Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til en aftale mellem Københavns Kommune og BL - Danmarks Almene Boliger 1. kreds (BL 1. kreds) om samarbejdet om almene boliger i København og de fælles visioner for den gode by på tværs af kommunens forvaltninger og indsatsområder.

Indstilling

Indstilling om,

1. at Københavns Kommune indgår en almenboligaftale med BL 1. kreds (bilag 2).  

    

(Kultur- og Fritidsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

Problemstilling

København skal være for alle børn, unge, voksne og ældre. Alle skal have mulighed for et godt og sundt liv i en blandet by, der hænger sammen både fysisk og socialt. Samarbejdet med de almene boligorganisationer i Københavns Kommune er af væsentlig betydning for at finde effektive og bæredygtige løsninger på en række konkrete udfordringer i København. Det gælder nybyggeri af boliger til alle københavnere, også dem med lav- og mellemindkomster, fysisk og social udvikling af udsatte byområder, implementering og forebyggelse i forbindelse med regeringens parallelsamfundsudspil, løsningen af boligsociale opgaver, renovering og energioptimering af boligmassen, sikring af boliger til kommunens boligsociale anvisning og fastholdelse af et rimeligt huslejeniveau i byen. Den tidligere aftale for 2015-2018 (”Hovedaftalen”) har sat mål og rammer for samarbejdet mellem Københavns Kommune og den almene boligsektor. Forvaltningerne og BL 1. kreds anbefaler at fortsætte det tætte samarbejde om udviklingen af København.  

Sagen blev udsat af Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 27. maj 2019.

Løsning

Den indstillede aftale Almenboligaftalen er en overordnet aftale mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds om samarbejdet om almene boliger i København og om kommunens og de almene boligorganisationers fælles visioner for den gode by på tværs af forvaltninger og indsatsområder. Samarbejdet om de almene boliger har betydning for alle kommunens forvaltningsområder, og Almenboligaftalen forelægges derfor alle politiske udvalg.  

Aftalen har et overordnet fokus på at fastholde København som en tilgængelig og blandet storby i balance, samtidig med at byen vokser, og presset på boligmarkedet i København øges.

Aftalen indeholder tre hovedtemaer med visioner for samarbejdet om almene boliger:

1. At få bygget flere boliger, også til lav- og mellemindkomstgruppen.
2. At have et fælles fokus på fysisk og social udvikling af udsatte byområder, herunder på områderne på regeringens lister over ”udsatte boligområder”, ”ghettoområder” og ”hårde ghettoområder”.
3. At sikre huslejer i den etablerede boligmasse, som holder byen åben for en bred målgruppe.

Almenboligaftalen indeholder, ligesom forslaget til Kommuneplan 2019, bl.a. en målsætning om, at hver fjerde nye bolig, der tilføres byen, skal være almen.  

I aftalen besluttes det, at Partnerskabsforum, hvor borgmestrene mødes med politikerne fra BL 1. kreds, hvert år tager stilling til, hvilke emner der er størst behov for at fokusere på i samarbejdet det efterfølgende år. Aftalen løber til juli 2023.

Der er tale om et fælles produkt, hvor forhandlingsrepræsentanterne fra både forvaltningerne og BL 1. kreds har haft ønsker til indhold og formuleringer, og hvor parterne har forhandlet sig frem til den indstillede tekst.

Der har i drøftelserne været konsensus om hovedtema 1 og 2, mens forhandlingerne om hovedtema 3 har været mere udfordret. Det har for de kommunale parter været vigtigt med et fokus på initiativer, der vil holde huslejerne i ro, så boligerne fortsat vil kunne bringes i anvendelse til en bred målgruppe. BL 1. kreds mener på den anden side, at der allerede er stort fokus på effektivitet og på at holde huslejerne i ro, og at der dermed ikke er grundlag for yderligere initiativer. Samtidig er det afgørende for BL 1. kreds, at almene boliger ikke kun bliver målrettet borgere med de laveste indkomster men fortsat er for alle – også middelklassen. Der er dog fælles opbakning til den nuværende formulering, hvor det indgår, at der gennemføres en grundig analyse af huslejens udvikling gennem de seneste år, herunder de forskellige forhold, der påvirker huslejen. Analysens konklusioner skal pege på tiltag, som kan modvirke forhold, der måtte give unødige eller uhensigtsmæssige huslejestigninger.

Det har ligeledes været en udfordring at opnå enighed om en formulering om at se på mulighederne for en fælles opnotering til boligorganisationernes ventelister. Der er dog fælles opbakning til den nuværende formulering, hvor det fremgår, at der gennemføres en analyse af, om der er behov for initiativer, eksempelvis fælles opnotering, der kan styrke boligsøgendes muligheder for at lade sig opnotere til ledige boliger på en enkel og gennemsigtig måde. Analysen gennemføres i det løbende samarbejde mellem kommunen og BL 1. kreds.

Aftalen er blevet forhandlet af repræsentanter på direktionsniveau fra BL og ledelsesrepræsentanter fra Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen, og Socialforvaltningen. Aftalen er løbende blevet drøftet på tværs af alle forvaltninger, og den indstillede aftaletekst er forelagt Borgmesterforum den 11. marts 2019.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Gennemførelsen af huslejeanalysen, der skal belyse forhold, der påvirker huslejen, er dog afhængig af, at der tilvejebringes kommunal finansiering til analysen. Målsætningen om at hver fjerde nye bolig skal være almen, forudsætter at der afsættes kommunal grundkapital, hvilket kan indgå i kommende budgetforhandlinger. Analysen af eventuelle initiativer, der kan styrke boligsøgendes muligheder for opnotering til ledige boliger, kræver på nuværende tidspunkt ikke finansiering.  

Videre proces

BL’s øverste myndighed Repræsentantskabet træffer beslutning om aftalen den 18. juni 2019, og aftalen er derfor gældende umiddelbart efter en godkendelse af Borgerrepræsentationen. Ved det kommende Partnerskabsforum i efteråret vil parterne beslutte hvilke konkrete indsatser, der skal sættes særligt fokus på det første år.  

     Mette Touborg    Tanja Franck      Nina Eg Hansen     Tobias Børner Stax

         Katja Kayser               Michel Schilling               Peter Stensgaard Mørch

Kultur- og Fritidsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at alle udvalg over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Københavns Kommune indgår en almenboligaftale med BL 1. kreds (bilag 2).

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 16. maj 2019

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen.

Kultur- og Fritidsforvaltningen blev anmodet om at arbejde videre med sagen, idet Kultur- og Fritidsudvalget ønsker forsøg med samarbejde om: 

• Biodiversitet i forhold til beplantning og levesteder
• Brobold
• Kreative kældre (billige lejemål til kreative formål/startups, koordineret og faciliteret af kommunen evt. gennem partnere som givrum.nu)
• Street-Art. 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 20. maj 2019

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Venstre fremsatte følgende protokolbemærkning:

”Venstre finder ikke, at resultaterne af årtiers arbejde med boligsociale helhedsplaner og områdefornyelser tilsiger, at der fortsat skal arbejdes ud af dette spor. Tværtimod havde det næppe været nødvendigt for regeringen at træde til med ghettoplanen, hvis de nævnte indsatser havde leveret som forventet.

Generelt mener vi, at problemerne i byens udsatte områder i et vidt omfang handler om ting udenfor det rent boligpolitiske, ikke mindst at man historisk har forsømt at stille krav om jobs og aktivering, samt om deltagelse i samfundet på det liberale demokratis præmisser.

Konkret forbeholder vi os derfor ret til at vurdere kommende boligsociale helhedsplaner og områdefornyelser på et case-by-case basis.”

Enhedslisten fremsatte følgende protokolbemærkning, som Alternativet tilsluttede sig:

”Enhedslisten og Alternativet er bekymret for, at der akut er 450 på den boligsociale indstillingsliste, som venter på en billig bolig, som ikke må koste mere end 3.200 kr. Almenboligaftalen har fokus på en blandet og tilgængelig by, men har en kæmpe udfordring med fortsat at sikre adgangen til billige boliger. Samtidig er det tydeligt, hvordan statens udpegningskriterier er både usaglige og diskriminerende, og gør selv ressourcestærke borgere i arbejde til “problemer”. Såfremt borgernes etniske oprindelse ikke var et udpegningskriterium, ville fem af boligområderne slet ikke have prædikatet “ghetto”.”

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 22. maj 2019

Indstillingen blev godkendt.

Socialudvalgets beslutning i mødet den 22. maj 2019

Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev anbefalet.

Der var følgende protokolbemærkning fra Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet, som Alternativet og SF tilsluttede sig:

”Radikale Venstre og Socialdemokratiet er alvorligt bekymret for de mange borgere, der står på ventelisten for at få en billig bolig i København. København skal være en social og mangfoldig by, og derfor skal vi have fokus på at få bygget flere sociale boliger, så byen fortsat kan have plads til alle københavnere uanset social baggrund. Den nye ghettolov gør det kun sværere at indfri den målsætning, fordi der kommer færre boliger, som kan tildeles socialt udsatte borgere, og mange borgere vil skulle genhuses, fordi deres bolig skal sælges eller rives ned.”

Der var følgende protokolbemærkning fra Venstre, som de Konservative tilsluttede sig:

”Venstre finder ikke, at resultaterne af årtiers arbejde med boligsociale helhedsplaner og områdefornyelser tilsiger, at der fortsat skal arbejdes ud af dette spor. Tværtimod havde det næppe været nødvendigt for regeringen at træde til med ghettoplanen, hvis de nævnte indsatser havde leveret som forventet. Generelt mener vi, at problemerne i byens udsatte områder i et vidt omfang handler om ting udenfor det rent boligpolitiske, ikke mindst at man historisk har forsømt at stille krav om jobs og aktivering, samt om deltagelse i samfundet på det liberale demokratis præmisser. Konkret forbeholder vi os derfor ret til at vurdere kommende boligsociale helhedsplaner og områdefornyelser på et case-by-case basis.”

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 23. maj 2019

Indstillingen blev godkendt.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 3. juni 2019

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med otte stemmer mod nul. To medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, O, Ø og Å.
Imod stemte: -
Undlod at stemme: C og I.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. juni 2019

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 9 stemmer mod 0. To medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, Å, B og V.

Imod stemte: -

Undlod at stemme: C og O.

Venstre og Det Konservative Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra Socialudvalgets møde den 22. maj 2019:

”Venstre og Det Konservative Folkeparti finder ikke, at resultaterne af årtiers arbejde med boligsociale helhedsplaner og områdefornyelser tilsiger, at der fortsat skal arbejdes ud af dette spor. Tværtimod havde det næppe været nødvendigt for regeringen at træde til med ghettoplanen, hvis de nævnte indsatser havde leveret som forventet. Generelt mener vi, at problemerne i byens udsatte områder i et vidt omfang handler om ting udenfor det rent boligpolitiske, ikke mindst at man historisk har forsømt at stille krav om jobs og aktivering, samt om deltagelse i samfundet på det liberale demokratis præmisser. Konkret forbeholder vi os derfor ret til at vurdere kommende boligsociale helhedsplaner og områdefornyelser på et case-by-case basis.”

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. juni 2019

Indstillingen blev godkendt med 44 stemmer imod 3. 5 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, Å, B, F og V,

Imod stemte: O.

Undlod at stemme: C og I.

Venstre og Det Konservative Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Venstre og Det Konservative Folkeparti finder ikke, at resultaterne af årtiers arbejde med boligsociale helhedsplaner og områdefornyelser tilsiger, at der fortsat skal arbejdes ud af dette spor. Tværtimod havde det næppe været nødvendigt for regeringen at træde til med ghettoplanen, hvis de nævnte indsatser havde leveret som forventet. Generelt mener vi, at problemerne i byens udsatte områder i et vidt omfang handler om ting udenfor det rent boligpolitiske, ikke mindst at man historisk har forsømt at stille krav om jobs og aktivering, samt om deltagelse i samfundet på det liberale demokratis præmisser. Konkret forbeholder vi os derfor ret til at vurdere kommende boligsociale helhedsplaner og områdefornyelser på et case-by-case basis”

Enhedslisten og Alternativet videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Enhedslisten og Alternativet er bekymret for, at der akut er 450 på den boligsociale indstillingsliste, som venter på en billig bolig, som ikke må koste mere end 3.200 kr. Almenboligaftalen har fokus på en blandet og tilgængelig by, men har en kæmpe udfordring med fortsat at sikre adgangen til billige boliger. Samtidig er det tydeligt, hvordan statens udpegningskriterier er både usaglige og diskriminerende, og gør selv ressourcestærke borgere i arbejde til “problemer”. Såfremt borgernes etniske oprindelse ikke var et udpegningskriterium, ville fem af boligområderne slet ikke have prædikatet ”ghetto”.”

Socialdemokratiet, Alternativet, Radikale Venstre og SF videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Partierne er alvorligt bekymret for de mange borgere, der står på ventelisten for at få en billig bolig i København. København skal være en social og mangfoldig by, og derfor skal vi have fokus på at få bygget flere sociale boliger, så byen fortsat kan have plads til alle københavnere uanset social baggrund. Den nye ghettolov gør det kun sværere at indfri den målsætning, fordi der kommer færre boliger, som kan tildeles socialt udsatte borgere, og mange borgere vil skulle genhuses, fordi deres bolig skal sælges eller rives ned.”