Mødedato: 20.09.2001, kl. 17:30

Medlemsforslag om graffiti

Medlemsforslag om graffiti

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 20. september 2001

 

BR 371/01

Medlemsforslag om graffiti

Medlemsforslag om graffiti

(Stillet af Finn Rudaizky (A) og Kaja Jacobsen (F)):

Det foreslås, at der stilles steder til rådighed for legal graffiti i Københavns Kommune og at Bygge- og Teknikforvaltningen pålægges at komme med forslag til steder inden 1. november 2001

INDSTILLING

Medlemsforslag

Stillet af Finn Rudaizky (A) og Kaja Jacobsen (F)

Det foreslås:

At der stilles steder til rådighed for legal graffiti i Københavns Kommune, og at Bygge- og Teknikforvaltningen pålægges at komme med forslag til steder inden 1. november 2001.

 

Motivation:

Københavns Kommune har gennem de sidste år brugt ressourcer på at fjerne og forebygge hærværksgraffiti og har haft gode resultater. Denne forebyggelse og fjernelse af hærværksgraffiti bør fortsætte og gerne forstærkes yderligere.

Graffiti-bekæmpelsen har imidlertid på flere punkter taget overhånd.

Forslagsstillerne er bekymret over at Borgmester Søren Pind i sin 'kamp' mod graffitien, skaber et billede af at alle de unge, som beskæftiger sig med graffiti er 'styret af hærdede kriminelle' og at 'de unge der bliver lokket på graffiti-galejen ofte ender i en kriminel løbebane'. Udtalelser som disse er forenklede og skaber vrangbilleder af de faktiske forhold.

Desuden er forslagsstillerne bekymret over den kulturelt indsnævrede holdning som ligger bag Borgmesterens initiativ til at stoppe salg af graffiti-postkort fra de københavnske posthuse.

Som en del af anti-graffiti-kampagnen er de lovlige steder for graffiti i Københavns Kommune blevet fjernet. Det gælder f.eks. tavlen på Israels Plads. Dette er en overreaktion.

Dette forslag skal ses som forsøg på at nuancere graffiti-debatten. Ikke alle udøvere af graffiti er eller bliver kriminelle. Graffiti er også en kulturel og kunstnerisk udtryksform.

Vi ønsker at der findes en bred vifte af kulturelle - og lovlige - udfoldelsesmuligheder for københavnerne. Og i en storby som København skal der også være plads til lovlig graffiti.

Til top