Mødedato: 20.02.2003, kl. 17:30

Udleje af vejarealer i Havnegade

Udleje af vejarealer i Havnegade

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 20. februar 2003

 

BR 77/03

Udleje af vejarealer i Havnegade

Udleje af vejarealer i Havnegade

Indstilling om, at Scandlines overdrager sin lejekontrakt til Centerplan A/S vedrørende offentlige vejarealer i Havnegade.

Det forudsættes, at det i lejekontrakten med Center Plan A/S om Toldkammerbygningen sikres, at bygningen ingen sinde anvendes til liberale erhverv, og at der heller ikke i forbindelse med anvendelsen til publikumsorienterede serviceerhverv - bortset fra cafe eller restaurant - etableres salg af varer.

(Bygge- og Teknikudvalget)

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at Scandlines overdrager sin lejekontrakt til Centerplan A/S vedrørende offentlige vejarealer i Havnegade.

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 4. december 2002

Anbefalet overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Med baggrund i det supplerende notat fra Bygge- og Teknikforvaltningen, der er behandlet på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 29. januar 2003, haves ikke bemærkninger til at sagen fremmes.

Økonomiudvalget forudsætter således at det i lejekontrakten med Center Plan A/S om Toldkammerbygningen sikres, at bygningen ingen sinde anvendes til liberale erhverv, og at der heller ikke i forbindelse med anvendelsen til publikumsorienterede serviceerhverv - bortset fra cafe eller restaurant - etableres salg af varer".

Økonomiudvalgets beslutning den 4. februar 2003

Anbefalet.

 

 

RESUME

I år 2000 skrev forvaltningen ny lejekontrakt med Scandlines vedrørende vejarealer i Havnegade. Scandlines er i mellemtiden ophørt med færgedrift fra arealerne og ønsker nu at overdrage sin lejekontrakt til Centerplan A/S. Forvaltningen vil ved lejerskiftet sikre promenadeareal langs havnen, og vil tillade en ændret anvendelse af Toldkammerbygningen til publikumsorienteret formål og liberalt erhverv. Forvaltningen indstiller, at lejerskiftet godkendes.

SAGSBESKRIVELSE

I år 2000 skrev forvaltningen ny lejekontrakt med Scandlines vedrørende vejarealer i Havnegade. Der vedlægges lejekontrakt med kort som bilag 1. Scandlines er ophørt med færgedrift fra lejede offentlige vejarealer i Havnegade og ønsker i den forbindelse at sælge sin Toldkommerbygning og Flyvebådsterminalbygning til Centerplan A/S, og at overdrage sin grundlejekontrakt med kommunen til Centerplan A/S.

Forvaltningen vil lade Centerplan A/S overtage lejekontrakten med følgende korrektioner:

at der etableres et 3,5 meter bredt offentligt promenade areal langs havnen

at lejen for arealet hvorpå Toldkammerbygningen er beliggende - 640 kvm. - i overensstemmelse med indhentet vurdering stiger til 428.800 kr. årlig, der pristalsreguleres

at Toldkammerbygningen kan anvendes til publikumsorienteret formål, ligesom 1. sal i bygningen tillige kan anvendes til liberalt erhverv

at forvaltningen tillader fremleje- og afståelsesret vedrørende vejarealet, hvorpå Toldkammerbygningen ligger, idet udlejer dog skal godkende fremlejetager/ indtrædende ny lejer, og kun kan nægte samtykke, såfremt der er saglige indvendinger

at forvaltningen skal godkende enhver ny anvendelse af Toldkammerbygningen

at Scandlines fortsat er ansvarlig for eventuel forurening af vejarealer

Der vedlægges som bilag 2 allonge vedrørende vejarealet, som Toldkammerbygningen ligger på. Der vedlægges som bilag 3 allonge vedrørende de øvrige udlejede vejarealer i Havnegade – udenomsarealerne. Der laves 2 allonger, fordi det er mest praktisk, da lejeaftalen vedrørende arealet, som Toldkammerbygningen ligger på, løber til år 2018, og der gives fremleje- og afståelsesret. Disse rettigheder er ikke knyttet til de øvrige udlejede vejarealer, der kan opsiges af forvaltningen allerede i november 2004 med rimeligt varsel. Hvis Centerplan A/S skal råde over et udenomsareal i forbindelse med Toldkammerbygningen på dette tidspunkt til f.eks. udeservering skal der forhandles på ny med forvaltningen.

Lejerskiftet ændrer ikke ved kommunens planer i øvrigt for Havnegade.

 

Økonomi

Nuværende leje i 2002 for vejarealer i Havnegade udgør årlig 995.570 kr. Lejen i 2003 vil blive kr. 734.570, idet der er fratrukket 900 kvm. til promenadeareal langs havnen, og lejen vedrørende arealet, hvorpå Toldkammerbygningen er beliggende, er hævet fra nuværende 185.600 kr. til 428.800 kr. ifølge indhentet vurdering. Indtægt 2003 forudsætter uændret grundværdi i forhold til 2002, og er således foreløbig angivet.

 

Miljøvurdering

Scandlines fastholdes som ansvarlig for eventuelt forurening.

 

Høring

Scandlines A/S og Centerplan A/S har oplyst, at lejeforhøjelsen til 428.800 kr. for arealet, hvorpå Toldkammerbygningen ligger, er for voldsom på en gang. Det foreslås fra lejers side, at lejeforhøjelsen implementeres trinvis over 4 år, som det er princippet i erhvervslejeloven. Forvaltningen indstiller, at afgiftsstigningen har fuld ikrafttræden straks, da prisen er fastlagt ved vurdering og da udlejede arealer retligt set ikke er omfattet af lejelovgivningen.

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Lejekontrakt med kort af 7/2 2000

Bilag 2: Allonge vedrørende 640 kvm. vejareal til Toldkammerbygning

Bilag 3: Allonge vedrørende udenomsarealer/Flyvebådsterminalbygning

 

Ole Bach

Til top