Mødedato: 20.08.2020, kl. 17:30
Mødested: Rådhuset, Festsalen

Medlemsforslag om at opkalde sted i København efter Bent Fabricius-Bjerre

Medlemsforslag

Det foreslås,

  1. at Borgerrepræsentationen pålægger Vejnavnenævnet at udarbejde et forslag til Teknik- og Miljøudvalget om mulighederne for at opkalde et sted (vej, gade, plads eller lign.) i København efter Bent Fabricius-Bjerre. Forslaget skal fremlægges til politisk behandling i Teknik- og Miljøudvalget senest i oktober 2020.

(Stillet af Dansk Folkeparti)

Motivering

Dansk Folkeparti ønsker at markere den netop afdøde danske komponist og musiker, Bent Fabricius-Bjerre, ved at opkalde et sted efter ham. Han var dansk kultur- og musikhistorie af fornemste karat og bør som sådan hyldes af landets hovedstad. 

I forvejen har København flere veje og gader opkaldt efter komponister, kunstnere og forfattere. Bent Fabricius-Bjerre har spillet sig ind i alle danskeres hjerter. Helt tilbage i 1962 havde Bent Fabricius-Bjerre stor succes med singlen Alley Cat og herefter fulgte hit efter hit samt de mange uforglemmelige melodier til film og tv-serier ikke mindst Olsen Banden og Matador.

DF mener derfor, at det er helt naturligt at mindes ham i København med at opkalde en smuk vej eller plads efter ham.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. august 2020

Medlemsforslaget blev forkastet med 40 stemmer imod 13. 1 medlem undlod at stemme.

For stemte: V, C, O og Fremad.

Imod stemte: A, Ø, B, F og Å.

Undlod at stemme: Niko Grünfeld (Løsgænger).

Til top