Godkendelse af dagsorden (herunder indkaldelse af stedfortræder)
Indkaldelse af stedfortræder for Helle Bonnesen (Det Konservative Folkeparti)
Godkendelse i henhold til lov om kommunernes styrelse § 15, stk. 2, af formandens indkaldelse af stedfortræder for Helle Bonnesen (Det Konservative Folkeparti), der på grund af sygdom er forhindret i at deltage i forsamlingens møder fra og med fredag den 14. juni 2019 og indtil videre.
1. stedfortræder Jens Kindberg (Det Konservative Folkeparti) indkaldes derfor i perioden med virkning fra sagens forelæggelse for Borgerrepræsentationen på dets møde torsdag den 20. juni 2019 og indtil videre.
.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. juni 2019
Fraværende med afbud:
Knud Holt Nielsen (Ø), personlige årsager.
Mødt for sent:
Maria Frej (F), ankom kl. 17.32 under behandlingen af dagsordenspunkt 1 ”Godkendelse af dagsorden”.
Sisse Marie Berendt Welling (F), ankom kl. 17.33 under behandlingen af dagsordenspunkt 1 ”Godkendelse af dagsorden”.
Simon Strange (A), ankom kl. 17.36 under behandlingen af dagsordenspunkt 6 ”Indførelse af krav til plastemballage i fødevareudbud”.
Neil Stenbæk Bloem (F), ankom kl. 18.49 under behandlingen af dagsordenspunkt 19 ”Bispeengbuens fremtid”.
Fraværende uden afbud:
Ingen.
Indkaldelse af stedfortræder for Helle Bonnesen (Det Konservative Folkeparti)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Genoptagelse af hvervet som Borgerrepræsentant:
Alex Vanopslagh (I), den 20. juni 2019.
Indtræden som fast medlem af Borgerrepræsentationen:
Jes Vissing Tidemann (B) den 10. juni 2019.
Dagsordenen:
Der blev onsdag den 19. juni 2019 udsendt 2 sager til behandling uden for dagsorden vedrørende indkaldelse af stedfortræder og rokering i udvalg.
Sagerne uden for dagsorden blev besluttet behandlet efter den udsendte dagsordens punkt 1, ”Godkendelse af dagsordenen”.
Borgerrepræsentationen besluttede, efter anmodning fra Borgerrådgiver Johan Busse og chefkonsulent Anne-Sophie Hermansen, at dagsordenspunkt 32 ”Anmodning om orlov fra Københavns Kommunes Borgerrådgiver” blev behandlet for åbne døre.
Dagsordenen blev herefter godkendt.
Mødet sluttede kl. 20.40.