Ligestillingsredegørelse 2020 for Københavns Kommune
Økonomiforvaltningen har i samarbejde med de øvrige forvaltninger udarbejdet ligestillingsredegørelsen for 2020 for Københavns Kommune, som skal godkendes af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, inden den fremsendes til det ansvarlige fagministerium. I redegørelsen fremgår beskrivelser af Københavns Kommunes indsatser på ligestillingsområdet. Redegørelsen udarbejdes hvert tredje år.
Indstilling
Indstilling om,
- at Københavns Kommunes ligestillingsredegørelse 2020 godkendes og afgives til det ansvarlige fagministerium.
(Økonomiudvalget)
Problemstilling
I henhold til ligestillingslovens §§ 5 og 5a skal offentlige myndigheder hvert tredje år indberette en ligestillingsredegørelse om deres arbejde med ligestilling til det ansvarlige fagministerium (Miljø- og Fødevareministeriet). Af ligestillingsloven fremgår det yderligere, at kommunalbestyrelsen skal vedtage redegørelsen, inden den fremsendes til ministeriet.
Ligestillingsredegørelsen for 2020 indeholder en række spørgsmål, som omhandler:
- Ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet
- Kommunens kerneydelser generelt
- Særligt tema om kommunens kerneydelser inden for beskæftigelsesindsatsen for indvandrerkvinder og -mænd fra ikke-vestlige lande.
Løsning
Økonomiforvaltningen (ØKF) har med input fra alle forvaltninger udarbejdet ligestillingsredegørelse 2020 for Københavns Kommune (bilag 1). Redegørelsen er udarbejdet med afsæt i en af ministeriet fastlagt skabelon og dækker Københavns Kommunes (KK) arbejde med ligestilling for perioden 1. november 2017 til 31. maj 2020.
Redegørelsen opsamler både det tværgående arbejde med ligestilling i KK samt det forvaltningsspecifikke arbejde. I forhold til det tværgående ligestillingsarbejde beskrives bl.a. KKs måltal på området. På samme måde beskrives forvaltningsspecifikke indsatser og tiltag inden for ligestillingsområdet. Af redegørelsen fremgår forvaltningernes input i deres fulde længde.
Af redegørelsen fremgår det bl.a., at KK i den pågældende periode har haft måltal på områderne kønsbalanceret ledelse samt på fædres brug af forældreorlov. I redegørelsen spørges der dog kun ind til området kønsbalanceret ledelse. Her har KK har haft to måltal siden 2013, der dog udløb i 2019:
- et samlet måltal for hele KK om, at der ikke er mere end 10 procentpoints forskel i kønsandelen mellem niveau 1-ledere (adm. direktører og direktører) og den underliggende rekrutteringsgruppe (AC-medarbejdere).
- et måltal om, at der ikke i nogen forvaltninger er over 10 procentpoints forskel i kønsandelen mellem niveau 2-ledere (ledere, der refererer til en direktion) og den underliggende rekrutteringsgruppe (AC-medarbejdere).
På ledelsesniveau 1 var forskellen til sammenligningsgrundlaget (AC-medarbejdere) 23 procentpoint i 2013, som er første år for opgørelsen, og i 2019 var forskellen 31 procentpoint. På niveau 2 opfyldte fem ud af syv forvaltninger måltallet i 2019 om maksimalt 10 procentpoints forskel mellem niveau 2-ledere og AC-medarbejdere i forvaltningen. KK lever dog ikke op til målsætningen om, at alle forvaltninger skal opfylde måltallet. I 2013, hvor måltallene blev godkendt, opfyldte ingen af forvaltningerne måltallet (opgjort på baggrund af KKs egne tal, januar 2020). At KK ikke opnåede egne måltal inden udgangen af 2019 fremgår imidlertid ikke af redegørelsen, idet kommunen alene bedes oplyse, om kommunen har måltal for ledelse, og om hvordan de er udformet.
I redegørelsen for 2020 er der desuden særligt fokus på kommuners beskæftigelsesindsats for indvandrerkvinder og -mænd fra ikke-vestlige lande. KK har ikke måltal på området, men flere forvaltninger har i redegørelsen oplyst, at de har etableret initiativer på dette område.
I redegørelsen fremgår fortrykte tal, som er sat ind af Miljø- og Fødevareministeriet, bestående af udvalgte tal inden for personaleområdet. De vedrører dels kønsfordelingen blandt ledere og medarbejdere i KK, dels beskæftigelsesindsatsen for indvandrerkvinder og -mænd fra ikke-vestlige lande (tallene er trukket fra hhv. Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) i november 2019 samt Danmarks Statistik i slutningen af 2018). ØKF har sammenholdt tallene med KKs egne træk og vurderer, at de med undtagelse af tallene vedr. kønsbalance på ledelsesniveauerne stemmer overens. For kvindelige niveau 1-ledere er KKs egne tal højest, og for kvindelige niveau 2-ledere er ministeriets tal højest. Årsagen til diskrepansen på kønsbalance på lederniveauerne er, at KRLs ledelseskategorier er baseret på overenskomstindplacering, og de er derfor ikke udtryk for en hierarkisk inddeling af ledelsesniveauer, som er det centrale element i KKs definition. Tabel 1 viser, hvordan KKs og ministeriets ledelsesdefinitioner kommer til udtryk i 2019.
Tabel 1 Procentvis kønsfordeling på ledelsesniveau 1 og 2
Andel kvinder på lederniveau 1 |
Andel mænd på lederniveau 1 |
Andel kvinder på lederniveau 2 |
Andel mænd på lederniveau 2 |
|
KK* |
33% |
67% |
53% |
47% |
KK ifølge Miljø- og Fødevareministeriet** |
28% |
72% |
54,74% |
45,26% |
Landsgennemsnit** |
31,7% |
68,3% |
49,52% |
50,48% |
Forskel i procentpoint (pp) mellem KK** og landsgennemsnittet |
3,7 pp |
3,7 pp |
5,22 pp |
5,22 pp |
* Opgjort af ØKF for KK
** Opgjort af Miljø- og Fødevareministeriet for KK i bilag 1
Grundlæggende ligger KK tæt på landsgennemsnittet, hvad angår kønsfordelingen på ledelsesniveau 1 og 2. Som det fremgår af tabel 1 er der lidt færre flere kvinder på niveau 1 i forhold til landsgennemsnittet og lidt flere kvinder på niveau 2.
Af tabel 2 fremgår udviklingen for andelen af mænd og kvinder på ledelsesniveau 1 og 2.
Tabel 2 - Udviklingen i KK fra Ligestillingsredegørelse 2017 til 2020
|
2017 |
2020 |
Udvikling i procentpoint (pp) |
Andel kvinder på lederniveau 1 |
23 % |
28 % |
5 pp |
Andel af mænd på lederniveau 1 |
77 % |
72 % |
5 pp |
Andel kvinder på lederniveau 2 |
53 % |
55 % |
2 pp |
Andel mænd på lederniveau 2 |
47 % |
45 % |
2 pp |
Note: Tabellen er baseret på ministeriets tal, som fremgår af Ligestillingsredegørelse 2017 og Ligestillingsredegørelse 2020
Det bemærkes derudover, at KK svarer bekræftende på alle spørgsmål vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder på personaleområdet i forhold til at have både målsætninger og handlinger på området. I redegørelsen fremgår bl.a., at KK har taget initiativ til aktivt at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i forbindelse med rekruttering til ledelsesstillinger i form af annonceskabeloner, rekrutteringsmateriale og positive rollemodeller, samt sikring af en lige kønssammensætning i kommunens ansættelsesudvalg. I øvrigt kan det nævnes, at Socialforvaltningen i samarbejde med Københavns Professionshøjskolen har skabt et talentprogram, hvor 30 potentielt nye ledere kan få afprøvet om ledelsesvejen er noget for dem og få udviklet deres kompetencer, så de hurtigere og bedre bliver klar til at blive gode ledere. Forvaltningen opfordrer nuværende ledere til at tilmelde medarbejdere, der allerede har uformel ledelse eller udviser talent for ledelse, hvilket har stor betydning for nogle kvindelige ledere in-spe – samtidig er der en særlig opmærksomhed på kønssammensætningen på holdene. Herudover vil ØKF over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen forelægge en indstilling med nye måltal og initiativer for de øverste ledelsesniveauer samt nye måltal og initiativer, der skal fremme målopfyldelsen på KKs andet ligestillingsområde om at øge fædres andel af forældreorloven.
Af ligestillingsredegørelsen fremgår det, at KK forventer at igangsætte nye initiativer til at fremme ligestilling på personaleområdet inden for fordelingen af kvinder og mænd på deltid. KK har ikke måltal på dette område, men ØKF oplyser, at man i rengøringssektionen i Københavns Ejendomme og Indkøb arbejder på at skabe rengøringsjob med flere timer og at man i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder på at understøtte, at flere sygeplejersker og sosu-assistenter går op i tid. Derudover kan det oplyses, at KK har 9,28 procentpoint færre kvinder i deltidsstillinger end landsgennemsnittet (KK: 35,65%, landsgennemsnit: 44,93%), mens KK har 1,06 procentpoint flere mænd i deltidsstillinger end landsgennemsnittet (KK: 20,84, landsgennemsnit: 19,75%), og KK ligger derfor meget tæt op ad landsgennemsnittet for kommuner.
I redegørelsen for 2020 er der desuden særligt fokus på kommuners beskæftigelsesindsats for indvandrerkvinder og -mænd fra ikke-vestlige lande. KK har ikke måltal på området, men flere forvaltninger har i redegørelsen oplyst, at de har etableret initiativer på dette område.
Resultaterne fra årets ligestillingsredegørelse vil blive offentliggjort på hjemmesiden www.ligestillingidanmark.dk omkring årsskiftet 2020/21.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Hvis Økonomiudvalget tiltræder indstillingen, vil redegørelsen blive forelagt Borgerrepræsentationen den 20. august 2020, hvorefter den vil blive fremsendt til Miljø- og Fødevareministeriet senest den 1. september 2020. Redegørelsen vil ydermere blive publiceret på den offentligt tilgængelige hjemmeside medarbejder.kk.dk, hvor også de sidste års ligestillingsredegørelser er tilgængelige.
Søren Hartmann Hede /Mads Grønvall
Oversigt over politisk behandling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at Københavns Kommunes ligestillingsredegørelse 2020 godkendes og afgives til det ansvarlige fagministerium.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. august 2020
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. august 2020
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.