Mødedato: 20.01.2022, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Dansk Jødisk Museum

Borgerrepræsentationen skal blandt forsamlingens medlemmer udpege 2 medlemmer til Dansk Jødisk Museum (hvoraf kultur- og fritidsborgmesteren er født formand og dermed automatisk det ene medlem).

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen udpeger 2 medlemmer, hvoraf det ene medlem er kultur- og fritidsborgmesteren og det andet medlem er Katrine Hassenkam (Ø), til bestyrelsen for Dansk Jødisk Museum for den kommende funktionsperiode.

(Kultur- og Fritidsforvaltningen)

Problemstilling

Det følger af museumsloven, at et museum skal ledes af en bestyrelse for at være tilskudsberettiget. Dansk Jødisk Museum er selvejende og modtager støtte fra Københavns Kommune. Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde den 23. september 2010, at Københavns Kommune skal være repræsenteret i bestyrelsen under forudsætning af museets statsanerkendelse. Dansk Jødisk Museum blev statsanerkendt d. 1. januar 2011.

Det fremgår af vedtægterne til bestyrelsen for Dansk Jødisk Museum, at Borgerrepræsentationen udpeger 2 medlemmer til museets bestyrelse. Københavns kultur- og fritidsborgmester er født medlem.

Løsning

Det fremgår af vedtægterne til bestyrelsen for Dansk Jødisk Museum, at Borgerrepræsentationen udpeger 2 medlemmer til museets bestyrelse. Københavns Kommunes kultur- og fritidsborgmester er født medlem.

Valgperioden følger den kommunale valgperiode.

Der udbetales ikke vederlag i forbindelse med varetagelse af hvervet.

Den lille valggruppe ved Enhedslisten anbefaler, at Katrine Hassenkam (Ø) udpeges til bestyrelsen.

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen vil orientere Dansk Jødisk Museum om, hvem Borgerrepræsentationen har udpeget til bestyrelsen.

Bemærkninger til hvervet

Antal pladser

2 medlemspladser, hvoraf kultur- og fritidsborgmesteren er det ene medlem.

Særlige krav/valgbetingelser

Krav om medlemskab af Borgerrepræsentationen.

Kultur- og fritidsborgmesteren er automatisk det ene medlem.

Bemærkninger i øvrigt

Ingen.

Udpegningstype

Forholdstalsvalg (d’Hondts).

Vederlag

Nej.

Funktionsperiode

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. januar 2022

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

De valgte medlemmer og stedfortrædere fremgår af bilag 4 under dagsordenspunkt 1 (Godkendelse af dagsorden).

Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de evt. manglende navne.

 

For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside:

Oversigt over indmeldte medlemmer til BR-møde 20.01.2022.pdf (kk.dk) (Hverv for valgperioden 2022-25).

Til top