Etablering af 12 boliger til særligt udsatte personer
Etablering af 12 boliger til særligt udsatte personer
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 20. september 2001
BR 388/01
Etablering af 12 boliger til særligt udsatte personer
Etablering af 12 boliger til særligt udsatte personer
Indstilling om, at Københavns Kommune afgiver garanti for lån på ca. kr. 1.500.000, der optages af Samvirkende Boligselskabers afdeling "På sporet" til finansiering af etableringen af 12 boliger på et areal i Vermlandsgade til særligt udsatte personer, samt at garantien for et beløb på ca. kr. 2.500.000, stilles i henhold til § 26 i By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 599 af 19.juli 1999 om "Tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper", samt dispensation fra By- og Boligministeriet vedr. kommunal garantistiftelse i den konkrete sag i henhold til nævnte bekendtgørelse."
(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Københavns Kommune afgiver garanti for lån på ca. kr. 1.500.000, der optages af Samvirkende Boligselskabers afdeling "På sporet" til finansiering af etableringen af 12 boliger på et areal i Vermlandsgade til særligt udsatte personer.
at garantien for et beløb på ca. kr. 1.500.000, stilles i henhold til § 26 i By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 599 af 19.juli 1999 om "Tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper",
at kommunen yder tilskud på 1.000.000 kr. til projektet. Beløbet finansieres af midlerne afsat til en intensiveret boligsocial indsats bl.a. til opførelse af boliger til særligt udsatte grupper, som er en del af den sociale udmøntning af frikøbsaftalen.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 12. september 2001
Erstatningsindstilling vedrørende punkt 8 "Etablering af 12 boliger til særligt udsatte personer" blev omdelt.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede at trække den oprindelige indstilling og i stedet behandle den herværende indstilling.
Den reviderede indstilling blev herefter tiltrådt.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende forslag søges gennemført, i det der anvises kassemæssig dækning for udgiften i 2001 på 1.000.000 kr. på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget 2001, konto 5.99.1.
Det forudsættes endvidere at eventuelle driftsudgifter forbundet med de 12 boliger til særligt udsatte personer afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme".
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget tager følgende til efterretning, således at fremsendte indstilling vedr. etablering af 12 boliger på et areal i Vermlandsgade godkendt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ændres i overensstemmelse hermed
at indstillingen godkendt af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (FAU 332/2001 J.nr. 332/2001) andet og tredje punkt
" at garantien for et beløb på ca. kr. 1.500.000, stilles i henhold til § 26 i By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 599 af 19.juli 1999 om "Tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper,
at kommunen yder tilskud på 1.000.000 kr. til projektet. Beløbet finansieres af midlerne afsat til en intensiveret boligsocial indsats bl.a. til opførelse af boliger til særligt udsatte grupper, som er en del af den sociale udmøntning af frikøbsaftalen."
erstattes med
" at garantien for et beløb på ca. kr. 2.500.000, stilles i henhold til § 26 i By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 599 af 19.juli 1999 om "Tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper", samt dispensation fra By- og Boligministeriet vedr. kommunal garantistiftelse i den konkrete sag i henhold til nævnte bekendtgørelse."
Indstillingen sker under forbehold af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets efterfølgende godkendelse.
Økonomiudvalgets beslutning den 18. september 2001
Anbefalet, idet det forudsættes, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i det ekstraordinære møde den 19. september 2001 tiltræder den ændrede indstilling i sagen.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 19. september 2001
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte den af Økonomiudvalget godkendte indstilling således, at andet og tredje punkt
" at garantien for et beløb på ca. kr. 1.500.000, stilles i henhold til § 26 i By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 599 af 19.juli 1999 om "Tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper,
at kommunen yder tilskud på 1.000.000 kr. til projektet. Beløbet finansieres af midlerne afsat til en intensiveret boligsocial indsats bl.a. til opførelse af boliger til særligt udsatte grupper, som er en del af den sociale udmøntning af frikøbsaftalen."
erstattes med
" at garantien for et beløb på ca. kr. 2.500.000, stilles i henhold til § 26 i By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 599 af 19.juli 1999 om "Tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper", samt dispensation fra By- og Boligministeriet vedr. kommunal garantistiftelse i den konkrete sag i henhold til nævnte bekendtgørelse."
RESUME
En gruppe hjemløse har siden slutningen af sidste år opholdt sig i et antal gamle campingvogne på et areal i Vermlandsgade ejet af DSB. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har gennemført drøftelser med de hjemløse og med det almennyttige boligselskab Samvirkende Boligselskaber om at etablere et reelt boligmæssigt alternativ for de hjemløse. Dette har resulteret i et "Skæve boliger" projekt, indeholdende en plan for etablering af 12 boliger og et fælleshus til hjemløse på et areal i Vermlandsgade, som Københavns Kommune efter aftale med DSB stiller til rådighed . Boligerne opføres af Samvirkende Boligselskaber.
Nærværende indstilling angår garantistillelse fra Københavns Kommune for den del af anlægssummen, som lånefinansieres samt ydelse af tilskud til etablering af projektet.
SAGSBESKRIVELSE
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Samvirkende Boligselskabers ved KAB – Bygge- og Boligadministration har indgået aftale om boligselskabets vederlagsfri brug af umatrikuleret nedlagt jernbaneareal, Amagerbros Kvarter. Arealet er på ca. 4.600 m2, og er beliggende ved Amagerbanen på hjørnet af Vermlandsgade og Uplandsgade, 2300 København S.
Arealet skal anvendes til opførelse af 12 huse på ca.31 m2 til særligt udsatte personer samt fælleshus på ca. 46 m2.
Anvisningsretten til boligerne varetages alene af Københavns Kommune, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens adkomst til arealet baserer sig på lejekontrakt indgået med DSB Ejendomme. DSB har alene kunnet tilbyde en 5-årig uopsigelighed i lejekontrakten. Løbetiden for det lån, der er nødvendig til byggeriets endelige finansiering andrager 1,5 mill.kr. Lånet løbetid er 15 år, og overstiger derved lejekontraktens løbeperiode. Det er derfor en forudsætning for byggeriets realisering, at Københavns Kommune stiller garanti for lånets indfrielse.
Garantien tænkes stillet på følgende måde:
For et beløb på ca. kr. 1.500.000, stilles garantien i henhold til § 26 i By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 599 af 19.juli 1999 om "Tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper", hvorefter kommunen kan stille garanti for realkreditlån, banklån el. lign. for den del af lånet, der på optagelsestidspunktet har pantsikkerhed ud over 65% af ejendommens værdi. Garantien er undtaget fra de almindelige regler om kommunal garantistillelse herunder kravet om deponering.
Det resterende finansieringsbehov på kr. 1.000.000 foreslås finansieres af de 40 mio. kr., der i forbindelse med indgåelse af frikøbsaftalen er afsat til en intensiveret boligsocial indsats bl.a. til opførelse af boliger til særligt udsatte grupper.
Såfremt DSB Ejendomme måtte opsige lejeaftalen om grundarealet med Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen, inden det af boligselskabet optagne lån er indfriet, indestår Københavns Kommune for betalingen af den på dette tidspunkt resterende gæld i bygningerne, som hidrører fra den oprindelige finansiering af de på arealet værende bygninger.
Byggeriet etableres i henhold til By- og Boligministeriets tilskudsordning "Forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper" jævnfør bekendtgørelse nr. 599 af 19. juli 1999. By- og Boligministeriet har den 15. juni 2001 givet foreløbigt tilsagn om at yde tilskud til byggeriet. Tilskuddets størrelse muliggør imidlertid ikke, at byggeriet kan realiseres, med mindre der optages yderligere lån.
ØKONOMI
Forventet anlægssum:
Entreprenørudgifter i henhold til tilbud |
3.921.688 |
kr. |
||
Tilslutningsbidrag |
50.000 |
kr. |
||
Teknikerhonorar |
187.500 |
kr. |
||
Øvrige administrative omkostninger |
115.812 |
kr. |
||
I alt |
4.275.000 |
kr. |
||
Finansiering:
Tilskud fra By- og Boligministeriet |
1.800.000 |
kr. |
||
Tilskud fra pulje sat i forbindelse med frikøbsaftalen |
1.000.000 |
kr. |
||
Realkreditlån med kommunegaranti på de ovenfor anførte vilkår |
1.475.000 |
kr. |
||
I alt |
4.275.000 |
kr. |
Forventet husleje, ekskl. forbrug af varme, vand og el:
Årlige kapitaludgifter (ydelse 10,4% ) |
257.400 |
kr. |
||||
Årlige driftsudgifter |
102.600 |
kr. |
||||
Årlige udgifter i alt |
360.000 |
kr. |
||||
Forventet husleje pr. bolig pr. måned ekskl. forbrugsafgifter |
2.500 |
kr. |
||||
(Kassemæssig dækning indenfor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen IMK. 5.99 bevillingsområdet "Voksne med særlige behov")
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
Ingen
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ændrede indstilling.
Grethe Munk / Torben Brøgger