Forslag fra Københavns Ungeråd om kulturklippekort til københavnere i alderen 18-25 år

Københavns Kommune har et ungeråd, som kommunens forvaltninger og udvalg samarbejder med, med henblik på at inddrage unges perspektiver på forvaltningernes kerneopgaver og kvalificere de politiske beslutninger. Ungerådet består af 35 unge i alderen 12-20 år bosiddende i Københavns Kommune. I forbindelse med etableringen af Ungerådet godkendte Borgerrepræsentationen den 21. september 2017 Ungerådets vedtægter, som fastslår, at Ungerådet inden for hver valgperiode kan sende op til fire indstillinger til Københavns Kommunes Borgerrepræsentation med anmodning om behandling.

Det foreslås,

1. at Borgerrepræsentationen pålægger Kultur- og Fritidsforvaltningen, med inddragelse af Københavns Ungeråd, at udarbejde et forslag til politisk behandling, der belyser mulighederne for at etablere en etårig forsøgsordning, hvor københavnere i alderen 18-25 år får adgang til kommunens kulturelle tilbud gennem en klippekortsordning, som tilbydes i et samarbejde mellem Københavns Kommune og de kommunale kulturinstitutioner, som Københavns Kommune i forvejen yder økonomisk støtte/kulturstøtte til. Forslaget skal også redegøre for de økonomiske konsekvenser samt forslag til finansiering.

(Københavns Ungeråd)

Motivation

Københavns Ungeråd ønsker, at flere unge skal møde kunst og kultur med henblik på at højne deres dannelse, livskvalitet og give dem oplevelser, der bidrager til deres læring. Ligeledes er det en ambition, at de kommunale kulturinstitutioner oplever en større tilgang i andelen af unge besøgende.

Unge udgør en lavindkomstgruppe. Intentionen bag ungerådets forslag er at sikre, at unge ikke af økonomiske årsager fravælger kulturelle tilbud. Forslaget består i, at alle københavnere i alderen 18-25 år tilbydes et kulturklippekort, der udløser kulturoplevelser hos kommunale kulturinstitutioner, som Københavns Kommune i forvejen yder økonomisk støtte/kulturstøtte. Ordningen kan eventuelt startes som et pilotprojekt blandt unge i en bydel, således at virkningen afprøves, inden det bredes ud til alle byens unge.

Klippekortet kan fx have en værdi i størrelsesordenen af 1.000 kr.

Det er ønsket, at klippekortet dækker en bred variation af tilbud fx kunstbiografer, teater, museum, foredrag og koncerter. I og med at kommunen allerede finansierer nogle af byens kulturinstitutioner delvist, er det forhåbningen, at samarbejdet kan etableres relativt omkostningsfrit.

En undersøgelse, ungerådet selv har forestået, tegner et billede af, at unge har svært ved at orientere sig i kulturtilbud. Der er derfor potentiale for, at ordningen med kulturklippekortet suppleres med etablering af en digital informationsplatform ’kulturportalen’, hvor aktuelle kulturtilbud er samlet i en kalenderoversigt. Kulturportalen kan have form af en hjemmeside eller en app og være platformen, hvor kulturklippekortet anvendes til køb af billetter.

Forslagets succes afhænger af, at målgruppen har det fornødne kendskab til kulturklippekortet, hvorfor en kommunikationsindsats vil være påkrævet. I forhold til at redegøre for de økonomiske konsekvenser af forslaget, vil det derfor være relevant at beregne udgifter til hhv. administration, udvikling og drift af en digital platform samt PR.   

Klippekortet skal indføres i overensstemmelse med kommunalfuldmagtsreglerne og kommunens kultur- og fritidspolitik med det mål at tilskynde unge til et aktivt kultur- og fritidsliv, social kontakt og foreningsliv.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. september 2018

Et forslag fra Socialdemokratiet om at henvise indstillingen til Kultur- og Fritidsudvalget blev vedtaget uden afstemning.

Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:

”Eventuelle kulturklippekort skal finansieres indenfor forvaltningens eksisterende tilskudsramme.”