaudvalget er relevant, da KLs og andre aktørers ønske om at ændre reglerne ikke blev imødekommet i forbindelse med det nye energiforlig.