Redegørelse om udbud af opgaver i 2000
Redegørelse om udbud af opgaver i 2000
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 20. september 2001
BR 361/01
Redegørelse om udbud af opgaver i 2000
Redegørelse om udbud af opgaver i 2000
Indstilling om godkendelse af redegørelse om udbud af opgaver i 2000.
(Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler,
at Borgerrepræsentationen godkender redegørelse om udbud af opgaver i 2000.
Økonomiudvalgets beslutning den 28. august 2001
Anbefalet.
RESUME
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til styrelsesloven for kommunerne over for kommunens beboere mindst hvert andet år redegøre for de driftsopgaver, der efter udbud udføres af andre end kommunen selv. Nærværende redegørelse om udbud af opgaver i 2000 er udarbejdet med henblik herpå. Kommunen har indtil videre valgt at afgive en redegørelse hvert år.
Redegørelsen viser, at køb af eksterne ydelser i 2000 udgør 14 pct. af Københavns Kommunes samlede driftsudgifter, hvilket svarer til 3.048 mio. kr. 77 pct. af anlægsopgaverne i 2000, svarende til 1.189 mio. kr. er blevet løst af eksterne leverandører. Samlet anvendes 4.237 mio. kr. på køb af eksterne ydelser, hvilket udgør 19 pct. af de samlede drifts- og anlægsudgifter. Dette er én pct. mere end i 1999, hvor tallet var 18 pct.
Københavns Kommunes køb af eksterne ydelser på driftsområdet ligger 4 pct. over gennemsnittet for de danske kommuner. På anlægsområdet ligger Københavns Kommune 1 pct. lavere end gennemsnittet.
Kommunen udbød i 2000 527 drift- og anlægsopgaver, svarende til 937 mio. kr. Der er sket et fald i forhold til de to foregående år, hvor der i 1998 blev udbudt 517 opgaver til en værdi af 1.646 mio. kr. og 1999, hvor der blev udbudt 501 opgaver til en værdi af 1.066 mio. kr.
SAGSBESKRIVELSE
Kommunalbestyrelsen skal over for kommunens beboere mindst hvert andet år redegøre for de driftsopgaver, der efter udbud udføres af andre end kommunen selv, jf. Lov om kommunernes styrelse § 62, stk. 2. Kommunen udarbejder en redegørelse hvert år. I det følgende fremdrages nogle hovedpunkter fra redegørelsen for 2000, idet der i øvrigt henvises til bilag 1: Redegørelse om udbud af opgaver i 2000.
Køb af eksterne ydelser
Kommunen har i 2000 fået løst opgaver for 4.237 mio. kr. af eksterne leverandører, hvilket er 248 mio. kr. mere end året før. Beløbet svarer til 19 pct. af kommunens samlede drifts- og anlægsudgifter.
På driftsområdet ligger Københavns Kommune 4 pct. over gennemsnittet for de danske kommuner. På anlægsområdet er Københavns Kommunes anvendelse af eksterne leverandører 1 pct. lavere end gennemsnittet (jf. nedenstående tabel).
Udviklingen i kommunens og den samlede kommunale sektors køb af eksterne
ydelser i 1995 - 2000 fordelt på drift og anlæg
Drift, pct. |
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
Københavns Kommune |
14 |
15 |
14 |
13 |
13 |
14 |
Kommunerne i alt |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
Anlæg, pct. |
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
Københavns Kommune |
62 |
77 |
71 |
67 |
76 |
77 |
Kommunerne i alt |
77 |
79 |
80 |
79 |
80 |
78 |
Drift og anlæg, pct. |
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
Københavns Kommune |
17 |
19 |
18 |
18 |
18 |
19 |
Kommunerne i alt |
14 |
14 |
14 |
14 |
14 |
14 |
Drift og anlæg, mio. kr. |
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
Københavns Kommune |
3.469 |
3.801 |
3.728 |
3.792 |
3.989 |
4.237 |
Kommunerne i alt |
28.220 |
31.025 |
32.424 |
32.657 |
35.310 |
37.842 |
Af redegørelsen fremgår det, at de 14 pct. af kommunens driftsudgifter, der anvendes på eksterne ydelser, især anvendes inden for områderne teknik/miljø, forsyningsvirksomhed og administrations- området (herunder IT-ydelser) samt vejvæsen, mens undervisning og kultur samt social og sundhed har de mindste andele af eksterne ydelser. 77 pct. af de samlede anlægsopgaver blev i 2000 løst af eksterne leverandører.
Udbud foretaget i 2000
Omfanget af udbud i 2000 er opgjort på baggrund af tal indhentet fra forvaltninger og bydele. Det ses, at der i alt er udbudt 527 drifts- og anlægsopgaver til en værdi af 937 mio. kr.
Udbudte opgaver 1996-2000 fordelt på drift og anlæg, løbende priser
1996 |
1997 |
1998 |
1999* |
2000 |
||||||
Udbud mio. kr. |
Antal opg. |
Udbud mio. kr. |
Antal opg. |
Udbud mio. kr. |
Antal opg. |
Udbud mio.kr. |
Antal opg. |
Udbud mio.kr. |
Antal opg. |
|
Drift |
205 |
305 |
185 |
252 |
716 |
304 |
274 |
273 |
364 |
287 |
Anlæg |
880 |
244 |
603 |
197 |
931 |
213 |
792 |
228 |
561 |
239 |
Samlet |
1.085 |
549 |
788 |
449 |
1.647 |
517 |
1.066 |
501 |
937 |
527 |
*) Der indgår i beregningerne opgaver med variabel kontraktsum
Af redegørelsen fremgår, at det hovedsagelig er anlægsopgaver, byfornyelse og vedligeholdelse af bygninger, som kommunen udbyder.
Udbud hvor kommunen selv har afgivet tilbud
Kommunens egne institutioner har budt på 136 af de 527 opgaver, svarende til 26 pct. I 1998 bød kommunens institutioner på 24 pct. af de udbudte opgaver.
Det er hovedsagelig Kommune Teknik København (KTK), som har afgivet tilbud på udførelse af udbudte opgaver.
Kommunen har i 25 tilfælde vundet opgaven, svarende til 18 pct. af de afgivne tilbud. I 1999 vandt kommunen 39 pct. af de afgivne tilbud.
I 2000 er de danske licitationsregler (incl. licitationsloven) anvendt 511 gange, mens EU's udbudsregler er anvendt i 16 tilfælde.
Den samlede kontraktsum for de opgaver, der er udbudt efter EU's udbudsregler, er 153 mio. kr.
Der er foretaget flest udbud efter licitationsloven. Lovens anvendelsesområde er bygge- og anlægsopgaver, hvilket også er den type opgaver, der udgør størstedelen af de udbud, der foretages i kommunen. I alt er 469 af de 527 udbud i 2000 foretaget efter licitationsloven.
Den udbudsform der anvendes oftest, er bunden udbud efter licitationsloven, som anvendes i 265 udbud, svarende til et samlet kontraktbeløb på 629 mio. kr.
Endelig er der foretaget 42 udbud efter de danske konkurrenceregler. Her er der tale om udbud der ikke angår bygge- og anlægssektoren, og som ikke har en kontraktsum af en sådan størrelse, at de skal udbydes efter EU´s udbudsregler.
Økonomi
-
Høring
-
Andre konsekvenser
-
Bilag
Redegørelse om udbud af opgaver 2000.
Erik Jacobsen