Folkemødet 2012 på Bornholm
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
1. at Borgerrepræsentationen tager til efterretning, at Jesper Christensen (A), Rikke Lauritzen (Ø) og Lars Berg Dueholm (I) har deltaget i Folkemødet 2012 fra den 14. til den 17. juni 2012 på Bornholm,
2. at Borgerrepræsentationen beslutter at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til de medlemmer, som har valgt ordningen for 2012, samt
3. at udgifterne for medlemmernes deltagelse i Folkemødet 2012 afholdes inden for Økonomiudvalgets budgetramme, idet der anvises kassemæssig dækning på bevillingen økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.42.41.1.
(Økonomiforvaltningen)
Problemstilling
Folkemødet 2012 blev afholdt d. 14. til 17. juni 2012 på Bornholm.
Det er en forudsætning for udgiftsgodtgørelse og udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, at Borgerrepræsentationen godkender, at der kan udbetales erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5 og stk. 10 og Borgerrepræsentationens beslutning af 11. marts 2010 (j.nr. 2010-7800).
Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan kun udbetales til de medlemmer, som har valgt denne ordning for 2012.
Løsning
Det indstilles, at Borgerrepræsentationen godkender, at der udbetales erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til de medlemmer, som har valgt ordningen.
Folkemødet er en politisk festival og er såvel for politikere som andre borgere, pressen, organisationer og virksomheder. Mødet har til formål at understøtte demokratiet gennem samtaler om samfundets udfordringer og muligheder. I 20011 deltog således 72 partier, virksomheder, foreninger og organisationer, der arrangerede tilsammen 250 events i form af debatter, seminarer, taler, kulturelle arangementer og work-shops.
Såvel kommunerne som Kommunernes Landsforening deltager i Folkemødet 2012.
I det omfang embedsmænd fra forvaltningerne har deltaget i Folkemødet, bliver disse udgifter afholdt inden for de respektive forvaltningers egne budgetrammer.
Økonomi
Videre proces
Flemming Dubgaard Hansen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.