Mødedato: 20.08.2020, kl. 17:30
Mødested: Rådhuset, Festsalen

Fysisk helhedsplan (renoveringsprojekt) og kapitaltilførsel, AAB, afdeling 49 Stærevej, Bispebjerg

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til godkendelse af helhedsplan og kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån og kapitaltilførsel til renoveringsprojekt i den almene boligafdeling afdeling 49 Stærevej beliggende i Bispebjerg.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at godkende den fysiske helhedsplan for den almene boligafdeling AAB, afdeling 49 Stærevej, jf. bilag 2,  
  2. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at stille kommunal garanti på op til 100 % for realkreditlån på samlet 198,6 mio. kr. til renovering af AAB, afdeling 49 Stærevej under forudsætning af, at de endelige lån ikke afviger væsentligt i forhold til det oplyste, jf. bilag 3,
  3. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at yde lån på 0,2 mio. kr. som kommunens andel af kapitaltilførsel til AAB, afdeling 49 Stærevej, jf. bilag 3, under forudsætning af, at realkreditinstitut, Landsbyggefonden og boligorganisationen yder deres andel på 0,8 mio. kr. Udgiften afholdes på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Finansposter i 2020, jf. økonomiafsnittet,
  4. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessum under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det oplyste, jf. bilag 2 og 3.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har i april 2020 modtaget helhedsplan (renoveringsprojekt) for AAB, afdeling 49 Stærevej til godkendelse.

Helhedsplanerne og den kommunale støtte i form af kommunal garanti for lån til renoveringsarbejderne samt kommunalt lån til kapitaltilførsel skal godkendes af Borgerrepræsentationen.

Lånet til kapitaltilførsel ydes fra den afsatte ramme til renoveringer i Budget 2013 (Borgerrepræsentationen (BR) 4. oktober 2012) (A, B, F, I, Ø).

Løsning

Almene boligafdelinger kan søge Landsbyggefonden om renoveringsstøtte. Det er en forudsætning for Landsbyggefondens støtte, at boligorganisationen udarbejder en fysisk helhedsplan for renoveringsarbejderne, der skal godkendes af beboerne. Det er endvidere en forudsætning for Landsbyggefondens støtte, at kommunen godkender helhedsplanen.

Det projekt, som kommunen nu skal godkende, omfatter afdeling 49 Stærevej i Bispebjerg.

AAB, afdeling 49 Stærevej er opført i 1969 med 376 familieboliger, heraf 159 1-rumsboliger. Afdelingen var på ministeriets liste for udsatte boligområder indtil december 2018. Landsbyggefonden har stadig fokus på afdelingens udsatte position med behov for opgradering i form af især boligsammenlægninger og kriminalpræventive tiltag.

Renoveringen af AAB, afdeling 49 Stærevej koster 338,2 mio. kr. svarende til 922.000 kr. pr. bolig. Afdelingen har en høj husleje (938 kr./m2 eksklusive forbrug). Som følge af Landsbyggefondens ydelsesstøtte og kommunens kapitaltilførelse er det muligt at gennemføre renoveringen med en huslejestigning på 1,5% svarende til en husleje på 947 kr./m2 eksklusive forbrug. For en bolig på 95 m2 vil dette svare til en husleje på 7.497 kr./mdr.

Projekterne er nærmere beskrevet i bilag 2.

Økonomi

Hvis kommunen godkender helhedsplanen, indebærer det, at kommunen også accepterer at medvirke økonomisk til projektets gennemførelse ved at stille garanti for lån til renoveringsprojektet og ved at yde lån til kapitaltilførsel. En kapitaltilførsel bidrager til at reducere huslejestigningen ved at finansiere dele af renoveringen eller løse andre økonomiske problemer i afdelingen, som fx opsamlede driftsunderskud. Landsbyggefonden har vurderet, at der er behov for kapitaltilførsel.

Det samlede kommunale bidrag til renoveringsprojekt er kommunal garanti for realkreditlån på op til 198,6 mio. kr. og kapitaltilførsel (lån) på 0,2 mio. kr. Kommunens økonomiske medvirken i projektet er nærmere beskrevet i bilag 3.

Kommunens garantistillelse er en forudsætning for, at Landsbyggefonden vil yde støtte i form af regaranti og ydelsesstøtte til de indstillede renoveringsarbejder, jf. almenboliglovens regler herom. Kommunen stiller garanti for realkreditbelåningen i fornødent omfang. Størrelsen på garantien afklares med boligorganisationen og långiveren inden for den afsatte ramme i forbindelse med byggeregnskabet. Landsbyggefonden regaranterer for 50 % af kommunens garanti for det støttede lån på i alt ca. 81,1 mio. kr. Det betyder, at kommunens samlede nettogaranti maksimalt vil udgøre 40,6 mio. kr. af de samlede støttede og ustøttede lån.

Den kommunale garanti er en eventualforpligtelse, der ikke umiddelbart belaster kommunens økonomi. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Kommunens andel af kapitaltilførslen er et rente- og afdragsfrit lån, der tilbagebetales, når Landsbyggefonden skønner, at afdelingen har mulighed for det. Det kommunale lån på 0,2 mio. kr. finansieres af Teknik- og Miljøudvalgets (TMU) bevilling Finansposter, funktion 8.32.24.5 (Indskud i Landsbyggefonden) af de 50 mio. kr., der er afsat i Budget 2013 (F19) til renovering af almene boliger. Se også Tabel 1.

Tabel 1 Finansbevilling – frigivelse af midler

Udvalg

At-punkt

Aktivitet/projekt

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

År 2020

I alt

TMU

3.

Kapitaltilførsel til AAB, afdeling 49 Stærevej

Finansposter

8.32.24.5

200

200

I alt

-

 

-

-

200

200

Der er disponeret i alt 50,0 mio. kr. af de i Budget 2013 afsatte renoveringsmidler (se også bilag 4). Med denne indstilling disponeres 0,2 mio. kr. Der er således i alt disponeret 43,8 mio. kr. De resterende midler på 6,0 mio. kr. vil blive disponeret efter godkendelse i Borgerrepræsentationen i 2020 eller senere i forbindelse med andre renoveringsprojekter.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen meddele støttetilsagn. De første byggearbejder forventes at kunne påbegyndes i primo 2022.

Der vil senere blive forelagt indstilling til Teknik- og Miljøudvalget om den endelige kommunale garanti for lån til arbejderne.

 

Søren Wille                                 / Karsten Biering Nielsen

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at godkende den fysiske helhedsplan for den almene boligafdeling AAB, afdeling 49 Stærevej, jf. bilag 2,  
  2. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at stille kommunal garanti på op til 100 % for realkreditlån på samlet 198,6 mio. kr. til renovering af AAB, afdeling 49 Stærevej under forudsætning af, at de endelige lån ikke afviger væsentligt i forhold til det oplyste, jf. bilag 3,
  3. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at yde lån på 0,2 mio. kr. som kommunens andel af kapitaltilførsel til AAB, afdeling 49 Stærevej, jf. bilag 3, under forudsætning af, at realkreditinstitut, Landsbyggefonden og boligorganisationen yder deres andel på 0,8 mio. kr. Udgiften afholdes på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Finansposter i 2020, jf. økonomiafsnittet,
  4. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessum under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det oplyste, jf. bilag 2 og 3.

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 18. juni 2020

 

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. august 2020

 
Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. august 2020

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top