Valg til udvalget vedrørende en national sårbarhedsudredning
Valg til udvalget vedrørende en national sårbarhedsudredning
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 20. februar 2003
BR 82/03
Valg til udvalget vedrørende en national sårbarhedsudredning
Valg til udvalget vedrørende en national sårbarhedsudredning
Indstilling om, at brandchef Jan Axlev, Københavns Brandvæsen, vælges som Københavns og Frederiksbergs Kommuners fællesrepræsentant til udvalget vedrørende en national sårbarhedsudredning. Frederiksberg Kommune vil udpege brandchef for Frederiksberg Brandvæsen Tommy Sillemann som stedfortræder for Jan Axlev.
(Bygge- og Teknikforvaltningen)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen godkender,
at brandchef Jan Axlev, Københavns Brandvæsen vælges som Københavns og Frederiksbergs Kommuners fællesrepræsentant til udvalget vedrørende en national sårbarhedsudredning
RESUME
Den 21. juni 2002 indgik samtlige Folketingets partier en aftale om redningsberedskabet efter 2002. Af aftalen fremgår, at der skal gennemføres en national sårbharhedsudredning med et bredt, tværsektorielt sigte.
Regeringen har på denne baggrund besluttet at nedsætte et udvalg, der skal udarbejde en sådan national sårbarhedsudredning.
Københavns og Frederiksbergs Kommuner er blevet anmodet om at udpege et medlem til udvalget. Efter aftale med Frederiksbergs Kommune foreslås, at Københavns Brandvæsens brandchef Jan Axlev indstilles som fællesrepræsentant til udvalget. Frederiksberg Kommune vil udpege brandchef for Frederiksbergs Brandvæsen Tommy Sillemann som stedfortræder.
SAGSBESKRIVELSE
Den 21. juni 2002 blev der indgået en aftale om redningsberedskabet efter 2002 mellem samtlige Folketingets partier. Af aftalen fremgår, at der skal gennemføres en national sårbarhedsudredning med et bredt, tværsektorielt sigte.
På den baggrund har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg, der skal udarbejde en national sårbarhedsudredning.
Københavns og Frederiksbergs Kommuner er blevet anmodet om at udpege et medlem til udvalget. Efter aftale indstiller Københavns Kommune repræsentanten til udvalget, mens Frederiksberg Kommune indstiller stedfortræderen.
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller Københavns Brandvæsens brandchef Jan Axlev som fællesrepræsentant til udvalget.
Frederiksberg Kommune vil udpege brandchef for Frederiksbergs Brandvæsen Tommy Sillemann som stedfortræder.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Sårbarhedsudredningens overordnede formål er at kortlægge samfundets sårbarhed og give en vurdering af den civile sektors beredskab i forhold hertil.
Den endelig udredning skal foreligge senest den 15. april 2004, og i løbet af processen kan der præsenteres delresultater.
Formand for udvalget bliver afdelingschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kjeld Kjeldsen. Næstformand bliver Beredskabsstyrelsens direktør Frederik Schydt.
Udover Københavns og Frederiksbergs Kommuners fællesrepræsentant indgår repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, KL, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Udvikling, Ministeriet for videnskab, Teknologi og Udvikling, Statsministeriet og Trafikministeriet.
Økonomi
Der ydes ikke vederlag til medlemmerne af udvalget.
Miljøvurdering
-
BILAG VEDLAGT
Kommissorium for en national sårbarhedsudredning af 17. januar 2003
Ole Sperling