Udpegning til at tiltræde Advokatbestyrelsen for 1. kreds.
Udpegning til at tiltræde Advokatbestyrelsen for 1. kreds.
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 20. marts 2003
BR 120/03
Udpegning til at tiltræde Advokatbestyrelsen for 1. kreds.
Udpegning til at tiltræde Advokatbestyrelsen for 1. kreds.
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen indstiller 2 personer til brug for Justitsministeriets udpegning af medlemmer og suppleanter til at tiltræde Advokatbestyrelsen for 1. kreds for en 4-årig periode fra den 1. juli 2003.
(Kultur- og Fritidsforvaltningen)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Borgerrepræsentationen indstiller 2 personer til brug for Justitsministeriets udpegning af medlemmer og suppleanter til at tiltræde Advokatbestyrelsen for 1. kreds for en 4-årig periode fra den 1. juli 2003.
RESUME
Københavns og Frederiksberg Kommuner og Københavns Amt skal tilsammen indstille 6 personer til brug for Justitsministeriets udpegning af medlemmer og suppleanter til at tiltræde Advokatbestyrelsen for 1. kreds for en 4-årig periode fra den 1. juli 2003. Københavns Kommune skal heraf indstille 2 personer.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Justitsministeriet har ved brev af 25. februar 2003 anmodet Københavns Borgerrepræsentation om sammen med Frederiksberg Kommunalbestyrelse og Københavns Amtsråd at indstille 6 personer til brug for Justitsministeriets udpegning af medlemmer og suppleanter til at tiltræde Advokatbestyrelsen for 1. kreds ved behandlingen af sager, hvor kredsbestyrelsen skal bistå advokatnævnet, og sager om klager over vederlag, jf. retsplejelovens § 145. Der er tale om en 4-årig funktionsperiode, som løber fra 1. juli 2003.
Justitsministeriet gør opmærksom på, at de indstillede ikke må være advokater og henstiller desuden til, at de indstillede ikke fylder 70 år i løbet af funktionsperioden.
Efter aftale med Frederiksberg Kommune og Københavns Amt indstilles 2 personer af Københavns Kommune, 1 af Frederiksberg og 3 af Københavns Amt.
Det kan oplyses, at Borgerrepræsentationen i sag på mødet den 16. og 17. juni (sag 241/99) gav Overborgmesteren bemyndigelse til at modtage navnene senere. Efterfølgende blev Nis Bech og Hanne Melnik indstillet.
ØKONOMI
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
HØRING
Der er ikke foretaget høringer.
BILAG
Justitsministeriets brev af 25. februar 2003.
Carsten Haurum
/
Preben Rohde