Forslag til etablering af en whistleblowerordning i Københavns Kommune

Forslag til etablering af en whistleblowerordning i Københavns Kommune i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens principbeslutning i forbindelse med budget 2012.

Indstilling om,

1. at §24, stk. 2, i Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune, med forbehold for Datatilsynets godkendelse af whistleblower-ordningen, ændres til (ny tekst er fremhævet med fed skrift): ”Stk. 2. Borgerrådgiveren skal bistå Borgerrepræsentationen med dennes tilsyns- og kontrolfunktioner i forhold til udvalg, borgmestre og forvaltninger samt varetage nærmere af Borgerrepræsentationen fastsatte opgaver om borgerrådgivning og borgervejledning samt – som led i kommunens whistleblowerfunktion – modtage, undersøge og videreformidle oplysninger fra kommunens ansatte samt samarbejdspartnere (leverandører) og lignende om grove fejl og forsømmelser, eller væsentlige og gentagne fejl eller forsømmelser i kommunens administration eller borgerbetjening”, samt
2. at ændringen træder i kraft med virkning fra 1. oktober 2012.

 (Økonomiudvalget)
(2. behandling)

Borgerrepræsentationen har i budget 2012 truffet principbeslutning om at indføre en whistleblowerordning i Københavns Kommune. Ordningen skal ifølge beslutningen ”sikre Københavns Kommunes medarbejdere mulighed for at videregive information om fx ansættelsesmyndighedens lovovertrædelser og manglende efterlevelse af juridiske forpligtelser, fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed, fare for miljøet, grove tilfælde af omsorgssvigt og lignende – uden at frygte for ansættelsesretlige reaktioner. Ordningen skal etableres i regi af Borgerrådgiveren”.

I forlængelse af principbeslutningen har Borgerrådgiveren i samarbejde med ØKF og Intern Revision undersøgt mulighederne for etablering af en whistleblowerordning i Københavns Kommune som beskrevet og foreslået i vedlagte notat af 9. februar 2012 med resume af 24. februar 2012 (bilag 1 og bilag 1a). De væsentligste elementer i ordningen er:

·         at whistleblowerordningen vil være et supplement til de ansattes nuværende muligheder for at rette henvendelse til deres nærmeste chef om alvorlige forhold som fx lovovertrædelser, fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed og grove tilfælde af omsorgssvigt – uden at frygte for negative reaktioner fra chefer og kolleger,

·         at Borgerrådgiveren får pligt til at handle på modtagne oplysninger, der falder inden for ordningen, men at Borgerrådgiveren også har mulighed for at afvise åbenbart grundløse henvendelser og henvendelser, der falder uden for ordningen,

·         at Borgerrådgiverens kompetence ikke udvides, men at Borgerrådgiveren optræder som visiterende funktion i de tilfælde, hvor kompetencen ligger andre steder i kommunen. Dermed sikres også, at anmeldelser vedrørende ansatte behandles i overensstemmelse med gældende, personaleretlige regler,

·         at ordningen giver mulighed for anonyme henvendelser, men at retssikkerheden for ansatte, der bliver genstand for anonyme henvendelser, ikke er anderledes end i de situationer, hvor whistlebloweren ikke er anonym,

·         at personer, der vælger at henvende sig anonymt, også skal være anonyme for Borgerrådgiveren. I sådanne tilfælde har Borgerrådgiveren begrænsede muligheder for at hjælpe den anonyme whistleblower særskilt i et eventuelt videre forløb,

·         at Borgerrådgiveren får mulighed for i fornødent omfang at følge op på anmeldelser til ordningen og hermed sikre, at ”der sker noget” også i de sager, hvor Borgerrådgiveren ikke har kompetencen, og

·         at eventuelle usaglige, negative konsekvenser for navngivne anmeldere forebygges gennem politisk overvågning og ved at kommunens ansatte også får adgang til at orientere Borgerrådgiveren om konstaterede negative reaktioner over for anmeldere.

Som grundlag for etableringen af en whistleblowerordning i regi af Borgerrådgiveren foreslås Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune, § 24, stk.2, ændret således (ny tekst er fremhævet med fed skrift):

”Stk.2. Borgerrådgiveren skal bistå Borgerrepræsentationen med dennes tilsyns- og kontrolfunktioner i forhold til udvalg, borgmestre og forvaltninger samt varetage nærmere af Borgerrepræsentationen fastsatte opgaver om borgerrådgivning og borgervejledning samt – som led i kommunens whistleblowerfunktion – modtage, undersøge og videreformidle oplysninger fra kommunens ansatte samt samarbejdspartnere (leverandører) og lignende om grove fejl og forsømmelser, eller væsentlige og gentagne fejl eller forsømmelser i kommunens administration eller borgerbetjening.”

Samtidig foreslås Vedtægt for Borgerrådgiveren revideret i konsekvens heraf, jf. vedlagte bilag 2.

I budget 2012 blev der på Borgerrådgiverens bevilling afsat 1.000 t. kr. i 2012 og 800 t. kr. i årene 2013-2015 (2012 p/l) til afholdelse af udgifter til en whistleblowerordning i Københavns Kommune. Udgifterne til ordningen udgiftsføres følgelig på Borgerrådgiverens bevilling Borgerrådgiveren, funktion 6.45.51.1. Udgifterne vedrører hovedsageligt lønomkostninger og i mindre omfang administrationsomkostninger samt i 2012 midler til synliggørelse.

Indstillingen har derudover ingen økonomiske konsekvenser.

HØRINGER

Forslaget til whistleblowerordning har været  i skriftlig høring i CSO. De faglige organisationer i KFF har i vedlagte høringssvar af 23. marts 2012 (bilag 3) i det hele henvist til KFF’s brev til Økonomiudvalget af 21. november 2011 (bilag 4), hvoraf det fremgår, at KFF klart er imod en whistleblowerordning. Derudover er der ikke ved høringen af CSO fremkommet indvendinger mod den foreslåede ordning.

Imellem Borgerrepræsentationens 1. og 2. behandling af ændringen af kommunens styrelsesvedtægt som grundlag for whistleblowerordningen forelægges den foreslåede  whistleblowerordning for Datatilsynet til godkendelse.

Når Datatilsynets godkendelse foreligger, og ændringen af Styrelsesvedtægten er vedtaget ved Borgerrepræsentationens 2. behandling, kan ordningen træde i kraft. Samtidig orienteres kommunens medarbejdere og samarbejdspartnere bl.a. ved en pjece om ordningens nærmere indhold.

Claus Juhl                    /Bjarne Winge

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget, efter forud indhentet udtalelse fra Borgerrådgiverudvalget, over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.      at en whistleblower-ordning i Københavns Kommune, med forbehold for Datatilsynets godkendelse, etableres i.o.m. forslaget i Borgerrådgiverens vedlagte notat af 9. Februar 2012, bilag 1,

2.      at §24, stk. 2, i Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune, med forbehold for Datatilsynets godkendelse af whistleblower-ordningen, ændres til (ny tekst er fremhævet med fed skrift): ”Stk. 2. Borgerrådgiveren skal bistå Borgerrepræsentationen med dennes tilsyns- og kontrolfunktioner i forhold til udvalg, borgmestre og forvaltninger samt varetage nærmere af Borgerrepræsentationen fastsatte opgaver om borgerrådgivning og borgervejledning samt – som led i kommunens whistleblowerfunktion – modtage, undersøge og videreformidle oplysninger fra kommunens ansatte samt samarbejdspartnere (leverandører) og lignende om grove fejl og forsømmelser, eller væsentlige og gentagne fejl eller forsømmelser i kommunens administration eller borgerbetjening”,

3.      at vedtægt for Borgerrådgiveren ændres i konsekvens heraf, jf. bilag 2,

4.      at vedtagelse af 2. at oversendes til Borgerrepræsentationens 2. behandling, jf. Den kommunale Styrelseslov §2, stk. 2, herunder fastsættelse af ikrafttrædelsesdato.

Indstillingen blev anbefalet, og sendes i høring i Borgerrådgiverudvalget inden indstillingen behandles i Borgerrepræsentationen.


Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. juni 2012  

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. 

Indstillingens 2. at-punkt blev dermed oversendt til 2. behandling i Borgerrepræsentationen. 

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning, som Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Signe Goldmann (løsgænger) tilsluttede sig:

”Enhedslisten støtter whistleblowerordningen, men tager de faglige organisationers protest alvorligt. Whistleblowerordningen skal være et tilbud i helt særlige og grove tilfælde, og skal ikke udgøre en konkurrent til det fagretlige system og tillidsrepræsentanternes rolle.

Vi tilslutter os desuden de faglige organisationers synspunkt om, at der er behov for videre arbejde for at sikre de kommunalt ansattes ytringsfriheden i det daglige.”

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Socialistisk Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Socialistisk Folkeparti støtter whistleblowerordningen, men tager de faglige organisationers protest alvorligt. Whistleblowerordningen skal være et tilbud i helt særlige og grove tilfælde, og skal ikke udgøre en konkurrent til det fagretlige system og tillidsrepræsentanternes rolle. Vi tilslutter os desuden de faglige organisationers synspunkt om, at der er behov for videre arbejde for at sikre de kommunalt ansattes ytringsfriheden i det daglig.”