Afslutning af anlægsregnskaber
Anlægsregnskaber for nitten anlægsprojekter. Hermed vil anlægsprojekterne være afsluttet.
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
1. at mindreforbruget på 236.000 kr. til projektudvikling af forklarende gadenavneskilte anvendes til køb og opsætning af forklarende gadenavneskilte i Indre By.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Problemstilling
Anlægsregnskaberne ønskes godkendt af Teknik- og Miljøudvalget jævnfør afsnit 3 i Kasse- og Regnskabsregulativet. De samlede anlægsbevillinger for de pågældende anlægsprojekter er alle godkendt af Borgerrepræsentationen i årene 2004 til 2011. For nogle af projekternes vedkommende består de samlede anlægsbevillinger også af indtægtsbevillinger finansieret af eksterne tilskudsydere. Disse anlægsbevillinger er opdelt i udgifts- og indtægtsbevillinger i anlægsregnskaberne.
Løsning
Der aflægges anlægsregnskab for de 19 projekter, der fremgår af tabellen nedenfor.
Anlægsregnskaberne udviser et samlet mindreforbrug på 2.354.894 kr. i 2011-priser. Aftalen med Økonomiforvaltningen er, at anlægsregnskaberne med merforbrug dækkes af de anlægsregnskaber, som har et mindreforbrug, og at det resterende mindreforbrug tilbageføres til Kassen. Hvis tilfældet havde været, at der netto havde været et merforbrug, skulle vi dække det på egen ramme.
I tabellen nedenfor gives et overblik over anlægsprojekternes samlede bevilling og mer-/mindreforbrug I 1.000 kr.
Anlægsprojekter |
Samlet Bevilling |
Samlet Forbrug |
Afvigelse |
Afvigelse i procent |
Mer-/Mindreforbrug |
Thors Have |
2.088 |
1.969 |
119 |
-5,7% |
Mindreforbrug |
BaNanna Park |
9.696 |
9.400 |
296 |
-3,1% |
Mindreforbrug |
Tilgængelighedsrute 1 |
6.786 |
6.678 |
108 |
-1,6% |
Mindreforbrug |
Udv. af nye gadenavneskilte |
313 |
77 |
236 |
-75,3% |
Mindreforbrug |
Amager Fælled Camping |
447 |
497 |
-50 |
11,3% |
Merforbrug |
P-strategi - Servicemarkering af 10 m reglen |
2.917 |
2.727 |
190 |
-6,5% |
Mindreforbrug |
Velo-City Konference |
5.141 |
5.139 |
2 |
0,0% |
Mindreforbrug |
Klima+ |
313 |
0 |
313 |
-100,0% |
Mindreforbrug |
Parkhardware |
21.787 |
22.357 |
-570 |
2,6% |
Merforbrug |
Njalsgården, samlet brugerindgang for erhvervslivet |
69.961 |
70.013 |
-52 |
0,1% |
Merforbrug |
Busfremkommelighed 2007 |
4.261 |
3.950 |
311 |
-7,3% |
Mindreforbrug |
Busfremkommelighed 2008 |
2.114 |
2.087 |
27 |
-1,3% |
Mindreforbrug |
Minikunstgræsbaner |
3.171 |
3.303 |
-132 |
4,2% |
Merforbrug |
Fornyelse af Folkets Park |
13.534 |
12.820 |
714 |
-5,3% |
Mindreforbrug |
Etablering af trætrappe på Svanemøllestranden |
-33 |
-43 |
10 |
31,0% |
Merforbrug |
Forskønnelse af Stefansgade |
2.895 |
3.395 |
-500 |
17,3% |
Merforbrug |
Tilgængelighedsrute 3, Christianshavnsruten |
8.925 |
8.395 |
530 |
-6,0% |
Mindreforbrug |
Bryggebroen |
63.979 |
62.703 |
1.276 |
-2,0% |
Mindreforbrug |
World Climate Community (WCC) |
1.043 |
1.517 |
-474 |
45,5% |
Merforbrug |
Samlet |
219.338 |
216.984 |
2.354 |
1,1% |
Mindreforbrug |
Af tabellen fremgår det, at det samlede mindreforbrug udgør 1,07 % af det samlede budget. 12 af projekterne er afsluttet med et mindreforbrug, mens de resterende 7 har et merforbrug.
Projekter med størst beløbsmæssig afvigelse
De tre anlægsregnskaber med største merforbrug består af følgende projekter:
Af tabellen fremgår det, at det samlede mindreforbrug udgør 1,07% af det samlede budget. 12 af projekterne er afsluttet med et mindreforburg, mens de resterende syv har et merforbrug.De tre anlægsregnskaber med største merforbrug består af følgende projekter:Parkhardware med et samlet merforbrug på 569.700 kr.
Merforbruget skyldes at det har taget længere tid at opsætte bænke på Christianshavns vold og i Grøndalsparken på grund af besværlige forhold, samt at stirenovering i Lergravsparken blev dyrere i materialer end forventet.
Forskønnelse af Stefansgade med et samlet merforbrug på 499.996 kr.
Merforbuget skyldes at der har været ekstra udgifter til indkøb og opstilling af granit steeler, samt at der har været ekstra udgifter til opretning af vejprofil, forstærkning af fundamentet under brostensrender, tilslutningsafgift for belysning og at man har taget ekstra hensyn til beboerne ved weekendarbejde.
World Climate Community med et samlet merforbrug på 474.529 kr.
Merforbruget skyldes at udgifter der rettelig burde have været konteret under Ordinær drift i regnskab 2009, der udviser et tilsvarende mindreforbrug.
De tre anlægsregnskaber med største mindreforbrug består af følgende projekter:
Bryggebroen med et samlet mindreforbrug på 1.276.776 kr.
Mindreforbruget skyldes, at de løbende pris- og lønreguleringer, som budgettet fremskrives med har været større end stigningen i de reelle omkostninger i projektet. Hermed er der opstået et mindreforbrug i projektet.
Fornyelse af Folkets park med et samlet mindreforbrug på 713.989 kr.
Mindreforbruget skyldes at det i løbet af udførelsesperioden viste sig at omfanget af forurenet jord ikke var så stort som forventet.
Tilgængelighedsrute 3, med et samlet mindreforbrug på 530.630 kr.
Mindreforbruget skyldes dels er gunstigt licitationsresultat, og dels at et delarbejde ikke er blevet udført som følge af ekspropriation til en metroforplads.
Projekter med størst procentuel afvigelse
Tre projekter ”Klima+”, ”Udvikling af nye gadenavneskilte” samt ” World Climate Community (WCC)” har en særlig stor procentuel afvigelse.
For ”Klima+” skyldes afvigelsen, at projektomkostningerne er konteret på driftsbudgettet, og man har derfor ikke anvendt anlægsmidlerne.
Formålet med projektet ”Udvikling af nye gadenavneskilte” var projektering og udvikling af nye gadenavneskilte. I mellemtiden viste det sig, at det eksisterende skiltesystem kan udbygges til også at indeholde forklarende undertekster, og det derfor er unødvendigt med et nyt skiltesystem, hvilket medførte færre omkostninger.
”World Climate Community (WCC)” er forklaret under projekter med størst beløbsmæssig afvigelse.´
Projekt ”Bryggebroen”
Projektet ”Bryggebroen” har modtaget tilskud fra Grundejerne i Havnestad og på Havneholmen, hvorfor Deloitte har revideret anlægsregnskabet for dette projekt. Revisors erklæring er vedlagt anlægsregnskabet i bilag 18.
Økonomi
Indstillingen har ikke selvstændigt nogen økonomisk påvirkning. Der henvises til bilag 1-19 for forklaring af økonomien i anlægsprojekterne. Anlægsregnskaberne er udarbejdet i 2011-priser, fordi de fremlægges samtidig med regnskab 2011. Regnskaberne giver et overblik over anlægsprojekternes bevillinger, regnskab samt afvigelse i forhold til budget.
Videre proces
Såfremt Teknik- og Miljøudvalget godkender de vedlagte anlægsregnskaber vil forvaltningen sende regnskaberne videre til kommunens Interne Revision samt Økonomiforvaltningens Center for Økonomi og HR.
De godkendte anlægsregnskaber sendes efterfølgende til kommunens Interne Revision samt Økonomiforvaltningens Center for Økonomi og HR.
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
1. at de nitten anlægsregnskaber, som er vedlagt i bilag 1-19, godkendes,
2. at det samlede mindreforbrug på 2.354.894 kr. (2011 p/l) tilbageføres til kassen (Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.22.05.5) i 2012.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 16. april 2012
Teknik- og Miljøudvalget stillede ændringsforslag til indstillingen om, at der tilføjes et 3. at-punkt om, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
”3. at mindreforbruget på 236.000 kr. til projektudvikling af forklarende gadenavneskilte anvendes til køb og opsætning af forklarende gadenavneskilte i Indre By.”
Ændringsforslaget blev vedtaget og anbefalet.
Indstillingens øvrige at-punkter blev godkendt. Indstillingen blev anbefalet.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12.juni 2012
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.