Tak for modtagelse af gave til omlægning af Kgs. Nytorv
Tak for modtagelse af gave til omlægning af Kgs. Nytorv
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 20. marts 2003
BR 136/03
Tak for modtagelse af gave til omlægning af Kgs. Nytorv
Tak for modtagelse af gave til omlægning af Kgs. Nytorv
Indstilling om, at Københavns Kommune siger tak for modtagelsen af en anonym fonds tilsagn om at yde 50 mill. kr. til omlægning af Kongens Nytorv.
(Overborgmesteren)
INDSTILLING
Overborgmesteren indstiller som formand for Økonomiudvalget, jf. den kommunale styrelseslov § 22, stk. 2, at Borgerrepræsentationen med tak modtager et tilsagn fra en anonym fond om at yde 50 mio.kr. til en fælles finansiering af omlægning af Kongens Nytorv.
RESUME
En anonym fond har meddelt Overborgmesteren, at den agter at yde 50 mio.kr. til Københavns Kommune til en fælles finansiering af en omlægning af Kongens Nytorv, omfattende etape 3 og 4 samt dele af etape 6 i det principforslag til omlægning af Kongens Nytorv, som Bygge- og Teknikudvalget har godkendt den 20. september 2000.
Udgifterne til omlægningen skønnes til ca. 100 mio. kr., som forudsættes deles ligeligt mellem fonden og Københavns Kommune. Fonden udbetaler 2,5 mio. kr. i 2003 og 47½ mio. kr. i 2004. I forbindelse med indstillinger om godkendelse af projektet vil Borgerrepræsentationen få forelagt indstillinger om finansieringen af projekterne, herunder om bevilling af 2½ mio. kr. i 2003, 12½ mio. kr. i 2004 og 35 mio. kr. i 2005.
Fonden inddrages med tre medlemmer i en styregruppe med Overborgmesteren som formand og herudover deltagelse af borgmesteren for Bygge- og Teknikudvalget, Borgerrepræsentationens 1. næstformand, de administrerende direktører for henholdsvis Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen og direktøren for Vej og Park, Bygge- og Teknikforvaltningen. Styregruppen får forelagt indstillinger vedr. projektet inden forelæggelse for Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen og følger projektet i byggeperioden. Fonden krediteres på passende måde for sin medvirken ved en markering på Kongens Nytorv. Fonden ønsker at forblive anonym som giver indtil videre.
Det indstilles, at Borgerrepræsentationen med tak modtager tilsagnet fra den anonyme fond om at yde 50 mio.kr. til den fælles finansiering af omlægningen af Kongens Nytorv.
SAGSBESKRIVELSE
En anonym fond har meddelt Overborgmesteren, at den agter at yde 50 mio.kr. til Københavns Kommune til en fælles finansiering af en omlægning af Kongens Nytorv, omfattende etape 3 og 4 samt dele af etape 6 i det principforslag til omlægning af Kongens Nytorv, som Bygge- og Teknikudvalget har godkendt den 20. september 2000.
Udgifterne til omlægningen skønnes til ca. 100 mio. kr., som forudsættes deles ligeligt mellem fonden og Københavns Kommune. Fonden udbetaler 2,5 mio. kr. i 2003 og 47½ mio. kr. i 2004. I forbindelse med indstillinger om godkendelse af projektet vil Borgerrepræsentationen få forelagt indstillinger om finansieringen af projekterne, herunder om bevilling af 2½ mio. kr. i 2003, 12½ mio. kr. i 2004 og 35 mio. kr. i 2005.
Fonden inddrages med tre medlemmer i en styregruppe med Overborgmesteren som formand og herudover deltagelse af borgmesteren for Bygge- og Teknikudvalget, Borgerrepræsentationens 1. næstformand, de administrerende direktører for henholdsvis Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen, og direktøren for Vej og Park, Bygge- og Teknikforvaltningen. Styregruppen får forelagt indstillinger vedr. projektet inden forelæggelse for Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen og følger projektet i byggeperioden. Fonden krediteres på passende måde for sin medvirken ved en markering på Kongens Nytorv. Fonden ønsker at forblive anonym som giver indtil videre.
Fonden har inden fondsbestyrelsens endelige beslutning i begyndelsen af april måned 2003 ønsket en tilkendegivelse fra Københavns Kommune om interessen for en fælles finansiering af omlægningen af Kongens Nytorv. Det er baggrunden for, at Overborgmesteren forelægger sagen for Borgerrepræsentationen som en hastesag, jf. den kommunale styrelseslovs § 22, stk. 2.
Når Borgerrepræsentationen har truffet beslutning i sagen, vil Overborgmesteren overdrage sagen til Bygge- og Teknikforvaltningen med henblik på udarbejdelse af endelige forslag til gennemførelse af projektet til forelæggelse for styregruppen og derefter Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse.
Det indstilles, at Borgerrepræsentationen med tak modtager tilsagnet fra den anonyme fond om at yde 50 mio.kr. til den fælles finansiering af omlægningen af Kongens Nytorv.
-
-
BILAG
Jens Kramer Mikkelsen