Medlemsforslag om efteruddannelsesindsats

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 20. september 2001

Medlemsforslag om efteruddannelsesindsats

København d. 11.9.01

Til Overborgmesteren.

Kære Jens Kramer Mikkelsen.

Nedenstående forslag bedes optaget på dagsordenen for

Borgerrepræsentationens møde torsdag d. 20. september:

"At Københavns Kommune udarbejder en undersøgelse af kommunens

efteruddannelsesindsats med henblik på at opstille og prioritere en

efteruddannelsesstrategi med konkrete mål, som kan indarbejdes i oplægget

til budgettet for 2003".

Motivering:

Københavns Kommune skal i gang med at afvikle sin gæld ? og ikke kun den

økonomiske gæld. Det går ærlig talt godt med nedbringelsen af den

økonomiske gæld. Der er blevet tilbagebetalt milliarder af kroner gennem de

seneste år, og den økonomiske vækst og inflationen gør resten mindre

tyngende.

Kommunen har imidlertid også en vedligeholdelsesgæld og en

efteruddannelsesgæld. Bygninger forfalder, og medarbejderes kompetencer

forældes. Det koster, og man kan også tale om, at kommunen må bøde med

renter for denne gæld. Bygningsgælden tog man alvorligt med budgettet for

2001, hvor bl.a. midlerne til den udvendige vedligeholdelse af

folkeskolerne blev fordoblet

Københavns Kommune har gennem mange år ført en efteruddannelsespolitik, som

skønnes at have ført til en betydelig efteruddannelsesgæld.

Der blev i foråret 2000 fordelt 8 millioner kr. ekstra til udvikling af

kommunens 40.000 medarbejdere. Det var 200 kr. til hver. Den post er siden

forsvundet. Det skønnes, at der i dag er afsat 50 millioner kr. til

udvikling/uddannelse af medarbejdere i kommunen. Ud af et lønbudget på 13

milliarder er det knap 0,4 % af lønsummen.

Hvis denne tankegang blev overført til vedligeholdelse af en ejendom, ville

det betyde, at der til en ejendom med årlige driftsudgifter på 100.000 kr.

blev afsat 400 kr. årligt til vedligeholdelse og forbedring. Dette hus

ville hurtigt forfalde og blive værdiløst. Mennesker er ikke huse, men den

menneskelige ressource skal også vedligeholdes og udvikles, hvis den skal

bevare og udvikle sin værdi.

Et gennemsnitskursus koster lavt sat 1.000 kr. pr. dag. En

gennemsnitsmedarbejder får således tilbudt 1½ dag pr. år, med mindre der er

vikardækning. Selv ikke med topkvalificeret undervisning lyder det af

meget.

Unibank har afsat 100 mill. kr. alene til edb-uddannelse og

edb-kvalitetsudviklingsprojekter. Det er dobbelt så meget som Københavns

Kommunes uddannelsesbudget ? og til langt færre medarbejdere og alene til

edb-uddannelser/udvikling. Unibank er åbenbart en virksomhed, der satser

massivt på udvikling af sin organisation og sine medarbejdere og derved

opfylder sit værdigrundlag.

Københavns Kommune har også et værdigrundlag, der taler om, "at Københavns

Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads, der er præget af effektivitet,

samarbejde og stadig udvikling. Kommunen skal som arbejdsplads være

kendetegnet ved et udfordrende og sundt arbejdsmiljø. Kommunen skal være en

virksomhed, hvor medarbejdernes ansvarlighed, engagement og initiativ

værdsættes, og hvor mangfoldighed betragtes som et aktiv". Men bundlinien

stemmer ikke overens med det, man vil, når det gælder efteruddannelse.

Københavns Kommunes mangelfulde efteruddannelsespolitik er dyr, og der er

stiftet en betydelig efteruddannelsesgæld. Prisen for forsømmelserne er

betalt i form af en ofte kortuddannet arbejdskraft, der ikke bevarer og

udvikler sin værdi, og måske endda mister den.

Det handler om

- medarbejdere der ikke har udnyttet deres potentiale, og derved ikke yder

så god service over for borgerne, som de ellers ville kunne,

- ufleksibilitet i opgaveløsninger, fordi ny metoder/tankegange ikke er

indarbejdet, herunder teknologiske løsninger,

- barrierer for udvikling, fordi "plejertankegangen" og regelstyringen har

erstattet efteruddannelse,

- modløshed hos medarbejderne, fordi de skønner, at deres udvikling ikke

kan forventes fremmet her og nu,

- personaletab, fordi driftige medarbejdere søger væk,

- sygefravær og afsked, når værdien er nedskrevet tilstrækkeligt.

Alt dette har kostet kommunen millioner af kroner, hvert eneste år i en

lang årrække, og har kostet borgerne, kommunen, samfundet langt mere end

uddannelsesbudgettet.

Københavns Kommune har mange medarbejdere med en kort eller kortere

uddannelse. En kortuddannet medarbejder med nedskrevet værdi erstattes ofte

af en medarbejder med højere uddannelse til en langt højere pris. Koster

erstatningsmedarbejderen 150.000 kr. mere end den medarbejder, der forlader

jobbet grundet manglende efteruddannelse, kan det, med et beskedent antal

af 100 om året, betyde ekstra udgifter på 15 millioner kr. årligt. Det er

næsten 1/3 af det traditionelle uddannelsesbudget. Dette beløb er røget ind

på efteruddannelsesgældskontoen hvert eneste år gennem mange år. På 10 år

handler det om et værditab på 150 millioner kr.

Omkostningerne ved kommunens høje sygefravær er der talt meget om, men det

glemmes, at manglende udvikling og efteruddannelse af medarbejderne står

for en meget stor del af disse omkostninger. Ingen er i tvivl om, at

arbejdsmiljøet/udviklingsmulighederne/trygheden er af stor betydning for

omfanget af sygefraværet. Sygefraværet skønnes at kunne reduceres med 20 %,

hvis der blev satset mere systematisk og målrettet på udvikling og

efteruddannelse af medarbejdere. Vi taler således her om en

efteruddannelsesgæld af dimensioner. En medarbejderstab på 50.000

medarbejdere med et gennemsnitligt fravær på 15 dage à 1.000 kr. koster

årligt 750 mill. kr. 20% heraf er 150 mill. kr. - et beløb som er sat på

kontoen for efteruddannelsesgæld hvert eneste år i mange år. På blot 10 år

er det løbet op i 1.500 millioner kr.

Her er kun givet nogle få eksempler på skønnede konsekvenser af en lavt

prioriteret efteruddannelsespolitik. Også andre konsekvenser er med til at

fylde op på kontoen for efteruddannelsesgæld, der således skønnes større

end ovenfor angivet.

Københavns Kommune bør lægge op til en kursændring. Vi har anerkendt

problemet. På Enhedslistens foranledning blev det inddraget i sommerens

forhandlinger med regeringen og indskrevet i forhandlingsresultatet om

kommunens økonomi i 2002, hvor der står: "at kommunen har en betydelig

vedligeholdelses- og efteruddannelsesgæld, der også skal tages i

betragtning, når den samlede økonomiske situation vurderes". Men i praksis

er vi ikke kommet videre, og det bør vi, hvis vi skal tages alvorligt af

både medarbejderne og staten.

En hurtig telefonisk rundspørge til forvaltningerne afslører, at der ikke

umiddelbart er samlet overblik over udviklings- og

efteruddannelsesindsatsen. De angivne 50 mio. kr. til formålet bygger

således på et usikkert skøn. Nogle forvaltninger kan slet ikke give et

skøn. Andre kan ikke gøre det for nogle af personalegrupperne. Mange

efteruddannelsesmidler er decentraliseret som en del af et rammebeløb, og

det er uklart, hvilket formål, de benyttes til. Ligeledes er det ofte

uklart, om eventuelle vikarmidler indregnes i efteruddannelse.

Afgrænsningerne mellem grund-, efter- og videreuddannelse er uklar. Og

forskellige former for efteruddannelse belaster ikke det kommunale budget,

f.eks. fordi der benyttes AMU-kurser.

Forudsætningen for, at kommunen kan opstille og prioritere en

efteruddannelsesstrategi med konkrete mål, er en undersøgelse af indsatsen.

Det langsigtede mål skal efter Enhedslistens opfattelse være, at der til

hver medarbejder som minimum kan tilbydes en efteruddannelse af ca. 1 uges

varighed, og at det er en ret, som den enkelte medarbejder kan disponere

over i samarbejde med sin chef. Det betyder årlige udviklingsomkostninger

på ca. 5.000 kr. pr. medarbejder. Det er 2-3 % af lønomkostningerne til en

gennemsnitsmedarbejder.

Pengene vil klart blive kompenseret ved, at efteruddannelsesgælden afdrages

og vi får en medarbejdergruppe, der udvikler sig på målfastsatte områder og

derved kan give borgrene en bedre service. Her vil man kunne tale om en

effektiviseringsgevinst, der er noget ganske andet end den fastsatte 2 pct.

-besparelse, der været lagt til grund for budgettet gennem de senere år.

Per Bregengaard og Morten Kabell (Enhedslisten)