Udpegning til bestyrelsen for Københavns Åbne Gymnasium (2022)
Indstilling
Indstilling om,
- at Borgerrepræsentationen udpeger Anna Leth Clante som medlem til bestyrelsen for Københavns Åbne Gymnasium for den kommende funktionsperiode.
(Børne- og Ungdomsforvaltningen)
Problemstilling
Der skal i henhold til vedtægtens § 4, stk. 2, udpeges et medlem til bestyrelsen for Københavns Åbne Gymnasium.
Løsning
Københavns Åbne Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Københavns Kommune, og omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv.
Institutionen ledes af en bestyrelse på 10 medlemmer med stemmeret og to medlemmer uden stemmeret. Et medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Det er mellem kommunerne i Region Hovedstaden aftalt, at beliggenhedskommunen udpeger repræsentanten til gymnasiets bestyrelse.
Funktionsperioden er fireårig løbende fra førstkommende 1. maj efter, at valg til kommunalbestyrelsen har været afholdt.
Den store valggruppe ved Socialdemokratiet anbefaler, at Anna Leth Clante udpeges som medlem til bestyrelsen.
Videre proces
Børne- og Ungdomsforvaltningen giver besked til Københavns Åbne Gymnasium om, hvem Borgerrepræsentationen har udpeget til bestyrelsen.
Bemærkninger til hvervet
Antal pladser
1 medlem.
Særlige krav/valgbetingelser
Ingen.
Bemærkninger i øvrigt
Et medlem skal udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Det er aftalt mellem kommunerne, at beliggenhedskommunen udpeger dette medlem af bestyrelsen.
Udpegningstype
Flertalsvalg.
Vederlag
Nej.
Funktionsperiode
4-årig funktionsperiode løbende fra 1. maj 2022.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. januar 2022
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
De valgte medlemmer og stedfortrædere fremgår af bilag 4 under dagsordenspunkt 1 (Godkendelse af dagsorden).
Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de evt. manglende navne.
For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside:
Oversigt over indmeldte medlemmer til BR-møde 20.01.2022.pdf (kk.dk) (Hverv for valgperioden 2022-25).