Ændring af fjernvarmeforsyning i området Ryparken
Ændring af fjernvarmeforsyning i området Ryparken
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 20. februar 2003
BR 59/03
Ændring af fjernvarmeforsyning i området Ryparken
Ændring af fjernvarmeforsyning i området Ryparken
Indstilling om, at der gives Københavns Energi en kapitalbevilling på 17,0 mio. kr. til etablering af fjernvarmeledninger og ændring af kundeanlæg, så fjernvarmeforsyningen i området Ryparken kan konverteres fra damp til vand.
(Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender et projekt til etablering af fjernvarmeledninger og ændring af kundeanlæg, så fjernvarmeforsyningen i området Ryparken kan konverteres fra damp til vand givet, at projektet ikke forudsætter Energistyrelsens samtykke.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives Københavns Energi en kapitalbevilling på 17,0 mio. kr. til projektet.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 27. januar 2003
Tiltrådt.
Økonomiudvalgets behandling af sagen:
På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at næstformanden for Økonomiudvalget ingen bemærkninger har til, at nærværende forslag søges gennemført.
RESUME
Fjernvarmeledningerne for damp i et område ved Ryparken har en alder, hvor det er teknisk og økonomisk hensigtsmæssigt at udskifte dem. Det foreslås, at der etableres fordelings- og stikledninger og ændres kundeanlæg, så ejendommene kan tilsluttes forsyning med varmt vand. Ved at gennemføre projektet sikres forsyningssikkerheden, og der spares driftsudgifter, da ældre dampledninger nedlægges.
Samfundsøkonomiske beregninger viser, at der er en fordel ved fjernvarmeforsyning med vand frem for en forsyning med damp.
Selskabsøkonomisk må investeringen betragtes som en nødvendig fornyelse af fjernvarmesystemet.
Der er ingen investeringer for forbrugerne.
SAGSBESKRIVELSE
Området ved Ryparken er ejendomme langs Ryparken, og afgrænsningen er vist på kortet, bilag 1.
Projektet for Ryparken omfatter etablering af fordelings- og stikledninger samt ændringer af kundeanlæg således, at disse dampforsynede ejendomme vil kunne tilsluttes ledningsnettet for fjernvarmevand. Ved gennemførelse af projektet opnås, at udtjente dampledninger (udlagt i 1962-1965) i området nedlægges og erstattes med nye vandledninger, så udgifter til drift og vedligeholdelse af ledningerne nedsættes og forsyningssikkerheden øges. De nye ledninger lægges ikke i samme trace som dampledningerne, da forsyningen med damp til kunderne skal opretholdes indtil de nye ledninger er etableret. Ejendommene har en tilslutningsværdi på 16,3 MJ/s (Mega –Joule/sekund) svarende til et årligt varmesalg på 77 TJ (Tera –Joule).
På Borgerrepræsentationens møde den 16. og 17. juni 1993 (B.F. 1993, s. 2961-67) blev der vedtaget et projekt om tilslutningspligt til fjernvarme, der også omfatter en forblivelsespligt til fjernvarmeforsyning i Københavns Kommune. Området Ryparken er desuden i Københavns Varmeplan og Kommuneplan udlagt som fjernvarmeområde. De ejendomme, der berøres af projektet, skal derfor fortsat forsynes med fjernvarme.
Da projektet omhandler ændring af energiform i et kollektivt varmeforsyningsanlæg og bortfald af anvendelsen af fordelingsledninger, skal Miljø- og Forsyningsudvalget godkende projektet i henhold til Varmeforsyningsloven og Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 582 af juni 2000 om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg ("projektbekendtgørelsen"). Heraf fremgår at der skal udføres en række økonomiske og miljømæssige vurderinger. I disse er fjernvarmeprojekterne sammenlignet med en fortsat forsyning af ejendommene med damp ved etablering af nye dampledninger, da de nuværende som nævnt er udtjente.
Københavns Energi ejer, financierer, etablerer og vil varetage driften af fjernvarmeledningerne.
Anlægsarbejdet for ledningerne forventes påbegyndt i foråret 2003 og afsluttet i 2004.
Indstilling og begrundelse for projektforslaget skal i henhold til "projektbekendtgørelsen" fremsendes til Energistyrelsen til orientering. Energistyrelsen kan inden for en nærmere fastsat frist meddele, at godkendelse af projektforslaget forudsætter Energistyrelsens forudgående samtykke. Projektforslaget forelægges derfor udvalget med forbehold for Energistyrelsens stillingtagen.
ØKONOMI
I forhold til Københavns Kommune.
Den samlede udgift på 17 mio. kr. påregnes afholdt med 12,9 mio. kr. i 2003 og 4,1 mio. kr. i 2004.
Der kan anvises kassemæssig dækning for udgiften i 2003 på investeringsplanens konto 01.22.03.3.16 Konvertering af dampsystemet i.h.t. plan. Udgiften i 2004 søges optaget på investeringsplanen for dette år.
Samfundsøkonomi.
I de samfundsøkonomiske beregninger sammenlignes fjernvarmeforsyning med vand med en fortsat dampforsyning gennem en periode på 20 år. De samfundsmæssige brændselspriser er udmeldt af Energistyrelsen.
De årlige driftsudgifter fra varmekøb og vedligeholdelse samt kapitaludgifter beregnes.
Fjernvarmevand regnes produceret som kraftvarme fra Amagerværkets blok 3, hvor brændslet er kul. 20% af varmen kommer fra Amagerforbrænding. Indtægten fra den til varmeproduktionen hørende elproduktion medregnes.
Fjernvarmedamp produceres på basis af naturgas på Svanemølleværket.
Der regnes med en investering på 17,0 mio. kr. til forsyning med varmt vand og en investering på 27,0 mio. kr. til fornyelse af ledninger ved en fortsat dampforsyning.
Som resultat af beregningerne ses, at der over en 20 års periode vil være en samfundsøkonomisk fordel ved fjernvarmeforsyning med vand på 45 mio. kr. (nutidsværdi) i forhold til dampforsyning.
Selskabsøkonomi.
Investeringen i enten nye vand- eller dampledninger må betragtes som en nødvendig fornyelse af fjernvarmesystemet.
Investeringen er lavest ved løsningen med fjernvarmevand, fordi de præisolerede rør for fjernvarmevand er billigere end betonkanaler for damp. Der er desuden et mindre varmetab ved vandledningerne på grund af bedre isolering.
Investeringsudgiften er baseret på pris- og lønniveauet pr. 1. oktober 2002.
Brugerøkonomi.
Der foreslås ikke pålagt bidragspligt i forbindelse med etableringen af ledningerne.
Samtlige kunder vil fortsat blive afregnet for fjernvarmen i henhold til de af Borgerrepræsentationen besluttede "Leveringsbestemmelser for fjernvarme" samt i henhold til de af Borgerrepræsentationen til enhver tid besluttede takster.
Der er ikke investeringsudgifter for brugerne, da de nødvendige ændringer af kundeanlæg betales af Københavns Energi.
ENERGI- OG MILJØVURDERING.
Energi- og miljøvurderingen er i det følgende udført på 2 forskellige måder, dels iht. Energistyrelsens forudsætninger, dels iht. Københavns Energis miljødeklaration.
Energi- og miljøvurdering iht. Energistyrelsens forudsætninger
Energi- og miljøvirkningen ved projektet kan vurderes efter Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 582 og tilhørende vejledning. Her skal såvel fjernvarmen som den tilhørende elproduktion medregnes.
For at kunne sammenligne kraftvarmen ved produktion af henholdsvis fjernvarmevand og damp medregnes den manglende elproduktion ved vand. Denne produktion skal regnes produceret på et kondens elværk.
Beregningen gennemføres for en 20 års periode.
Energiforbruget er beregnet til:
- 2761 TJ ved kraftvarme vand/kondens el.
- 2772 TJ ved kraftvarme damp
Der er således et lidt større energiforbrug ved kraftvarme damp på 11 TJ.
Af beregningen fremgår desuden, at hvis der kun ses på energiforbruget til fjernvarme vil der være en energibesparelse ved fjernvarmevand på 496 TJ i forhold til dampopvarmning.
En miljøberegning i henhold til Energistyrelsens forudsætninger viser, at der vil være en større udledning af CO2 ved kraftvarme vand på ca. 49.000 ton i løbet af de 20 år i forhold til kraftvarme damp. Den større udledning skyldes beregningsforudsætningerne, hvor det kulfyrede Amagerværk sammenlignes med det naturgasfyrede Svanemølleværk. I det sammenhængende fjernvarmesystem i København er der en lang række muligheder for varmeproduktion. Hvis produktionen eksempelvis kommer fra det naturgasfyrede Avedøreværk 2 viser den tilsvarende beregning, at der nu er en fordel på 41.000 ton ved at anvende kraftvarme vand. Da naturgas er dyrere end kul, vil den samfundsøkonomiske fordel blive nedsat ved denne produktionsform. Der er desuden ledningsmæssige begrænsninger, således at varmen ikke altid kan komme fra Avedøreværket. Amagerværkets udledning forventes i øvrigt nedsat i løbet af få år i forbindelse med anvendelse af biomassefyring på værket.
Alt i alt vurderes det, at løsningen med kraftvarme vand med den hidtidig anvendte produktionsfordeling i København forureningsmæssigt er ligeværdig med kraftvarme damp, når den tilhørende elproduktion medregnes.
Der er beregnet en CO2 skyggepris (den investering, der skal til for at opnå den mindste CO2 udledning), når produktionen kommer fra henholdsvis Amager- og Svanemølleværket. Prisen er 929 kr./ton CO2 og høj i forhold til at overveje en fortsættelse af dampforsyningen. Energistyrelsen vurderer, at en skyggepris på 600 kr./ton er rimelig.
Energi- og miljøvurdering iht. Københavns Energis miljødeklaration
Miljøvirkningen kan også vurderes alene ud fra fjernvarmetilslutningen, idet luftforureningen fra de to former for fjernvarme fremgår af Københavns Energis miljødeklaration. Denne deklaration angiver forureningen under forudsætning af, at fjernvarmen tillægges hele fordelen ved den kombinerede el- og varmeproduktion.
Denne beregning viser en CO2 besparelse i løbet af de 20 år på 13.500 tons ved fjernvarme vand. Der er ikke beregnet en skyggepris, hvis KE´s miljødeklaration benyttes som grundlag, bl.a. fordi der i følge varmeforsyningsloven kun er krav om denne beregning ved de samfundsøkonomiske beregninger, hvor Energistyrelsen har fastsat forudsætningerne, og en skyggepris med KE forudsætninger ikke kan sammenlignes med en pris, beregnet efter Energistyrelsens metode. Desuden er det ikke relevant at beregne en negativ skyggepris. Med KE forudsætningerne er der både en besparelse i investering og i CO2 udledning, derfor intet problem.
Ved udførelsen af ledningsarbejdet stilles der miljøkrav til de private entreprenører, der udfører arbejdet for Københavns Energi, herunder, at der skal ske brug af materialer og materiel, som belaster miljøet mindst muligt ved brug og bortskaffelse.
Den opgravede jord håndteres i henhold til lov om forurenet jord fra 1. januar 2000 med efterfølgende retningslinier aftalt med Miljøkontrollen.
HØRING
Gennemførelse af projektet kræver ikke tilladelse i henhold til anden lovgivning. Der skal dog opnås tilladelse fra vejmyndigheden.
Ledningerne nedlægges i offentligt og privat areal. Ledningerne i privat areal og ændringerne af kundeanlæg etableres ikke, før der er givet tilladelse hertil af ejendommenes ejere.
Den varmemængde, der skal anvendes til forsyning af områderne efter ændring til fjernvarme vand, købes af Københavns Energi fra CTR. Det forventede varmekøb er medtaget i den årlige prognose for varmekøb, der anvendes ved aftaler med CTR, og som er CTR bekendt. CTR´s ledningsnet berøres ikke af projektet. Der anses derfor ikke at være en høringsforpligtelse i henhold til varmeforsyningsloven i forhold til CTR.
Der er ikke andre høringsforpligtelser.
BILAG
1. Tegning nr. 51-0318. Kort over området Ryparken.
Udskrift af de samfundsmæssige beregninger for området samt energi- og miljøberegninger vil være fremlagt på mødet.
Peter Elsman
/ Niels Juul Jensen