Lokalplan Grønrisvej med Kommuneplantillæg

Lokalplan Grønrisvej med Kommuneplantillæg

Indstilling om, at lokalplan Grønrisvej med hørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af § 3 om anvendelse og erstatning af tegning nr. 27.598 med tegning nr. 27.623 og mindre redaktionelle ændringer.

(Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

Der blev stemt om hvorvidt vejudlægslinier, der skal gøre det muligt at etablere fortov på Spontinisvejs vestlige side, skal opretholdes.

Forslaget blev tiltrådt.

Indstillingen blev anbefalet med bemærkning om, at fortovet ikke anlægges nu.

Anbefalet.

I forbindelse med offentliggørelse af lokalplanforslaget med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 er der modtaget 38 rettidige henvendelser, herunder en fra Hovedstadens Udviklingsråd, der ikke har bemærkninger til planforslagene.

Mange af henvendelserne beskæftiger sig med den i lokalplanens område II muliggjorte bebyggelse for særligt udsatte grupper. Der er blandt andet modtaget 17 enslydende breve, der alle protesterer mod bebyggelsen for særligt udsatte grupper. Der er desuden modtaget 2 underskriftsindsamlinger med henholdsvis 13 og 46 underskrivere, der ligeledes protesterer mod denne bebyggelse og en stor del af de øvrige henvendelser forholder sig også kritisk hertil.

Mange af henvendelserne beskæftiger sig med vej- og trafikforhold. Der er blandt andet en udbredt modstand imod lokalplanforslagets delvise opretholdelse af vej-udlægslinier, der skal gøre det muligt at etablere fortov på Spontinisvejs vestlige side, hvilket vil berøre nogle af lodderne i haveforeningen Ny Kongens Enghave.

Skoleprojektet på Stubmøllevej 35/Grønrisvej 2-4 vækker bekymring hos 2 nabovirksomheder, der forventer skærpede miljøkrav som følge af skolens tilstedeværelse, og bekymring hos beboerne i området med hensyn til en forventet øget trafikbelastning på grund af skolen.

Indsigelserne mod bebyggelsen til særligt udsatte grupper har givet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anledning til at foreslå, at bebyggelsen reduceres fra 10-12 boliger til 8 boliger.

Bygge- og Teknikforvaltningen foreslår derfor, at lokalplanforslagets bestemmelse i § 3, stk. 2, pkt. a, om muligheden for at opføre indtil 11 små boliger til særligt udsatte grupper ændres til indtil 8 boliger. Som konsekvens erstattes tegning nr. 27.598 af tegning nr. 27.623. Herudover foreslås mindre redaktionelle ændringer af § 3 og 4 og tegninger nr. 27.596 og 27.597.

Bemærkningerne til indsigelserne er opdelt i 5 hovedtemaer:

Boliger til særligt udsatte grupper: Bemærkningerne er baseret på et notat fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og beskæftiger sig blandt andet med spørgsmål om den sociale balance i Kongens Enghave, de kommende beboeres forventede adfærd, problemer med andre borgere med sociale problemer samt de hidtidige bestræbelser i forbindelse med Kvarterløft Kongens Enghave.

Kommuneplantillægget: Forslaget til kommuneplantillæg overfører et E1-område til et S1-område, og i afsnittet kommenteres ønsker om at fastholde den nuværende anvendelse til lettere industri m.v.

Forhold relateret til skoleprojektet på Stubmøllevej 35/Grønrisvej 2-4: Herunder kommenteres blandt andet forhold omkring skærpede miljøkrav til eksisterende virksomheder, fremtidige anvendelsesmuligheder og spørgsmål vedrørende byggeloven og dispensationer.

Vejforhold og trafik: Under dette tema kommenteres blandt andet indsigelserne om Spontinisvejs fremtidige bredde, stianlæg i haveforeningen, stiforbindelsen langs godsbanen og trafikbelastning fra den ønskede skole.

Lokalplanforslaget i øvrigt: Herunder kommenteres en række andre forhold vedrørende lokalplanforslaget, blandt andet bebyggelsesprocent for haveforeningen Ny Kongens Enghave, fjernvarme, erstatning, udstykningsplaner mv.

Indsigelserne giver ikke forvaltningen anledning til at foreslå ændringer ud over ovennævnte.

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 3. oktober 2002 (BR510/02) Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 4. september 2002 samt Økonomiudvalgets indstilling af 17. september 2002 om offentliggørelse af lokalplanforslaget "Grønrisvej" med tilhørende kommuneplantillæg, herunder den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en lokal udstilling og et borgermøde.

Aftryk af indstillingen til Borgerrepræsentationen med tilhørende bilag er vedlagt til gennemsyn i borgmester Søren Pinds forkontor som bilag 1.

Lokalplanforslaget med forslag til kommuneplantillæg har været offentliggjort i perioden fra den 15. oktober til den 16. december 2002. Der er udsendt 797 pjecer til ejere, lejere og brugere samt 52 til interessegrupper, foreninger og lignende.

I offentliggørelsesperioden har der på Sydhavnens Bibliotek, Wagnersvej 19, været afholdt en udstilling med plancher om lokalplanforslaget.

Den 21. november 2002 blev der afholdt borgermøde på Ellebjergskolen. De fremmødte 89 borgere blev orienteret af medarbejdere fra forvaltningen og Lokalcentret Kongens Enghave samt af repræsentanter for Hayskolen om planforslagene, boliger for særligt udsatte grupper og skoleprojektet. Til stede ved mødet var 3 medlemmer af Bygge- og Teknikudvalget. Der vedlægges som bilag A referat af borgermødet samt som bilag B resultatet af de evalueringsskemaer, som blev omdelt på mødet.

Som det fremgår af mødereferatet blev der overvejende drøftet spørgsmål vedrørende:

• lokalplanreguleringen af haveforeningen Ny Kongens Enghave, herunder bredden af Spontinisvej
• boliger til særligt udsatte grupper
• trafikforhold m.v. i forbindelse med det kommende skoleprojekt

Herudover har der i offentliggørelsesperioden været mulighed for via internettet at søge oplysninger om lokalplanforslaget på en særlig hjemmeside. Denne indeholdt en debatside, hvor der var mulighed for at fremføre synspunkter vedrørende forslaget. Der har ikke været indlæg på debatsiden. Endvidere indeholdt hjemmesiden mulighed for direkte at fremsende indsigelser vedrørende lokalplanforslaget via e-mail. Der er ikke i forbindelse med offentlighedsperioden modtaget e-mails via hjemmesiden.

I offentlighedsperioden er der modtaget 38 rettidige henvendelser, herunder 3 fra myndigheder. En liste over henvendelserne er vedlagt som bilag C. Der er modtaget en indsigelse efter indsigelsesfristens udløb.

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) oplyser, at planforslagene har været behandlet i henhold til planlovens § 29 og i henhold til HUR´s trafikale interesser. Det anføres, at der ikke er indsigelser eller bemærkninger til planforslagene.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår en ændring af lokalplanforslagets § 9 om, at bebyggelse ikke må tages i brug, før den er tilsluttet Københavns Energis fjernvarmesystem.

Ændringen skal gøre det muligt at opføre den i lokalplanforslagets område II muliggjorte bebyggelse til særligt udsatte grupper med el-opvarmning i stedet for fjernvarme, idet en fjernvarmetilslutning ifølge Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil fordyre anlægsudgifterne uforholdsmæsigt meget. Forvaltningen henviser til, at det af indstillingen om offentliggørelse af lokalplanforslaget, bilag A, kap. II, vedrørende kommunens varmeplan fremgår, at der sædvanligvis tillades alternativ varmeforsyning til mindre ejendomme.

Lokalplanforslagets § 9 er en sædvanlig bestemmelse i kommunens lokalplaner og findes i kommunens første lokalplaner fra 1978 og frem. Kommunens varmeplan bliver vedtaget af Borgerrepræsentationen og godkendt af Energiministeriet i 1988, og i forlængelse heraf vedtager Borgerrepræsentationen i 1993 et projekt om tilslutningspligt til fjernvarme.

Indtil da var bestemmelsen i lokalplanerne om tilslutning til fjernvarme hjemmel for kommunens krav om nybyggeris tilslutning til fjernvarme, mens hjemmelen herefter findes i varmeforsyningsloven med tilhørende bestemmelser og kommunens varmeplanlægning. Skal bebyggelsen til de særligt udsatte grupper fritages for fjernvarmekravet kræver det med andre ord en dispensation fra varmeforsyningslovgivningen. Den sædvanlige bestemmelse om fjernvarme i lokalplanforslagets § 9 har nu kun den selvstændige betydning, at en dispensation fra varmeforsyningslovgivningen også kræver en dispensation fra lokalplanens bestemmelse om fjernvarmetilslutning.

Under henvisning til ovenstående kan en ændring af § 9 ikke anbefales.

Bygge- og Teknikforvaltningen har haft telefonisk kontakt til Københavns Energi, der bekræfter, at nybyggeriet skal tilsluttes fjernvarme, og at dette formentlig vil kunne ske til en økonomisk forsvarlig pris. Københavns Energi henleder opmærksomheden på, at selvom anlægsudgiften til fjernvarme er højere end til el-opvarmning, er det på længere sigt den samfundsøkonomiske bedste løsning. Københavns Energi dispenserer fra fjernvarmetilslutningspligten, hvis der er tale om for eksempel små afsidesliggende bygninger, som er uforholdsmæssigt dyre at forsyne med fjernvarme, eller sommerhuse eller lignende, der står tomme i vinterhalvåret. Det er ikke Københavns Energis umiddelbare opfattelse, at der er grundlag for en dispensation fra fjervarmetilslutningen til boligerne til de særligt udsatte grupper, men at den endelige afgørelse må afhænge af en ansøgning fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

A/S Øresund konstaterer, at Øresundsforbindelsens godsbane udgør lokalplanens sydvestlige afgrænsning og gør opmærksom på, at der ved ekspropriation er pålagt den rørlagte Gåsebækrende ledningsservitutter og elsikringsservitut 19 m fra nærmeste spormidte. Servitutterne vil blive tinglyst, når godsbanens udstykning og den matrikulære berigtigelse er gennemført.

A/S Øresund mener ikke, at lokalplanforslaget tager hensyn til støj og vibrationer fra jernbanen, og henleder derfor opmærksomheden på Miljøstyrelsens Vejledning nr. 1/1997 "Støj og vibrationer fra jernbaner" og foreslår indsat en bestemmelse herom i lokalplanen. Udgiften til overholdelsen af de i nævnte vejledninger indeholdte grænseværdier er A/S Øresund og Banestyrelsen uvedkommende.

Godsbanen udgør lokalplanens sydvestlige afgrænsning, hvilket fremgår af indledningen til lokalplanen og lokalplanens tegningsbilag. Forvaltningen er bekendt med, at der er pålagt Gåsebækrenden servitutter i forbindelse med ekspropriationen til anlæg godsbanen. Af lokalplanforslagets § 10 fremgår det, at der forudsættes tinglyst fornødne deklarationer vedrørende sikring m.v. af ledninger.

Med hensyn til støj og vibrationer fremgår det af lokalplanforslagets § 8, stk. 2, at bebyggelse og opholdsarealer skal skærmes imod støj og anden forurening fra vej og jernbane, og der henvises i en fodnote til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984 om "Trafikstøj i boligområder" samt til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 om "Støj og vibrationer fra jernbaner".

Valby Autoforum ejer ejendommen matr. nr. 376 Kongens Enghave, København, beliggende Stubmøllevej 37/Spontinisvej 5, og er dermed umiddelbar nabo til den kommende skole på Stubmøllevej 35/Grønrisvej 2-4.

På vegne af sin klient gør advokat Groos indsigelse mod, at ejendommen anvendes til skole med kostafdeling.

Advokat Groos redegør indledningsvist for forhistorien til lokalplanforslaget, der blandt andet består i, at Silm-fonden i december 2001 fik dispensation fra byplanvedtægt nr. 15 til etablering af skolen i de tidligere erhvervsbygninger på hjørnet af Stubmøllevej/Grønrisvej, som ifølge byplanvedtægten er beliggende i et område til forretnings- og industrivirksomhed. Advokat Groos henviser også til, at forvaltningen i indstillingen om dispensation til Bygge- og Teknikudvalget anbefalede, at der ikke blev meddelt dispensation, hvis der ikke var fundet en ordning mellem skolen, Valby Autoforum og autolakereriet på Stubmøllevej 43 først med hensyn til en skadesløsholdelse for skærpede miljømæssige krav, som skolen måtte give anledning til. En sådan ordning foreligger stadig ikke ifølge advokat Groos.

Efter en klage fra Valby Autoforum ophævede Naturklagenævnet dispensationen med den begrundelse, at dispensationen stred mod byplanvedtægtens principper.

Under henvisning til, at lokalplanforslagets område I kommuneplanmæssigt skifter fra at være et E1-område til et S1-område, jf. forslaget til kommuneplantillæg, anfører advokat Groos, at dette har væsentlig betydning for Valby Autoforum, der fra at have erhvervsdrivende virksomheder til naboer nu får en skole til nabo, hvis virksomhed hører under begrebet forureningsfølsom virksomhed. I den forbindelse henviser advokaten til § 3, stk. 1 og 2, og § 5 i bkg. nr. 922 af 5. december 1997 om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksted.

Ifølge denne bekendtgørelse må anlæg og aktiviteter til lakering eller undervognsbehandling ikke etableres i forureningsfølsomme områder og skal desuden etableres mindst 100 m fra nærmeste forureningsfø ;lsomme område. Ved forureningsfølsomt område forstås et område, som faktisk anvendes til, eller som ved lokalplan, byplanvedtægt eller i kommuneplanen er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, institutionsformål, sommerhuse, kolonihaver eller rekreativt formål. Inden for en afstand af 0-20 m fra forureningsfølsomme områders skel skal enhver støjende aktivitet i tidsrummet 07-22 foregå indendørs, og i tidsrummet 22-07 er enhver støjende aktivitet forbudt. Inden for en afstand af 20-100 m fra forureningsfølsomme områders skel skal enhver stærkt støjende aktivitet i tidsrummet 07-22 foregå indendørs, og i tidsrummet 22-07 er enhver stærkt støjende aktivitet forbudt.

Advokaten bemærker, at afstandskravene er fastsat, fordi værksteder har et højt støjniveau, hvilket også gælder Valby Autoforum. Ved at muliggøre en skole i erhvervsområdet omdannes det til et forureningsfølsomt område, og så længe de nuværende erhvervsvirksomheder er beliggende i området, vil kravene til et forureningsfølsomt område ikke kunne opfyldes. Placeringen af skolen vil ændre områdets status, og de omkringliggende virksomheder, særligt autolakereriet, vil ikke kunne opfylde miljøkravene, hvilket alene skyldes placeringen af skolen i området, og den planmæssige ændring af områdets status er desuden uforenelig med de faktiske forhold på stedet.

Advokaten oplyser, at det ved Valby Autoforums køb af ejendommen Stubmøllevej 37/Spontinisvej 5 var en klar forudsætning, at der fra ejendommen lovligt og uden en række restriktioner kunne drives autoværksted med tilhørende salgslokaler. Det var væsentligt, at virksomheden ikke ville give problemer i forhold til de planmæssige bestemmelser for området. Valby Autoforum havde en berettiget forventning om, at områdets anvendelse til erhverv- og industri ville blive opretholdt.

Advokat Groos anmoder om oplysning om, hvorvidt virksomheden med køb/salg af biler med tilhørende autoværksted er omfattet af lokalplanforslagets anvendelsesbestemmelse.

Advokaten gør endvidere gældende, at Valby Autoforum vil blive pålagt restriktioner og få sine fremtidige anvendelsesmuligheder begrænset på grund af placeringen af skolen, og at værdien af Valby Autoforums ejendom vil blive reduceret væsentligt.

Såfremt lokalplanforslaget vedtages, betyder det ifølge advokat Groos, at skolebyggeriet skal have dispensation fra byggelovens bestemmelser om bebyggelse i skel, om højde og om bebyggelsesprocent.

Om bebyggelse i skel anfører advokaten, at dette vil give anledning til forringede lysforhold for Valby Autoforums udstillingslokaler og kontorlokaler, hvilket vil have en negativ indflydelse på ejendommens værdi. Under henvisning til bygningsreglementet for 1995, 2.1.2., stk. 1, nr. 3, hvoraf det fremgår, at der under hensyn til en ejendoms benyttelse skal sikres den og nabobebyggelse tilfredsstillende lysforhold, anbefaler advokaten, at der ikke gives dispensation til skolen til bebyggelse i skel. Der henvises desuden til en Vestre Landsrets dom (UfR 1995-314V), hvorefter en kommune havde givet tilladelse til forhøjelse af en ejendoms tag, hvilket medførte, at en naboejendoms nyopførte havestue kom til at ligge i skygge. En skønsmand udtalte, at dette betød en forringelse af ejendommens handelsværdi. Advokat Groos mener, det samme gør sig gældende for Valby Autoforum.

Med hensyn til skolens bygningshøjde på ca. 7 m gør advokaten opmærksom på, at dette overstiger det tilladte i henhold til byggelovens § 9, stk. 1, jf. bygningsreglementet 1995 tillæg 3, 3A.3, stk. 1, b, hvoraf følger, at ingen ejendom må være højere end 3 m + 0,65 gange afstanden til skel og sti ved en bebyggelsesprocent på højst 110. Skolen vil ifølge advokaten overskride dette med mere end 100 pct. En dispensation til dette vil kunne pådrage kommunen et erstatningsansvar ifølge advokat Groos, der henviser til en højesteretsdom fra 1986 (UfR1986-143H), hvor et nybyggeri ragede 1,65 m ud foran en ejerlejligheds vinduer i en afstand af 8 m, og ikke som fastsat i byplanen 2 m ud i en afstand af 20 m. Højesteret underkendte byggetilladelsen og dømte kommunen til at betale erstatning til ejeren af ejerlejligheden.

Ifølge advokat Groos er skoleejendommens bebyggelsesprocenten pt. ca 115, og lokalplanforslaget muliggør en bebyggelsesprocent på 110. Skolebyggeriet forudsætter en bebyggelsesprocent på ca. 126, hvilket kræver en dispensation fra byggelovens § 8, stk. 1, litra 2, jf. bygningsreglement 1995, tillæg 3, 2A.1.2, stk. 1, nr. 3. Ifølge advokaten indikerer den høje bebyggelsesprocent, at ejendommen er uegnet til skole blandt andet fordi, der næsten ikke er noget friareal. Endelig henleder advokaten opmærksomheden på, at det daværende Kongens Enghave Bydelsråd i forbindelse med dispensationen fra byplan nr. 15 gjorde indsigelse imod skoleprojektet blandt andet på grund af ringe friarealforhold.

På denne baggrund gør advokat Groos indsigelse mod lokalplanforslag og dispensationer fra byggelovens §§ 8 og 9.

Indsigere protesterer mod etablering af Hay-skolen, da de mange institutioner i området giver trafik- og parkeringsproblemer. I forvejen er der mange indvandrere i området, og disse bør integreres i en folkeskole.

Ligeledes protesteres mod omlægningen af Spontinisvej med tilhørende fortov.

4) Skrivelse af 29. november 2002 fra Klaus Petersen & Tina Oppenlænder, Spontinisvej 28 C, Haveforeningen Ny Kongens Enghave

Indsigerne er bekymret over forslaget om udvidelse af Spontinisvejs bredde med et fortov ved inddragelse af haveforeningens jord. Trafikplan for Kgs. Enghave, 2001, var baseret på et overordnet ønske om at begrænse trafikken, hvor et af forslagene var at afmærke en del af Spontinisvej som fortov. Det foreslås, at der skabes større overensstemmelse med trafikplanen ved begrænsning af trafikken i området gennem placering af forhindringer i form af vejbump eller pæle på Spontinisvej. Inddragelsen af haveforeningens jord til udvidelse af vej og fortov betyder, at mindst én grund nedlægges, og at ca. 5 haver reduceres væsentligt. Det fremgik på borgermødet, at hensigten med fortovet var en sikring af beboerne i haveforeningen. Hertil bemærkes, at kun 2 beboere ud af 12 har udgang direkte til Spontinisvej, og at ingen beboere har udtrykt ønske om fortov. Indsigerne anfører videre, at haveforeningen inden for de senere år er koblet til kloaknettet, at en udvidelse af vejen vil medføre flytning af brøndene, og at en udvidelse af det indre stisystem vil mindske de enkelte havelodder. Endelig nævnes, at det ikke fremgår af lokalplanforslaget, hvor stor en andel af stianlægget langs banen, der skal have offentlig beplantning, og der ønskes afklaring af, om de interne stier skal være offentligt tilgængelige.

Andelsboligforeningen er genbo til grunden på Spontinisvej/Hammelstrupvej. De gør indsigelser mod etableringen af bebyggelsen for særligt udsatte befolkningsgrupper. Personer, der ikke kan indordne sig i et almindeligt boligmiljø, skal nu placeres op ad en velfungerende andelsboligforening, der rummer 40 familier, flere med små børn. Her skal de udstilles ved hovedindgangen til Valbyparken og buslinje 3's endestation. Andelsforeningen er i forvejen generet af 2 grupper af skæve eksistenser, der holder til ved ejendommen, med truende adfærd, larm og ballade. Flere klager til politiet har ikke medført forandringer. En etablering af en sådan bebyggelse kan tiltrække endnu flere personer af samme kategori.

Annlise Lund ejer ejendommen Stubmøllevej 43, der er udlejet til autoværksted/lakering.

Der protesteres imod ændring af områdets status fra E1-område til S1-område (fra erhverv til serviceerhverv), idet ændringen begrænser ejernes rettigheder og forringer muligheden for udnyttelsen af de omkringliggende industri/erhvervsgrunde. Det er urimeligt, at eksisterende virksomheders forhold skal forringes, fordi Silm-fonden ønsker at etablere en skole i et industrikvarter. Endvidere skal skolen have flere dispensationer i forhold til lokalplanforslaget.

En omprofilering af Stubmøllevej med indsnævring af kørebanen kan ødelægge tilkørselen til de eksisterende firmaer.

Indsiger er bekymret over støj- og trafikgener fra den kommende skole i forhold til beboelsesejendommene på Grønrisvej. Endvidere bemærkes det, at der ikke har været muligt at få yderligere materiale om planen på de i lokalplanpjecen nævnte adresser.

Indsigelsen vedrører etablering af privatskolen på Grønrisvej/Stubmøllevej. Det anføres, at de omkringliggende veje ikke er gearet til så voldsom trafik. Skolen er i dag beliggende på Høffdingsvej, hvor der er 150 elever, der bringes og hentes i to busser og privatbiler fra hele Storkøbenhavn. Med flytning til bydelen udvides skolen til 250 elever samt 30 kostelever.

Der er ikke brug for flere institutioner i området med dertil hørende trafik. Igennem kvarterløftet blev der udarbejdet en trafikplan, hvor den tunge trafik skulle fjernes fra boligvejene. Nu skabes trafikproblemer med flere tunge busser.

Et af kvarterløftets mål var at tiltrække flere mindre arbejdspladser til bydelens ufaglærte borgere. Nu fjernes med et snuptag muligheden for at få lokale arbejdspladser.

Ligeledes bekymrer det andelsboligforeningen, at flere urolige elementer tiltrækkes ved skolearrangementer.

Der gøres også indsigelse mod boliger til særlige svage eksistenser. Det er dårligt at lægge disse boliger ved indgangen til Valbyparken. Der er 3 indgange til parken. Ved de to andre indgange henholdsvis Gl. Køge Landevej og Ellebjergvej ligger der også boliger til skæve eksistenser. Der må kunne findes en bedre plads til dem.

Videre anføres, at boligerne på Ellebjergvej ligger nærmest vores bydel, hvor de færdes og handler, hvilket er godt nok. Men kommer samme slags boliger til at ligge på Hammelstrupvej, bliver det for mange, der færdes her. Igennem kvarterløftsarbejdet har vi kæmpet for at få en bredere beboersammensætning, men hvis der er for mange svage gruppe i gadebilledet, er der ingen, der vil bo her. Det er beskæmmende, at vi i årevis har arbejdet med dette og at der nu handles hen over hovedet på os. Kommunen har ønsket borgerinddragelse i kvarterløftarbejdet, men har ingen respekt for det arbejde, der er udført. Vi blev lovet, at vi ikke fik flere svage borgere i bydelen, vi har nok. Dem vi har, tager vi hånd om, men flere kan vi ikke klare. Hvis vore egne flytter ud i de nye boliger, fordi de ikke kan bo i en traditionel lejlighed, - så sender I jo bare nogle andre ud i de tomme lejligheder. Vi kommer så aldrig ud af det mundheld, at Kongens Enghave er Københavns skraldespand.

Andelsforeningen har indsigelser mod placering og opførelse af boliger for hjemløse. Bydelen går for at have det største antal af bistandsklienter. Beboersammensætningen er meget skæv. For at genoprette balancen er en række initiativer, bl.a. på baggrund af kvarterløft, igennem de senere år udført til forskønnelse af områderne og for at gøre bydelen mere attraktiv. Resultatet af bestræbelserne og de økonomiske investeringer er en længerevarende proces og kan først måles om flere år.

Valbyparken er igennem flere år forskønnet for mange millioner. Det er lykkedes for kommunen at skabe en dejlig grøn oase tæt på storbyen, der danner ramme om mange arrangementer, fra store friluftskoncerter og familieaktiviteter til foreningsekskursioner til den store Rosenhave og Temahaverne. Parken bruges året rundt af bydelen og hele Storkøbenhavn. Det er uforståeligt, at kommunen spolerer et så markant sted ved indgangen med et kedeligt byggeri og ødelægger deres egen millioninvestering. Processen med at genoprette balancen sættes så meget tilbage, at man frygter, at bydelen aldrig slipper af med sit rygte.

De hjemløse har ofte misbrugsproblemer i en eller anden form – og de tilbydes antagelig en bolig for, at de kan hjælpes videre i livet. Derfor kan der spørges, om det ikke er en bjørnetjeneste at placere boligerne lige over for et værtshus samtidig med, at området ved Kongsgården, Spontinisvej og Hammelstrupvej i forvejen er plaget af to grupper alkoholikere.

Andelsforeningens altaner vender mod vest med udsigt over de grønne haver. Hvis kommunen etablerer boligerne til de hjemløse, vil beboerne miste deres grønne udsigt og det fredfyldte miljø. Andelsforeningen har i de senere år været generet af to grupper af alkoholikere, der har fast ophold lige ud for ejendommen og på bænkene ved busholdepladsen overfor Hammelstrupvej 44. Andelsforeningen har flere gange klaget til politiet, fordi personerne i grupperne har forrettet deres nødtørft op ad ejendommen, udvist støjende adfærd og kastet affald på ejendommens arealer. Men klagerne har ikke medført forandringer. Derfor frygter andelsboligforeningen, at man med opførelse af boligerne til hjemløse forværrer generne således, at de ikke kan benytte deres altaner i sommerperioden. Andelsforeningen frygter, at deres ellers velholdte og attraktive boligforening falder i handelsværdi.

Nedlægningen af fire kolonihaver til fordel for opførsel af 10-12 boliger for hjemløse strider mod kommuneplanens intentioner om at bevare arealet som havehusområde.

Andelsforeningen stiller ændringsforslag om, at boligerne i stedet placeres syd for haveforeningen Musikbyen.

Andelsforeningen har indsigelser mod, at den vestlige vejudlægslinie ophæves, når den østlige vejudlægslinie fastholdes. Ophævelsen findes betænkelig, idet dette kun tilgodeser grunde ejet af Københavns Kommune.

Ligeledes gøres indsigelser mod udvidelse af Spontinisvejs kørebane suppleret med fortov. Spontinisvej er privat fællesvej og i forvejen trafikbelastet. Derfor frygtes en fredeliggørelse af Stubmøllevej, der er offentlig fordelingsvej, at give forøget belastning.

Vejens bredde og vejudlægslinier foreslås i stedet reduceret i begge sider proportionalt mellem de tilstødende grundejere, og den eksisterende vejudlægningslinie mellem Damagervej og Hammelstrupvej foreslås ændret til en bebyggelsesregulerende linie. Kommunen bør finansiere vejudvidelse og fortov. Kan andelsforeningen pålægges bidrag – og hvordan vil en sådan fordelingsnøgle se ud?

Der gøres indsigelse mod boliger for udsatte befolkningsgrupper. Etableringen vil medføre endnu større social skævvridning i området, end der er i forvejen. Samtidig vil det ødelægge resultaterne af de gennemførte projekter vedrørende forskønnelse af bydelen, herunder de store arbejder, der er lagt i etablering af indgangen til Valbyparken samt området omkring denne – alt sammen noget der er gjort for at højne kvaliteten af omgivelserne og gøre bydelen mere attraktiv.

Indsigerne er naboer til grunden på Spontinisvej/Hammelstrupvej og protesterer mod etableringen den kommende bebyggelse for særligt udsatte befolkningsgrupper.

Der udtrykkes bekymring for beboerne, der ikke er i stand til at indordne sig under normale forhold. Tror man nu, at de kan overholde regler, uden larm, generende adfærd, slagsmål, stofmisbrug, henkastning af affald, brugte kanyler, problemer med husdyr, udendørs madlavning, fester, unødigt ophold udenfor bebyggelsens eget område, urinering ved andre bebyggelser o.s.v. Der spørges endvidere til, hvordan fælleshuset bruges og ledes, og om der føres dagligt tilsyn?

Indsigerne frygter, at udvidelse af vej og etablering af fortov får betydning for deres nye indkørsel godkendt af kommunen.

Hvis ejendommen daler i værdi, betaler kommunen tabet?

Indsigerne protesterer mod boliger for udsatte befolkningsgrupper med den begrundelsen, at bydelen har for mange socialt dårligt stillede. Beboerne skal kunne nyde de grønne områder i sikkerhed. Hvorfor laves kvarterløft, hvis området igen belastes. Det ville være bedre at bygge noget for handicappede eller ungdomsboliger.

Trafikgruppen gør indsigelse mod udvidelse af Spontinisvej og etablering af skole på Stubmøllevej. Borgerne i Kongens Enghave har været med til at udarbejde "Trafikplan for Kongens Enghave", hvor man ønsker at forhindre, at Spontinisvej bliver en smutvej gennem bydelen. Med hensyn til trafikken på Spontinisvej går gruppen ind for regulering med ensretning, spærringer, bump eller hastighedsbegrænsning samt parkeringsforbud med henvisning til at benytte fællesarealerne ud for Grønrisvej og Benediktegårdens parkeringsplads efter lukketid. Trafikgruppen anbefaler ligeledes, at en del af Spontinisvej markeres som fortov.

Stubmøllevej er en skolevej, og der er sket flere ulykker med dødelig udgang. I Kvarterløftet tager projektet, Den grønne Nerve, højde for problemet. Kommunen har endnu ikke haft penge til at etablere projektet. Skolevejsproblemerne er der stadig. Nu kommer der yderligere 250 børn på strækningen, hvorved der kan forventes flere ulykker. Før skolevejsproblemerne er løst, er Trafikgruppen mod etablering af en skole på Grønrisvej/Stubmøllevej.

Bestyrelsen gør indsigelse mod udvidelse af Spontinisvej, boligbyggeri på Hammelstrupvej og etablering af skole på Stubmøllevej. Borgerne i Kongens Enghave har været med til at udarbejde "Trafikplan for Kongens Enghave", hvor man ikke går ind for, at Spontinisvej bliver bredere. Med hensyn til trafikken på Spontinisvej går bestyrelsen ind for regulering med ensretning, spærringer, bump eller hastighedsbegrænsning samt parkeringsforbud med henvisning til at benytte fællesarealerne ud for Grønrisvej og Benediktegårdens parkeringsplads efter lukketid. Bestyrelsen anbefaler ligeledes, at en del af Spontinisvej markeres som fortov. Bestyrelsen kan ikke godkende og vil ikke afsætte penge til den private fællesvej.

Da den boligsociale opgave altid er taget seriøst i bydelen, er beboersammensætningen blevet skæv. For at ændre sammensætningen har kommunen nu tilladt, at der laves en forsøgsordning. Kommunen mener åbenbart ikke noget med dette, når de lægger boliger i området, der modvirker forsøget.

Bestyrelsen finder, at boligbyggeriet på Hammelstrupvej er en dårlig placering ved indgangen til Valbyparken, hvor vores børn færdes for at komme til og fra parken. Man har lagt to tilsvarende bebyggelser ved indgangene ved henholdsvis Gammel Køge Landevej og Ellebjergvej. Den sidstnævnte bebyggelses beboere opholder sig og handler i bydelen og er til tider synlige i gadebilledet. Derfor er bestyrelsen imod, at der etableres boliger for udsatte befolkningsgrupper ved indgangen til Valbyparken. Et alternativt forslag vil være, at der i stedet etableres boliger ved Pumpehusvej, hvor der er et kommunalt behandlersted lige ved siden af.

Stubmøllevej er en skolevej, og der er sket flere ulykker med dødelig udgang. I Kvarterløftet tager projektet, Den grønne Nerve, højde for problemet. Kommunen har endnu ikke haft penge til at etablere projektet. Skolevejsproblemerne er der stadig. Nu kommer der yderligere 250 børn på strækningen, hvorved der kan forventes flere ulykker. Før skolevejsproblemerne er løst, er bestyrelsen mod etablering af en skole på Grønrisvej/Stubmøllevej.

Der gøres indsigelser mod udvidelse af Spontinisvej og etablering af fortov. Forslaget indeholder et modsætningsforhold ved intentionerne om at bevare den lokale kolorit og særegenhed samtidig med den sydlige del, nyttehaverne fjernes, og der anlægges et fortov. De 11 nye boliger vil ændre områdets grønne karakter, som giver denne del af byen et forfriskende strøg, betragteligt.

Fortovet forsøges presset ned over områdets ujævne præg i symmetriens navn. Der er intet æstetisk skønt i at have et fortov på hver side af en vej og intet i den overordnede planlægning, der peger på, at et dyrt forto v har nogen som helst berettigelse. Ingen har bifaldet etablering af dette fortov på nogle af de møder, der har været i lokalområdet. Der henvises også til samlebrønde, anlagt af kommunen i forbindelse med kloakering i området. En stor del af disse er anlagt lige der, hvor fortovet er projekteret. Det foreslåede fortov bekymrer indsigerne specielt, da deres hus ligger tæt på vejen. De er af kommunen beroliget med, at fortovet føres uden om huset. Indsigere foreslår, at sådanne kommentarer tilføjes i lokalplanforslaget. Spontinisvej bør fungere som stillevej blandt andet ved anlæg af trafikbump, hvilket der allerede er forsøgt arbejdet på i en trafikplan. Fuldføres vejudvidelsen, skal en del af huset fjernes, og grunden bliver for lille. Men huset står faktisk på pæle og vil kunne flyttes – evt. til Spontinisvej 32. Dette bør forhandles med kommunen.

Der gøres indsigelse mod opførelsen af boliger for særligt udsatte grupper på Hammelstrupvej/Spontinisvej. Indsiger er nærmeste nabo til området og beboerne er i forvejen generet af alkoholikere m.fl., der har besat bænke og døråbninger på Hammelstrupvej. Nu frygtes det, at området omkring indgangen til Valbyparken besættes yderligere. Kongens Enghave bærer i rigeligt grad sin del af hjemløsebarakkerne. Det er uhensigtsmæssigt med disse placeringer i vores i forvejen stærkt belastede bydel. Der ligger således en anden barakby ved indkørslen til Valbyparken ved Gl. Køge Landevej. Er det et bevidst valg - og i så tilfælde hvorfor?

Den påtænkte skolebygning på hjørnet af Stubmøllevej er tidligere anvendt til lettere industri og foreslås fastholdt til mindre, lettere erhverv. Der er i bydelen et stort behov for flere arbejdspladser til beskæftigelse for beboere i bydelen. Beboelsesområdet er i forvejen meget trafikbelastet. Etablering af en skole, hvor eleverne transporteres til og fra i busser, medfører en yderligere trafikbelastning, hvilket er meget uønsket. Tillades skolen, skal det pålægges, at bustrafikken kun må komme til Stubmøllevej via Ellebjergvej, vende før Grønrisvej i et U-sving, og køre tilbage til Ellebjergvej igen.

Vedrørende boliger til særlige udsatte befolkningsgrupper: Kommunen oplyser, at Kongens Enghave har en overrepræsentation af svage befolkningsgrupper, og at den hidtidige anvisningspolitik har medført en tilførsel af socialt svage grupper fra andre bydele. Det tidligere Bydelsråd og socialforvaltningen har drøftet, om der skulle anvises flere borgere til Kongens Enghave fra andre bydele. Fortsætter kommunen med at anvise socialt svage grupper uden at forholde sig til bydelens sammensætning, fremmes sociale problemer, som bl.a. ghettoisering. Det modvirker den lokale indsats som almene afdelingsbestyrelser, andelsboligforeninger og private udlejere i kvarterløftsammenhænge i flere år har udført for at opnå en bedre balance i boligkvarteret. Der er ingen regler, der kan sikre begrænsningen ud over kommunens egen beføjelse m.h.t. anvisningsret. Forslaget tager ikke stilling til bydelens fremtidige muligheder for en social balance og en afviklingsstrategi for kvarterløftarbejdet.

En lovliggørelse af kolonihaver forudsættes forhandlet med den enkelte have.

Vejforhold: En indsnævring af Stubmøllevej forudsættes forhandlet med beboerne, og vejudlæggenes indskrænkning i forlængelse af Grønrisvej og Händelsvej til fordel for 3 meter brede stier forudsættes forhandlet med ejerne af havehusene. Bydelsrådets tidligere beslutning om den Grønne Nerve anbefales ført frem til Ellebjergvej med begrænsninger mod Stubmøllevej.

Med begrundelsen, at Spontinisvej ikke skal gøres attraktiv som alternativ gennemfartsvej til Valbyparken eller beboelser, kan det ikke anbefales, at de første 50 m fra Ellebjergvej gennemføres i 18,83 m bredde.

Haveforeningen beklager, at de ikke blev orienteret om det igangværende lokalplanarbejde ved et møde den 7. august 2002, hvor der deltog repræsentanter for de kommunale haveforeninger, Kultur- og Fritidsforvaltningen ved Ejendomsdrift og Bygge- og Teknikforvaltningen ved Plan & Arkitektur. Mødet behandlede belysning af leje- og boligmæssige forhold samt rækkefølgen for igangsætning af f.eks. brandsikring og lokalplanarbejdet. Her blev det oplyst, at haveforeningerne skulle inddrages i det forberedende lokalplanarbejde. Med disse bemærkninger ønsker haveforeningen, at det videre arbejde sikres et optimalt resultat via dialog parterne imellem.

Med den begrundelse, at langt de fleste parceller i Ny Kongens Enghave har en grund, der er større end 250 m² og en bebyggelsesprocent på over 33, ønsker foreningen, at bebyggelsesprocenten hæves til 40.

Lokalplanens krav om tilslutning til kollektive varmeforsyning bør præciseres, idet parcellerne netop opvarmes med alternativ varme, og da bygningernes karakter og indbyrdes beliggenhed besværliggør en tilslutning.

Det foreslås, at haveforeningen ikke matrikuleres i enkelte parceller, men lader den eksisterende lodplan ligge til grund for udlodningen.

Haveforeningen er imod forslaget om udvidelse af Spontinisvej, der kun har til formål at etablere et fortov ud for en mindre del af bebyggelsen med nedlæggelse af parceller til følge. Det er ikke i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutninger om at lovliggøre og bevare haveforeningen. Ingen af beboerne i haveforeningen ønsker et fortov. Kun ganske få parceller har adgang direkte til Spontinisvej og fortov. Lokalplanen tager ikke udgangspunkt i den allerede vedtagne Trafikplan for Kongens Enghave, som bl.a. sikrer en konfliktfri løsning med afmærkning af en del af Spontinisvej som fortov.

Haveforeningen rejser forslag om, at stiforløbet i forlængelse af Grønrisvej og Händelsvej til forbindelse med cykelstien langs banen udelades, idet der ikke synes at være brug for stierne, og da de vil være et væsentligt indgreb i haveforeningens interne struktur. Haveforeningens nordlige del har direkte adgang til cykelstien, og endvidere synes det at være oplagt at etablere en alternativ sti gennem det nuværende offentlige område, kaldet "Benediktegården".

Der protesteres mod forslaget om at etablere et offentligt grønt bælte mellem cykelstien langs banen og haveforeningen, idet området vil være oplagt at tillægge haveforeningen, der også tidligere har søgt om inddragelse af området. Området kan indgå som kompensation for afgivning af areal til etablering af fortov. Ydermere vil udnyttelsen af arealet være stærkt generende for haver, placeret op til cykelstien, der ligger væsentlig over haveforeningens niveau.

Haveforeningen er betænkelig ved skoleprojektet på Grønrisvej/Stubmøllevej, da området bliver yderligere trafikbelastet med tung trafik.

Haveforeningen rejser indsigelse mod nedlæggelse af kolonihaverne i den sy dlige ende af Spontinisvej til fordel for opførelse af boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper.

Kvarterløftet har i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forsøgt at udvikle boligområdet gennem anvisningsforsøg, fysiske forbedringer m.v, så bydelen bliver attraktiv for nye beboere samtidig med at udsatte grupper sikres mulighed for at blive boende i bydelen og integreres bedre i det sociale liv, end det er tilfældet i dag.

Det afgåede bydelsråd tilbød at diskutere placering af denne type byggerier i Kongens Enghave. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen sidder med i vores lokale boligpartnerskab. Vi er ikke blevet kontaktet for at diskutere byggeriet. Familie- og Arbejdsmarkedsborgmesteren har ikke kunnet afse tid til at diskutere en alternativ placering af byggeriet.

Formandsskabet finder, at den foreslåede placering ved indgangen til Valbyparken er forkert, da indgangen netop er meget synlig for de besøgende og et af de positive træk, der forbindes med Kongens Enghave, trods parkens beliggenhed i Valby.

Bebyggelsen bliver for stor, idet vi henviser til bebyggelsen ved Ellebjergvej, hvor husene ikke just forskønner området og udgør en meget kompakt masse. Det er uheldigt at ødelægge adgangen, der lige er blevet gjort i stand efter anlæg af godsbanen. Vi ønsker at bevare dette grønne indtryk ved denne indgang.

Antallet af beboere er også uheldigt. Tidligere erfaringer fra lignende byggerier viser, at bebyggelser med op mod 12 huse er for store til at rumme de mennesker, som kommer til at bo der. De giver problemer med slagsmål etc.- noget som vil forstærke de problemer, som bydelen i forvejen slås med.

Bydelen er allerede i dag nabo til Ellestykket, et lignende byggeri. De benytter de samme forretninger. Flere beboere vil alt andet lige forstærke billedet af Kongens Enghave som et område med stor social belastning.

Placering af en privatskole i bydelen med elever fra hele hovedstadsområdet vil specielt i morgentimerne belaste trafikken. Der insisteres på, at der skal arbejdes med lokale trafikløsninger, jf. Trafikplanen for Kongens Enghave 2001.

Kostafdelingen kan komme til at virke som en magnet på urolige elementer. Vil forvaltningen ved forebyggende foranstaltninger sikre, at der ikke opstår problemer i området.

Kvarterløft håber ikke, at lokalplanen hindrer et projekt for helhedsorienteret byfornyelse, hvor ønskerne går på dels at benytte Spontinisvej som lege- opholdsgade, dels at inddrage de eksisterende vejudlæg omkring vejkrydsene Grønrisvej og Händelsvej til etablering af fælles mødesteder.

De modtagne henvendelser vedrører forhold, der kan grupperes under 5 hovedtemaer, der for fires vedkommende rummer undertemaer.

En stor del af indsigelsespunkterne vedrørende boliger for særligt udsatte grupper omhandler spørgsmål, der kun direkte relaterer sig til lokalplanforslaget, men bredere berører bydelens befolkningsudvikling og kommunens måde at fordele og varetage hensynet til de særlige grupper. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er derfor blevet anmodet om en udtalelse vedrørende disse indsigelser, og har i den forbindelse udarbejdet notat af 13. januar 2003, der er fremlagt til gennemsyn i borgmesteren Søren Pinds forkontor som bilag 3. Dette notat er basis for bemærkningerne under temaet "Boliger for særligt udsatte grupper".

Lokalplanforslaget gør det muligt i en del af område II, hvor hovedanvendelsen er helårsboliger i form af énfamiliehuse, at opføre indtil 11 små boliger efter gældende lovgivning om etablering af anderledes boligtyper til særligt udsatte grupper. Baggrunden er, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ønsket mulighed for at opføre 10-12 boliger og et fælleshus til denne befolkningsgruppe. Bebyggelsen vil blive en almen afdeling i Boligselskabet AKB.

Indledningsvis henleder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen opmærksomheden på, at Folketinget med lov om Social Service fra 1998 tog et skridt hen imod en "normalisering" af de udsatte menneskers hverdag. Hensigten var i videst mulig omfang at gøre mennesker, der havde behov for social service, til "herre i eget hus", herunder med egne lejekontrakter og samme rettigheder og forpligtigelser som andre beboere i almene boligafdelinger. Københavns Kommune har som følge heraf pligt til at anvise boliger til bl.a. voksne med særlige behov.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bemærker i øvrigt følgende til indsigelserne:

Boligpartnerskabet Kvarterløft Kongens Enghave: Forvaltningen har gennem længere tid i et samarbejde med bl.a. Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen arbejdet på at tilvejebringe arealer til boliger for særligt udsatte grupper. Det har vist sig meget vanskeligt af både planlægningsmæssige og praktiske årsager. Ventelisten er stigende til disse boliger. I Kongens Enghave har det dog vist sig muligt at etablere boliger på arealet ved Spontinisvej/Hammelstrupvej. Kommunen har som samarbejdspartner tidligt i forløbet informeret Boligpartnerskab Kvarterløft Kongens Enghave om kommunens ønske om at etablere boliger til særligt udsatte grupper i bydelen. Kommunen har ikke holdt nogle oplysninger tilbage, men har informeret Boligpartnerskabet Kvarterløft Kongens Enghave og lokalcentret, så snart de planmæssige forhold for boliger på Spontinisvej/Hammelstrupvej var undersøgt.

Social balance: Placeringen af boliger til særligt udsatte grupper vil ikke have indflydelse på beboersammensætningen i bydelen, idet de kommende beboere vil blive visiteret i samarbejde med det lokale center og være personer, der i forvejen bor i bydelen. Det vil derfor efter Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opfattelse understøtte intentionerne i den helhedsplan for Musikbyen, som Kvarterløft Kongens Enghave har arbejdet på siden februar 2002, og som skal bruges i forbindelse med løsningen af problemerne for de særligt udsatte grupper.

Boligpartnerskabet i forbindelse med kvarterløftprojektet, hvor de forskellige forvaltninger og lokale parter har drøftet tiltag på boligområdet, har arbejdet med en række tiltag på boligområdet for særligt udsatte grupper. Målgruppen for boligerne på Spontinisvej/Hammelstrupvej er ikke den samme som de målgrupper, der arbejdes for i boligpartnerskabet. Derfor finder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at projektet på Spontinisvej/Hammelstrupvej er et godt supplement til de øvrige boligsociale tiltag i bydelen.

Andre borgere med sociale problemer: Med hensyn til frygten for, at kommunen sender andre svage borgere ud i de lejligheder, der fraflyttes til fordel for boligerne til udsatte grupper på Spontinisvej /Hammelstrupvej, bemærkes, at der ikke kan gives garanti for, at der ikke vil blive visiteret borgere med sociale problemer til de fraflyttede lejligheder. Det må dog antages, at disse borgere vil have en mindre grad af sociale problemer, idet kommunen kun anviser borgere til almene boligafdelinger, der forventes at kunne overholde husordens bestemmelser m.v.

Udstilling af de kommende beboere: Det har ikke tidligere givet anledning til bekymring, at boliger til særligt udsatte grupper placeres ved en 3-etagers beboelsesejendom. Beboerne i bebyggelsen for udsatte grupper vil ikke være mere udstillede end beboerne i haveforeningen Ny Kongens Enghave.

Yderligere belastning af bydelen: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at nabobydelen Valby har 2 tilsvarende bebyggelser for særlige grupper, og at det alene er beboerne i den ene af disse bebyggelser, Ellestykket, der benytter Kongens Enghave i forbindelse med indkøb mv. De kommende beboere på Spontinisvej/Hammelstrupvej bruger i forvejen til daglig bydelen, og vil derfor ikke belaste lokalområdet yderligere.

For mange boliger: En del indsigere gør opmærksom på, at antallet af boliger er for stort, og at det vil være problematisk med op til 12 beboere. Der forudses problemer med slagsmål osv. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har løbende overvejelser om det mest hensigtsmæssige antal boliger i den slags bebyggelser, og anbefaler nu, at der max. etableres 8 boliger plus fælleshus på Spontinisvej/Hammelstrupvej. Erfaringerne viser, at beboerne ofte selv løser deres interne stridigheder, og der har i de andre lignende bebyggelser i kommunen ikke været klager fra de nærliggende forretningsdrivende, og politiet har ikke registeret flere indbrud, mere vold eller større uro i nærområderne til disse bebyggelser.

Placering tæt ved beværtning: En indsigelse finder det problematisk at placere boliger til særligt udsatte grupper tæt ved en beværtning. Området ved Spontinisvej plages i forvejen af to grupper af alkoholikere. Det frygtes, at de kommende beboeres situation derfor vil blive forværret. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at der om sommeren samler sig en gruppe af områdets beboere ved den nævnte beværtning, men det er ikke beboere fra boligerne til udsatte grupper ved Ellestykket. Lokalcentret har to daginstitutioner på Spontinisvej. Ingen af disse har været generet af personer fra værtshuset.

Erfaringerne fra de lignende bebyggelser for særligt udsatte grupper, Krattet, På Sporet og Ellestykket, viser, at beboerne efter indflytning fortsætter den dagligdag, de hidtil har haft. Nogle vil derfor sandsynligvis fortsat i dagtimerne pendle ind til centrum, hvor deres sociale netværk findes, og vende hjem til deres bolig om aftenen. Den del af beboerne, der har deres sociale netværk i Kongens Enghave, vil fortsat pleje deres sociale netværk i nærområdet.

De kommende beboeres adfærd: I en del indsigelser gives der udtryk for utryghed i forhold til de kommende beboeres adfærd i lokalområdet, da de ikke kan indordne sig under normale forhold. Hertil oplyser forvaltningen, at boligerne til særligt udsatte grupper er for beboere, der har svært ved at indordne sig under forholdene i en traditionel etageejendom med opgange. Eventuelle problemer med de kommende beboeres adfærd vil den kommende sociale vicevært tage sig af. Det boligsociale beredskab, der kobles på, vil understøtte den sociale viceværts arbejde. Ligeledes vil forvaltningens voksenteam have kontakt med de beboere, der er på overførselsindkomst og løbende kunne føre tilsyn sammen med den sociale vicevært. Derudover nedsættes en følgegruppe bestående af den lokale boligrådgiver samt repræsentanter for det lokale center, boligafdelingerne i nærområdet og Valby Politi. Det er hensigten, at følgegruppen efter behov holder møder, og i denne følgegruppe bringes aktuelle problemer op til behandling og løsning.

I de 3 år forvaltningen har opsamlet erfaringer med lignende beboelser for særligt udsatte grupper er der ikke modtaget klager over problemer m.h.t. vold, chikane, fester eller besøgende gæster. Den sociale vicevært er med til at sikre, at beboerne selv holder arealerne, så de ikke generer andre. Beboerne er gennemgående så interesserede i at blive boende i de nyerhvervede huse, at der ikke har været problemer med omgivelserne. I de få tilfælde, hvor der har været voldelige episoder, drejer det sig om interne stridigheder, og der er ikke registreret flere episoder end i andre almene boligafdelinger.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forslag: Indsigelserne har givet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anledning til at foreslå følgende:

1. at der max. bliver 8 boliger plus fælleshus.
2. at der ansættes en social vicevært, der tilknyttes projektet.
3. at der nedsættes en følgegruppe bestående af den lokale boligrådgiver samt repræsentanter for det lokale center, boligafdelingerne i nærområdet og eventuelt Valby Politi.
4. at der efter nærmere aftale etableres en afskærmende beplantning mellem boligerne for særligt udsatte grupper og naboejendommene.

Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen kan henholde sig til det af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anførte, idet det skal tilføjes, at lokalplanforslaget forudsætter, at parcellerne med små boliger for særligt udsatte grupper anlægges som haver, der skal understøtte områdets karakter af åbent havehusområde, og at parcellerne skal hegnes med levende hegn blandt andet mod omgivende veje, den grønne sti og fællesarealer, der skal anlægges med et grønt præg.

Bygge- og Teknikforvaltningen skal desuden foreslå følgende ændringer i lokalplanforslaget:

Lokalplanforslagets § 3, stk. 2, litra a, 2. punktum ændres til:

Tegning nr. 27.598 udskiftes med tegning nr. 27.623, der bl.a. viser loddernes inddeling ved placeringen af boliger for særligt udsatte grupper. 2 lodder nærmest Spontinisvej og ejendommen matr. nr. 203 ibid. vil herefter hver kunne bebygges med et énfamilieshus, eller den eksisterende anvendelse til nyttehaver vil kunne fortsætte.

I lokalplanforslaget henvises i § 3, stk. 2, pkt. c, fejlagtigt til § 11, stk. 2, pkt. d. om hegning. Den rigtige henvisning er § 11, stk. 2, pkt. e, om parkeringsanlæg.

I lokalplanforslagets § 4, stk. 5, henvises fejlagtigt til de i § 5, stk. 2, fastlagte énfamilieshuse. Den rigtige henvisning er § 3, stk. 2. Endelig er der på tegning nr. 27.596 og 27.597 fjernet 2 stiplede linier langs stien parallelt med Øresundsforbindelsens godsbane, idet disse gør det vanskeligt at aflæse stiens tracé.

Statusskift fra E1-område til S1-område: Med hensyn til skiftet fra et E1-område til et S1-område bemærkes, at forslaget til tillæg til Kommuneplan 2001 overfører alle ejendommene i lokalplanforslagets område I fra en E1-anvendelse til en S1-anvendelse. Denne revurdering af det eksisterende plangrundlag er sket i lyset af bl.a. den kommende ringbane, herunder stationen Ny Ellebjerg. I forbindelse med etablering af Ringbanen vil det kommende S1-område således komme til at ligge stationsnært inden for en afstand af ca. 500 meter, hvilket samlet fører til, at det kan anbefales, at der i områderne muliggøres mere intensive anvendelsestyper end hidtil.

Desuden er der taget hensyn til det nære naboskab til egentlige boligområder og kolonihaveområdet "Ny Kongens Enghave", der med lokalplanen bliver fastlagt til helårsboliger.

Man er opmærksom på, at ændringen af områdets status kan få konsekvenser for anvendelsen af Valby Autoforums ejendom og den Annelise Lund tilhørende ejendom. Imidlertid anfægter dette ikke den ret til at revurdere kommuneplanens rammebestemmelser, som kommunen har i medfør af planloven, når bl.a. ændrede forudsætninger for den hidtidige planlægning skønnes at indtræffe. De konkrete miljøforhold vil blive særligt vurderet i den løbende sagsbehandling ved udbygninger i området i overensstemmelse med planforslagene.

Skærpede miljøkrav: Miljøkontrollen udtaler ved brev af 7. januar 2003, vedlagt til gennemsyn som bilag 4, at statusskiftet for så vidt angår Valby Autoforum vil medføre skærpede miljøkrav i forhold til de nuværende planforhold, der tillader almindeligt støjende aktiviteter udenfor. Ved ændring af status skal støjende aktiviteter foregå indendørs i henhold til Autobekendtgørelsen.

Miljøkontrollen kan ikke i forhold til autoværkstedet/autolakereriet på Stubmøllevej 43 udelukke, at etablering af skolen vil medføre skærpede miljøkrav til autoværkstedet/autolakereriet, jf. autobekendtgørelsens regler om luftforurening. De skærpede krav vil komme, såfremt der opstår miljømæssige gener for f.eks. skolens brugere. Forebyggelse af sådanne gener kan ske ved forhøjelse af virksomhedens afkast. Denne forhøjelse har Silm-fonden tidligere tilbudt at betale. Hvis afkastet forhøjes nu, vil virksomheden være sikret imod fremtidige krav om forhøjelse af afkastet, såfremt produktionen ikke øges eller ændres, så det medfører overskridelse af grænseværdien.

Fremtidige anvendelsesmuligheder og værdiansættelse: I indsigelse nr. 1 rejses der spørgsmål om, hvorvidt autohandel/autoværksted er omfattet af lokalplanforslagets anvendelsesbestemmelse. Hertil bemærkes, at lokalplanforslagets § 3 blandt andet muliggør håndværk i område I, hvis håndværket kan indpasses naturligt i området. Det fremgår desuden, at der ikke må udøves virksomhed, der kan medføre forurening i mere end ubetydelig grad (forureningsklasse 2 med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende). Lokalplanforslaget tillader ikke detailhandel. Detailhandel med biler er således ikke omfattet af § 3, og et autoværksted er efter forvaltningens opfattelse heller ikke omfattet af begrebet "håndværksvirksomhed, der naturligt kan indpasses i området".

Opmærksomheden skal henledes på, at en lokalplan kun regulerer fremtidige dispositioner. Eksisterende lovlig brug af en ejendom kan fortsætte uanset lokalplanens bestemmelser, jf. lokalplanforslagets § 13, også når nye ejere eller brugere har overtaget ejendommen. Da lokalplanen ikke indskrænker en ejers nuværende, lovlige anvendelse af en ejendom, men kun har retsvirkninger for fremtidige ændrede dispositioner, har en ejer heller ikke krav på erstatning for lokalplanens regulering af de fremtidige forhold.

Forvaltningen stiller sig iøvrigt tvivlende overfor påstanden om, at Valby Autoforums ejendoms værdi skulle blive stærkt forringet som følge af lokalplanen, idet ejendommen foruden den fortsatte lovlige anvendelse vil kunne anvendes til de mange formål, som fremgår af lokalplanens § 3, hvilket der også skal tages hensyn til ved en vurdering af ejendommens fremtidige værdi.

Dispensationer fra byggeloven til skoleprojektet i relation til Valby Autoforum: Til indsigelse nr. 1 skal bemærkes, at lokalplanforslagets § 6 om bebyggelsens omfang og placering indeholder bebyggelsesregulerende bestemmelser, der tilsidesætter de bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven, jf. byggeloven § 8, stk. 4. Mod Stubmøllevej skal bebyggelse opføres som sluttet randbebyggelse i højst 2 etager samt udnyttet tagetage. Gesimshøjden må ikke overstige 8 m, bygningshøjden ikke 13 m og husdybden ikke 16 m.

For en god ordens skyld oplyses, at byggeloven ikke længere indeholder faste bestemmelser for bebyggelsesprocent, bygningshøjde og afstandsforhold m.v., idet der pr. 1. april 2002 er trådt nye bestemmelser i kraft vedrørende disse forhold. Der henvises hermed til lovændringen af byggeloven af 31. marts 2001 med ikrafttræden 1. april og 1. oktober 2001 samt tillæg 3 til Bygningsreglement 1995 med seneste ikrafttræden 1. april 2002.

De nye bestemmelser fastsætter, at der ved en ansøgning om byggetilladelse i henhold til kap. 2 i tillæg 3 til bygningsreglement 95 skal foretages en helhedsvurdering af en bebyggelses samlede omfang og indvirkning på omgivelserne på hvilket grundlag de bebyggelsesregulerende bestemmelser fastlægges. Der foretages i fornødent omfang en høring af naboerne i henhold til forvaltningslovens § 19.

De bestemmelser i byggeloven og overgangsbestemmelserne i BR 95, tillæg 3, der henvises til i indsigelse nr. 1, er med andre ord ikke længere gældende, og i øvrigt er det lokalplanens bestemmelser, der vil regulerer de nævnte forhold.

Dommen UfR 1995-314, der henvises til i indsigelsen, drejer sig om en kommune, der i strid med en gældende lokalplan meddelte byggetilladelse til blandt andet ændringer af en tagkonstruktion, hvilket gav skyggeproblemer for en naboejendom. Der blev heller ikke foretaget naboorientering i forbindelse med udstedelsen af byggetilladelsen. Efterfølgende lovliggjorde kommunen byggeriet ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Landsretten udtaler, at det var en fejl at udstede byggetilladelse i strid med den gældende lokalplan. Da kommunen ikke kunne godtgøre, at den nye lokalplan ville være blevet vedtaget, hvis ikke byggetilladelsen var blevet udstedt, fandt retten, at der var årsagsforbindelse mellem den af kommunen begåede fejl og skadelidtes tab. Den pågældende kommune blev pålagt at betale erstatning.

Den anden dom fra UfR 1986-143, der henvises til, er Holte Midtpunkt-sagen, hvor kommunen havde dispenseret fra en række bestemmelser i en byplanvedtægt og udstedt en byggetilladelse, hvorefter byggeriet blev gennemført. Planstyrelsen anså dispensationen fra byplanvedtægtens højdebestemmelser for være ugyldig. Højesteret afgjorde sagen på et naboretligt grundlag.

Til dommene bemærkes, at disse ikke ses at have relevans i forhold til skoleprojektet, idet der ikke er blevet givet byggetilladelse hertil.

Endelig kan det bekræftes, at skoleprojektet, som det hidtil har foreligget, vil kræve en dispensation fra lokalplanens bestemmelse om maksimal bebyggelsesprocent og bestemmelse om friareal. Stillingtagen hertil vil ske efterfølgende.

Redegørelse for sagens forhistorie: Til redegørelsen i indsigelse nr. 1 bemærkes, at Silm-fonden i oktober 2001 tilbød at holde Valby Autoforum og autolakereriet skadesløse for øgede miljømæssige krav som følge at etablering af en skole på Stubmøllevej 35/ Grønrisvej 2-4, jf. indstillingen om dispensation fra byplan nr. 15 til skole m.v. ved Stubmøllevej i Kongens Enghave (BTU 525/2001). Tilbudet blev ikke accepteret. Silm-fonden meddelte efterfølgende i december 2001 i forbindelse med dispensationen forvaltningen, at man indestod for udgifter i forbindelse med miljøkrav, der måtte være affødt af placering af skolen på Stubmøllevej 35/Grønrisvej 2-4 i forhold til de to autovirksomheder.

Spontinisvej: Mange gør indsigelse mod fastlæggelse af en vejudvidelseslinie på den vestlige side af Spontinisvej 15,415 m fra den eksisterende østlige vejudvidelseslinie. Der bliver i særlig grad gjort indsigelse mod det i lokalplanpjecen og på borgermødet skitserede forslag til etablering af fortov på vestsiden af Spontinisvej ind i haverne. I flere henvendelser anføres dette at være i uoverensstemmelse med trafikplan for Kongens Enghave, hvor man tværtimod ønsker at dæmpe trafikken på Spontinisvej, og hvor det foreslås at etablere fortov på vestsiden ved afstribning på den eksisterende kørebane. Andelsboligforeningen Hammelstrupvej 32 – 40 gør indsigelse mod, at Københavns Kommune tilgodeser egne interesser ved ensidigt at reducere vejudvidelseslinierne på den vestlige side, hvor Københavns Kommune er grundejer, mens vejudvidelseslinierne på østsiden fastholdes. Socialdemokratiet i 14. kreds Enghave kan ikke anbefale at en vejbredde på 18,83 m på de første 50 meter af Spontinisvej gennemføres.

Hertil bemærkes, at lokalplanforslaget udelukkende indeholder en justering af vej-udvidelseslinierne. Forvaltningen må fastholde, at disse fastlægges, så der muliggøres et samlet vejudlæg på i størrelsesordenen 15 meter i lighed med lignende veje i bydelen og i Københavns Kommune i øvrigt. De eksisterende vejudlægslinier på 18,83 m på en ca. 50 m lang strækning af Spontinisvej nærmest Ellebjergvej må ligeledes fastholdes under hensyntagen til, at Spontinisvej på denne delstrækning fungerer som tilkørsel til parkeringspladserne i forbindelse med Valby Idrætspark.

Vejudvidelseslinierne på den østlige side af Spontinisvej på strækningen fra Grønrisvej til Hammelstrupvej kan ikke reguleres ved denne lokalplan, da den østlige side af Spontinisvej på denne strækning ikke indgår i lokalplanområdet.

Den nærmere udformning af Spontinisvej fastlægges ikke i lokalplanen, men må bero på et konkret projekt fra grundejerne langs den private fællesvej. Projektet skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen ved Vej & Park som vejmyndighed og Politiet. I forbindelse med, at området vest for Spontinisvej ændrer status fra fritidsområde til helårsbeboelse, vil forvaltningen principielt kræve, at der anlægges et egentligt fortov langs vestsiden. På baggrund af de modtagne henvendelser og under hensyn til den nuværende trafikale situation vil forvaltningen dog se velvilligt på en samlet trafikal løsning, der medfører mindst muligt indgreb i haverne.

Den i Trafikplan Kongens Enghave foreslåede løsning med afstribet fortov var anført under de da gældende forudsætninger – at området var et fritidsområde.

Andelsboligforeningen Hammelstrupvej 32 – 40 spørger til, hvordan fortov skal etableres, og om andelsboligforeningen kan bliver pålagt at medfinansiere dette fortov. Da dette spørgsmål ikke vedrører forhold i lokalplanen, vil Vej & Park besvare dette særskilt over for Andelsboligforeningen.

Stiudlæg i haveforeningen Ny Kongens Enghave: Udlæg af interne stier til private fællesveje i området er nødvendig for at sikre vejadgang i henhold til vejlovgivningen ved en eventuel udstykning i enkelte parceller, hvilket skal muliggøres i henhold til byggelovens § 10 A. Indtil en sådan udstykning måtte finde sted, vil stierne dog kunne opretholdes som interne færdselsarealer. Udlæg af stiforbindelser gennem haveforeningen til Lufthavnscykelruten langs godsbanen sker for at sikre mulighed for at anlægge forbindelser fra lokalområdet (herunder fra haveforeningen) til denne overordnede grønne cykelrute.

Udlæg af grønt areal ved cykelruten: Stiforbindelsen langs Godsbanen indgår som en del af Lufthavnsruten mellem Ellebjergvej og Kastrup i Københavns Kommunes overordnede net af grønne cykelruter. For at sikre rutens rekreative karakter udlægges et 12 meter bredt areal. Selve stien vil ikke blive anlagt i større bredde end de eksisterende 4 meter og forventes i øvrigt ikke flyttet fra sin nuværende placering. Resten af arealet vil kunne anlægges som et grønt bælte langs med stien.

Trafikbelastning fra skole: Forvaltningen vurderer, at den øgede trafikbelastning i forbindelse med skolen ikke vil være mærkbar i forhold til den eksisterende trafikbelastning, hvor der kører ca. 5.000 biler og 2 HT-busruter i Stubmøllevej. Der er ikke lovhjemmel til at pålægge busser til skolen at benytte bestemte ruter, men forvaltningen har noteret sig, at skolen er opmærksom på, at trafikken bør køre ad bydelsgader frem for ad lokale boligveje. Vej & Park bistår gerne skolen i arbejdet med trafiksikkerhed. Endvidere henvises til nedenstående kommentarer om Stubmøllevej.

Stubmøllevej: Omprofilering af Stubmøllevej reguleres ikke af lokalplanen. I lokalplanpjecen er s. 10 vist en illustration fra Trafikplan Kongens Enghave. Når der måtte være midler til etablering af den såkaldte Grønne Nerve på Stubmøllevej, vil der ved detailprojekteringen blive taget hensyn til virksomhedernes tilkørsel. I Trafikplan Kongens Enghave anbefales det, at der på kort sigt kan etableres fodgængerstøttepunkter m.v. således, at det bliver mere trygt, at færdes her.

Det offentlige rum omkring indgangen til Valbyparken: Lokalplanforslagets bebyggelsesregulerende bestemmelser for enfamilieshusene og boligerne for særligt udsatte grupper er grundlæggende ens, og det vurderes derfor, at boligerne for særligt udsatte grupper ikke vil have større fysisk indvirkning på det offentlige rum omkring indgangen til Valbyparken end den type bebyggelse, der i øvrigt er muliggjort i lokalplanforslagets område II, jf. også bemærkningerne sidst i afsnittet om Boliger til særligt udsatte grupper.

Helhedsorienteret Byfornyelse: Bygge- og Teknikudvalget tiltrådte den 15. januar 2003 (BTU 12/2003) en indstilling til Borgerrepræsentationen om udarbejdelse af et programgrundlag for helhedsorienteret byfornyelse i 3 områder, herunder et område i Musikbyen i Kongens Enghave, såfremt Økonomi- og Erhvervsministeriet meddeler forhåndstilsagn om reservation af støttemidler. Det udpegede område omfatter bl.a. nærværende lokalplanområde, syd for Ellebjergvej, der også er omfattet af Trafikplanen for Kongens Enghave. E t helhedsorienteret byfornyelsesprojekt forventes blandt andet at omfatte dele af denne trafikplan.

Bebyggelsesprocent i lokalplanforslagets område II: I haveforeningen Ny Kongens Enghave er der 26 lodder. Ifølge BBR's oplysninger varierer lodstørrelserne fra 173 til 602 m², med en gennemsnitsstørrelse på 277 m². Husene er ikke opmålte og BBR's oplysninger om etageareal synes i få tilfælde korrekte. En opmåling på det foreliggende kortmateriale viser en gennemsnitlig husstørrelse på ca. 90 m², svarende til en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på ca. 33.

Forvaltningen lagde under udarbejdelse af lokalplanforslag til Haveforeningen Bastiansminde op til en bebyggelsesprocent på 40, da dette området også er et B1*-område. Der var imidlertid er bredt flertal i Bygge- og Teknikudvalgets for at sænke bebyggelsesprocenten til 30 på grund af de forholdsvis små grunde og af hensyn til de nærliggende villakvarterer. Dette blev anbefalet af Økonomiudvalget og godkendt af Borgerrepræsentationen. I Bastiansminde varierer lodstørrelsen fra 175 m² til 430 m² og med en gennemsnitlig størrelse på ca. 300 m² og en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på 35. På den baggrund finder Forvaltningen ikke, at der er en sådan forskel mellem Bastiansminde og Ny Kongens Enghave, at det kan begrunde et forslag om ændringer af lokalplanforslagets bebyggelsesprocent på 30, for parceller større end 250 m². For parceller mindre end 250 m² må etagearealet højst være 75 m². Som helhed må bebyggelsesprocenten ikke overstige 35.

Fjernvarmetilslutning: Det foreslås i indsigelse nr. 18 fra Haveforeningen Ny Kongens Enghave, at lokalplanforslagets bestemmelse om fjernvarmetilslutning præciseres således, at eksisterende bebyggelse med alternativ opvarmning i haveforeningen Ny Kongens Enghave fritages for tilslutning.

Hjemmelen til kravet om tilslutning til fjernvarme findes i varmeforsyningsloven med tilhørende bestemmelser og i kommunens varmeplanlægning. Lokalplanens sædvanlige bestemmelse om tilslutning til fjernvarme ved ibrugtagning har kun den selvstændige betydning, at en dispensation fra varmeforsyningslovgivningen også kræver en dispensation fra lokalplanens bestemmelse om fjernvarmetilslutning. Forvaltningen kan ikke anbefale en ændring af lokalplanforslagets bestemmelse om fjernvarme.

Københavns Energi har oplyst, at eksisterende bebyggelse, der bibeholder individuel opvarmning efter Københavns Energis opfattelse ikke er omfattet af tilslutningspligten til fjernvarme. Københavns Energi oplyste imidlertid også, at der er tvivl om haveforeningens status i relation til fjernvarmen, idet haveforeningen var et fritidsområde, da Borgerrepræsentationen i 1993 vedtog et projekt om tilslutningspligt til fjernvarme for kommunen, mens haveforeningen nu får status af villaområde til helårsbeboelse. Spørgsmålet skal afklares med Energistyrelsen. Haveforeningen henvises til at tage kontakt med Københavns Energi.

Vedrørende erstatningspligt: Som anført under emnet, skoleprojektet, er lokalplanlægning erstatningsfri regulering.

Med hensyn til evt. nedrivning af bygninger m.v. på arealer, hvor der er tinglyst vej-udlæg, reguleres forholdet af vejudlægsdeklarationerne, eventuelle aftaler med kommunen og vejlovgivningen.

Mindre arbejdspladser: Lokalplanen er ikke til hinder for, at der etableres mindre arbejdspladser i lokalplanens område I.

Lodinddeling/udstykningsplan for haveforeningen: Det har ikke været muligt at fremskaffe en præcis plan over haveforeningens lodder og bygninger i lokalplanforslagets område II. Udgangspunktet for tegningen er Stadskonduktørens kort, sammenholdt med lodfoto, taget fra luften. Lodplan og udstykningsplan er det samme.

Nedlæggelse af kolonihaver: Til indsigelse mod nedlæggelse af kolonihaverne i den sydlige ende af Spontinisvej skal det bemærkes, at lokalplanforslaget, ligesom på haveforeningens lodder muliggør etablering af helårsbeboelse, og at etablering af beboelse for udsatte befolkningsgrupper ikke er et planmæssigt spørgsmål.

Forvaltningens ovennævnte forslag til justeringer af bestemmelser i lokalplanforslaget skønnes ikke at berøre andre myndigheder eller borgere end dem, der har foranlediget ændringen, på så væsentlig en måde, at fornyet høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3, er påkrævet.

Bilag A: Referat af borgermødet

Bilag B: Resultatet af de på borgermødet omdelte evalueringsskemaer

Bilag C: Liste over modtagne henvendelser

Bilag 1: Aftryk af indstillingen om lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg med tilhørende bilag

Bilag 2: Kopi af de i bilag C nævnte henvendelser

Bilag 3: Kopi af notat af 13. januar 2003 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Bilag 4: Kopi af brev af 7. januar 2003 fra Miljøkontrollen

Erik Jacobsen Jens Ole Nielsen