Organisering af en sammenhængende kommunal ungeindsats

Der skal tages stilling til oprettelsen af en sammenhængende ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen i Københavns Kommune, som skal bidrage til at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse, jf. lovreformen Aftale om bedre veje til uddannelse eller job.

Indstilling

Indstilling om,

1. at Københavns Kommune som bidrag til at nå de nye nationale målsætninger opstiller et ambitiøst mål om, at 90 pct. af unge opvokset i Københavns Kommune ved det 25. år har gennemført en ungdomsuddannelse i 2030,
2. at Københavns Kommune etablerer en ny fælles fysisk ungeindgang på Ottiliavej og en sammenhængende ungeindsats på tværs af Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen jf. bilag 1.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets, Børne- og Ungdomsudvalget samt Socialudvalgets budgetrammer.

(Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget samt Socialudvalget)

Problemstilling

Alle partier i Folketinget indgik i efteråret 2017 Aftale om bedre veje til uddannelse eller job, som blandt andet indeholder en forpligtelse til at etablere en sammenhængende ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen for unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse.

Endvidere opstiller aftalen en national målsætning om, at 90 pct. af en ungeårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Ser man isoleret på 24-årige, der er opvokset i København, har kun 76 pct. færdiggjort en ungdomsuddannelse. Medregnes tilflytterne er tallet 91 pct., hvorfor Københavns Kommune allerede i dag opfylder den nationale uddannelsesmålsætning om 90 pct. ungdomsuddannelse.

De københavnske unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse, er ofte karakteriseret ved at have en eller flere udfordringer, der kan være en barriere for at følge en ungdomsuddannelse. Netop denne gruppe unge har behov for en tværgående og mere helhedsorienteret, koordineret indsats på tværs af forvaltninger for at nærme sig en ungdomsuddannelse.

Som praksis er i dag, koordineres indsatsen på tværs for visse grupper af unge i bl.a. Triangel-samarbejdet og i pilotprojektet Helhedsorienteret Indsats, begge i et samarbejde mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Koordineringen af de unges sager sker dog ikke systematisk for alle unge med en sag i flere forvaltninger.

Løsning

Målsætninger

Med lovreformen om en sammenhængende ungeindsats er følgende nationale målsætninger opstillet:

1. I 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse
2. I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret.

Hvis Københavns Kommune skal leve op til målsætningen for de unge, der er vokset op i København, vil det kræve, at ca. 370 flere unge pr. årgang får en ungdomsuddannelse.

Det vil være et meget ambitiøst mål for kommunens ungeindsats at løfte indfødte københavnere op til den nationale målsætning for ungdomsuddannelsesgraden, da der ikke er tilført indsatsmidler til opgaven, og forvaltningerne derfor skal løfte opgaven indenfor de eksisterende servicerammer. Opfyldelse af målet er således ikke gjort alene med oprettelse af en sammenhængende ungeindsats, men er i høj grad afhængig af de eksisterende ungeindsatser i kommunen, herunder i regi af folkeskolen, beskæftigelsessystemet og socialområdet, og skal desuden ses i sammenhæng med oprettelsen af en ny Forberedende grunduddannelse (FGU) (jf. bilag 3 FGU-dækningsområdet for København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner. Dokumentet beskriver de fire kommuners forslag til dækningsområde for den kommende FGU, som blev indmeldt til Undervisningsministeriet. Den 22. juni 2018 godkendte Undervisningsministeren forslaget).

En sammenhængende ungeindsats

Forvaltningerne indstiller, at der indføres et systematiseret tæt samarbejde mellem indsatsen i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltning for unge med tværgående behov for støtte og vejledning. Koordineringen understøttes af en samlokalisering af medarbejdere fra Børne- og Ungdomsforvaltningen og fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Medarbejdere fra Socialforvaltningen vil ligeledes være til stede i ungeindgangen. Ungeindgangen placeres på Ottiliavej. Placeringen foreslås som følge af, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen under alle omstændigheder samler alle sine aktiviteter målrettet unge på adressen, og der i den forbindelse derfor er gode muligheder for at skabe de rette fysiske rammer for en ungeindsats. Endvidere vurderes det, at det vil være forbundet med højere udgifter at skulle indrette andre af kommunens lokaler (fx Korsgade, hvor udgifterne anslås til ca. 4 mio. kr.) til formålet.

Samarbejdet mellem medarbejderne i den ny ungeindgang vil blive centreret omkring én uddannelsesplan for den unge, der digitalt understøttes af en fælles IT-løsning. Uddannelsesplanen i Børne- og Ungdomsforvaltningen og Min Plan i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samles, så de fremstår som én plan for den unge, mens relevante oplysninger fra Socialforvaltningens handleplan også indgår.

Alle medarbejdere vil som hidtil referere til ledelsen i egen forvaltning, og fokus i samarbejdet er på at koordinere indsatsen ift. den unge på baggrund af de ydelser, service og lovgivning, som fortsat varetages i de tre forvaltninger indenfor det eksisterende serviceniveau.

I den nye lovs beskrivelse af ”kontaktpersonordningen” fremgår det, at kontaktpersonen kan være en funktion, der fungerer som bindeled og koordinerer andre kommunale indsatser for den unge svarende til de eksisterende mentor- eller støttekontaktpersonordninger i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen i dag. Kontaktpersonen fremstilles også i loven som en mere mentorlignende funktion, der med et uddannelsesfagligt fokus kan understøtte den unge i at få struktur på livet og mestre hverdagen.

Københavns Kommune vælger at imødekomme kravet om en gennemgående kontaktperson for den unge med behov for støtte i mere end én forvaltning ved at koordinere den unges sag i regi af den sammenhængende ungeindsats. Lovforslaget er ikke tydeligt ift. rækkevidden af kontaktpersonens funktion og forpligtelser, og det kan derfor være vanskeligt at vurdere de konkrete krav forbundet hermed. Det vurderes dog, at den beskrevne udmøntning holder sig inden for lovgivningens minimumskrav. 

Baseret på erfaringer fra Helhedsorienteret indsats og Triangelsamarbejdet er det forvaltningernes vurdering, at en tværforvaltelig styrket koordinering bedst hjælper den konkrete ung videre mod uddannelse eller beskæftigelse.

Målgruppe for den sammenhængende ungeindsats

Målgruppen for Københavns kommende sammenhængende ungeindsats vil være unge mellem 15 og 24 år, som ikke har en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse, men hvor uddannelse eller beskæftigelse er en reel mulighed. De unge skal have behov for en indsats i to eller flere forvaltninger. Knap 4.000 unge får i dag støtte i mere end en af de tre forvaltninger.

Organisering og styring

Den nye organisering af ungeindsatsen skal give den unge en mere forenklet adgang til støtte i kommunen, uanset om støtten kommer fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcenteret eller Socialforvaltningen. Organiseringen skal skabe en klarere kommunikation mellem den unge og kommunen samt en større sammenhæng og synergi i de indsatser, der sættes i gang for den unge. Dermed skal de unge ikke henvende sig flere steder. Kommunen tilstræber med den sammenhængende ungeindsats at gøre det klart for den unge, hvor den primære indgang til kommunen er (jf. bilag 1 Sammenhængende ungeindsats).

Den sammenhængende ungeindsats refererer på politisk niveau til tre udvalg, hhv. Børne- og Ungdomsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget. Personaleledelse samt budget- og myndighedsansvar er fortsat placeret i de respektive forvaltninger. Derfor nedsættes en styregruppe på direktørniveau på tværs af forvaltningerne. Ledere fra forvaltningerne samles i en ledergruppe, som er ansvarlig for, at målsætninger og aftaler fastsættes og overholdes på tværs af forvaltningerne. 

Økonomi

Udgiften til etablering af en sammenhængende ungeindsats finansieres gennem DUT-midler (Det Udvidede Totalbalanceprincip) fra staten, som på landsplan samlet udgør 50 mio. kr. årligt – svarende til ca. 5. mio. kr. til Københavns Kommune. Ca. 1 mio. kr. af midlerne er afsat til praktikpladsopsøgende indsats for elever på erhvervsgrunduddannelsen i den kommende forberedende grunduddannelse (FGU). Ca. 4 mio. kr. er afsat til fast kontaktperson, hvilket betyder, at det er begrænset hvor mange flere unge, der vil kunne tildeles en mentorlignende kontaktperson, end de unge, der allerede i dag via eksisterende lovgivninger og det eksisterende serviceniveau får tildelt en mentor eller kontaktperson.

De tilførte midler afsættes i stedet til at koordinere indsatsen for de ca. 4.000 unge københavnere, der har brug for vejledning og støtte på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet. Det er forvaltningernes vurdering, at effekten for den unge vil være størst og midlerne række længst gennem en styrket og sammenhængende koordinering.

DUT-midlerne forventes fordelt mellem de tre forvaltninger ud fra opgavetyngde. For nuværende fastholdes dog en tentativ ligelig fordeling, jf. tabel 2, som vil blive korrigeret ifm. sag om bevillingsmæssige ændringer, såfremt den endelige implementeringsmodel tilsiger en anden fordeling.

Etableringsomkostninger forbundet med samlokalisering og IT-understøttelse udgør 1,8 mio. kr. i 2019 (jf. tabel 1). Disse udgifter er nødvendige for at etablere den sammenhængende ungeindsats, men der lægges ikke op til, at disse omkostninger finansieres via DUT-midlerne. Der lægges i stedet op til, at finansieringen af etableringen af en sammenhængende ungeindsats rejses som budgetønske i budget 2019. Såfremt der ikke findes midler til etablering i budget 2019, dækkes udgifterne af midlerne afsat til koordinering i 2019. De faste årlige driftsudgifter forbundet med samlokalisering (husleje og it-drift) vil blive finansieret af de afsatte DUT-midler, der fremgår af posten til koordinering. Dette betyder, at midlerne til koordinering reduceres.

Tabel 1. Budgettilførsel til etablering

At-punkt	Udvalg	Beskrivelse	Indtægt (I) / Udgift (U)	Beløb i 1.000 kr.* (angiv pl-niveau)				Varig? ja/nej
				2019	2020	2021	2022
	BIU	Samlokalisering	U	1.250				Nej
	BIU	IT-understøttelse	U	550				Nej
I alt	-	-	-	1.800

Tabel 2. Bevillingsmæssige konsekvenser (tentativ fordeling)

At-punkt	Udvalg	Beskrivelse	Indtægt (I) / Udgift (U)	Beløb i 1.000 kr. (2019)				Varig? ja/nej
				2019	2020	2021	2022
	BUU	Praktikopsøgende indsats	U	153	846	958	958	Ja
2	BUU	Koordinering	U	690	1379	1379	1379	Ja
2	BIU	Koordinering	U	690	1379	1379	1379	Ja
2	SUD	Koordinering	U	690	1379	1379	1379	Ja
I alt				2.222	4.984	5.096	5.096	-

BIU = Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
BUU = Børne- og Ungdomsudvalget
SUD = Socialudvalget

Anm: Tabellen indeholder foreløbige tal. Resultatet af DUT-forhandling forventes kendt ifm. Økonomiaftale 2019

Hvis udvalgene ønsker at supplere den koordinerende indsats med yderligere investeringer i ungeområdet, bestilles der budgetnotater fra forvaltningerne, eksempelvis ved (jf. bilag 2 Opgaver for kommunens ungeindsats) at:

• etablere en mentorlignende kontaktpersonordning for flere unge med behov for en kontaktperson, der med et uddannelsesmæssigt fokus understøtter den unge i at mestre hverdagen.

• øge tiden til koordineringsaktiviteter såsom forberedelse til sagsbehandling (tid til at læse på tværs af den unges sager), konferencetid (skabe fælles forståelse af den unges situation), flere opfølgende møder med den unge, formidling til den unge (øget tid til at sikre sig, at den unge har forstået planen og ser sit ansvar i den).

• styrke det opsøgende arbejde overfor de ca. 400 københavnske unge, som i en længere periode er uden kontakt med kommunen og som ikke er i gang med uddannelse eller er i beskæftigelse.

Videre proces

Hvis fagudvalgene tiltræder indstillingen, behandles indstillingen af Økonomiudvalget den 28. august. Borgerrepræsentationen træffer endelig beslutning om den fremtidige organisering af ungeindsatsen den 20. september 2018.

Den sammenhængende ungeindsats skal træde i kraft 1. august 2019. Dog skal kommunerne målgruppevurdere til den kommende Forberedende Grunduddannelse (FGU) fra 1. januar 2019, da skoleåret starter 1. august 2019. Opgaven med at målgruppevurdere frem til den 1. august vil blive varetaget i den nuværende organisering.  

Forvaltningerne udarbejder en plan for implementering af den sammenhængende ungeindsats, der forelægges udvalgene i oktober 2018 sammen med delmål og detaljeret økonomi. I efteråret 2020 vender forvaltningerne tilbage med en evaluering af den nye organisering. Velfærdsanalyseenheden er endvidere ansvarlig for udarbejdelsen af en model for datamæssig resultatopfølgning på den sammenhængende ungeindsats, som udvalgene vil få forelagt én gang årligt, hvor der bl.a. følges op på, om flere unge tager en ungdomsuddannelse.

 

Tobias Børner Stax     /Michael Baunsgaard Schreiber     /Nina Eg Hansen

Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

1. at Københavns Kommune som bidrag til at nå de nye nationale målsætninger opstiller et ambitiøst mål om, at 90 pct. af unge opvokset i Københavns Kommune ved det 25. år har gennemført en ungdomsuddannelse i 2030, 

 

2. at Københavns Kommune etablerer en ny fælles fysisk ungeindgang på Ottiliavej og en sammenhængende ungeindsats på tværs af Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen jf. bilag 1.

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget godkender,

 

3. at finansieringen af etableringen af en sammenhængende ungeindsats rejses som et budgetønske i budget 2019 jf. tabel 1.

 

4. at fagudvalgene drøfter, om og i givet fald hvordan den koordinerende indsats med en ny fælles ungeindgang ønskes suppleret med yderligere investeringer i ungeområdet, som forvaltningerne på den baggrund skal udarbejde budgetnotater på.

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 13. august 2018

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag om, at indstillingens 2. at-punkt ændres fra:

 

”at Københavns Kommune etablerer en ny fælles fysisk ungeindgang på Ottiliavej og en sammenhængende ungeindsats på tværs af Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen jf. bilag 1”

 

Til:

 

”At BIU beslutter, at en ny ungeindgang ikke skal ligge på en BIF-adresse. At forvaltningen vender tilbage med en indstilling, hvor ungeindgangen ikke ligger på en BIF-adresse.”

 

Ændringsforslaget blev forkastet ved afstemning.

For stemte: 3 (Ø)

Imod stemte: 8 (V, B, C, A, Å og F)

Undlod: Ingen

 

Der blev begæret afstemning om indstillingens 4 at-punkter

 

Indstillingens 1. at- punkt.

For stemte: 11 (V, B, C, A, Å, Ø og F)

Imod stemte: Ingen

Undlod: Ingen

 

Indstillingens 2. at- punkt.

For stemte: 8 (V, B, C, A, Å og F)

Imod stemte: 3 (Ø)

Undlod: Ingen

 

Indstillingens 3. at- punkt.

For stemte: 8 (V, B, C, A, Å og F)

Imod stemte: 3 (Ø)

Undlod: Ingen

 

Indstillingens 4. at- punkt.

For stemte: 8 (V, B, C, A, Å og F)

Imod stemte: 3 (Ø)

Undlod: Ingen

 

Dermed blev indstillingens 4 at-punkter godkendt.

 

Enhedslisten fremsatte følgende protokolbemærkning

”De unge som her er tale om er unge, som har sammensatte problemer og Ø mener ikke at BIF er dem, som er bedst til at løse, da deres fokus er beskæftigelse med dertil hørende krav og sanktioner og det kan den her gruppe af unge ikke leve op til.”

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2018

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.

 

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag i tilknytning til indstillingens 2. at-punkt:

"At udvalget får flere modeller forelagt, hvor der er flere fælles fysiske indgange fordelt over byen og tættere på unges sociale eller uddannelsesmæssige aktiviteter, og som rummer en sammenhængende ungeindsats på tværs af Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen. Indgangene kan fx være fysisk placeret i forbindelse med de to FGU skoler i København eller i forbindelse med Ungdomsskolen, ungdomshuse, ungdomsklubber eller lignende".

 

Ændringsforslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 2 medlemmer: Ø.

Imod stemte 8 medlemmer: A, B, C, F, O og V.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

 

Indstillingens 2. at-punkt blev herefter godkendt.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 4. at-punkt blev godkendt.

 

Socialistisk Folkeparti ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket Enhedslisten tilsluttede sig: "Det er afgørende, at der opbygges et stærkt arbejdsfællesskab mellem medarbejderne fra de tre forvaltninger i den nye enhed på Ottiliavej. Samtidig er det vigtigt, at kontaktpersonernes arbejde med den enkelte unge ikke er bundet til Ottiliavej, men skal foregå steder i byen, hvor den unge kommer. Det kan være på ungdomsuddannelser, FGU, folkeskoler, ungdomsklubber mv.".

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 17. august 2018

Under punktets behandling deltog kontorchef Eva Stokbro Jensen.

 

Ø stillede følgende ændringsforslag i tilknytning til indstillingens 2. at-punkt:

"At udvalget får flere modeller forelagt, hvor der er flere fælles fysiske indgange fordelt over byen og tættere på unges sociale eller uddannelsesmæssige aktiviteter, og som rummer en sammenhængende ungeindsats på tværs af Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen. Indgangene kan fx være fysisk placeret i forbindelse med de to FGU skoler i København eller i forbindelse med Ungdomsskolen, ungdomshuse, ungdomsklubber eller lignende".

 

Ændringsforslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 2 medlemmer: Ø

Imod stemte 6 medlemmer: A, B, og F

Å undlod at stemme.

 

Herefter blev indstillingens at-punkt 1-4 godkendt efter afstemning.

For stemte 7 medlemmer: A, B, F og Å

Imod stemte 2 medlemmer: Ø

 

Et samlet Socialudvalg afgav herefter følgende protokolbemærkning:

”Denne indstilling er vedtaget under den forudsætning, at indstillingen ikke betyder, at der sker ændringer i de indgange, hvor unge kan henvende sig i Socialforvaltningen”.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets, Børne- og Ungdomsudvalget samt Socialudvalgets budgetrammer.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. august 2018

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

 

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

 

”Enhedslisten ønsker, at Socialudvalget får flere modeller forelagt, hvor der er flere fælles fysiske indgange fordelt over byen og tættere på unges sociale eller uddannelsesmæssige aktiviteter, og som rummer en sammenhængende ungeindsats på tværs af Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen. Indgangene kan fx være fysisk placeret i forbindelse med de to FGU skoler i København eller i forbindelse med Ungdomsskolen, ungdomshuse, ungdomsklubber eller lignende".

 

 

Enhedslisten videreførte deres protokolbemærkning fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 13. august 2018:

 

”De unge som her er tale om er unge, som har sammensatte problemer og Enhedslisten mener ikke at BIF er dem, som er bedst til at løse, da deres fokus er beskæftigelse med dertil hørende krav og sanktioner og det kan den her gruppe af unge ikke leve op til.”

 

 

Enhedslisten og SF videreførte deres protokolbemærkning fra Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 15. august 2018:

 

"Det er afgørende, at der opbygges et stærkt arbejdsfællesskab mellem medarbejderne fra de tre forvaltninger i den nye enhed på Ottiliavej. Samtidig er det vigtigt, at kontaktpersonernes arbejde med den enkelte unge ikke er bundet til Ottiliavej, men skal foregå steder i byen, hvor den unge kommer. Det kan være på ungdomsuddannelser, FGU, folkeskoler, ungdomsklubber mv.".

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. september 2018

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1), om tilføjelse af et nyt 3-at-punkt:

”At der bliver fremlagt flere modeller for, hvordan eksempelvis vejledning, medarbejdernes samtaler og øvrige forløb med de enkelte unge finder sted i tilknytning til flere allerede eksisterende institutioner fordelt over hele byen. Den kan eksempelvis være i forbindelse med de to FGU skoler i København eller i forbindelse med Ungdomsskolen, ungdomshuse, ungdomsklubber eller lignende.”

 

Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet efter afstemning med 36 stemmer imod 17. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø og Å.

Imod stemte: A, B, F, V, C, O og I.

 

Selve indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning.

 

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning, som Alternativet tilsluttede sig: 

”Den sårbare gruppe unge, som den sammenhængende kommunale ungeindsats skal forbedre livsvilkårene for, har brug for en målrettet og differentieret indsats. Hvis indsatsen tilrettelægges på en ordentlig måde og udvikles med udgangspunkt i de unges forskellige behov, så kan den have positiv betydning for hele deres resterende livsforløb. Hvis indsatsen derimod tilrettelægges på en måde, hvor de unge føler sig stigmatiseret eller klientgjort, kan den have den modsatte effekt. Det er er derfor afgørende, at den konkrete indsats og møderne mellem eksempelvis kontaktpersonerne og de unge finder sted tæt på, hvor unge allerede færdes.

Det er vigtigt, at der opbygges et stærkt arbejdsfællesskab mellem medarbejderne fra de tre forvaltninger, men samtidig er det afgørende, at kontaktpersonernes arbejde med den enkelte unge ikke er bundet til en enkelt lokalitet i kommunen, men at møder, samtaler og andre forløb med de enkelte unge i stedet skal foregå flere steder i København, hvor unge kommer og som også rummer andre sociale-, uddannelsesmæssige eller kulturelle tilbud til unge. Det kan være på ungdomsuddannelser, FGU, folkeskoler, ungdomsklubber mv.”

 

SF videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Det er afgørende, at der opbygges et stærkt arbejdsfællesskab mellem medarbejderne fra de tre forvaltninger i den nye enhed på Ottiliavej. Samtidig er det vigtigt, at kontaktpersonernes arbejde med den enkelte unge ikke er bundet til Ottiliavej, men skal foregå steder i byen, hvor den unge kommer. Det kan være på ungdomsuddannelser, FGU, folkeskoler, ungdomsklubber mv.".