Udpegning til HF-centret Efterslægten (2022)
Indstilling
Indstilling om,
- at Borgerrepræsentationen udpeger Jakob Thiemann til bestyrelsen for HF-Centret Efterslægten for den kommende funktionsperiode.
(Børne- og Ungdomsforvaltningen)
Problemstilling
Der skal i henhold til vedtægterne for HF-Centret Efterslægten beliggende i Københavns Kommune af Borgerrepræsentationen udpeges et medlem til bestyrelsen for HF-Centret Efterslægten.
Løsning
HF-Centret Efterslægten er en selvejende institution med hjemsted i Københavns Kommune. Institutionens formål er i overensstemmelse med godkendelse af udbud og lovgivningen at udbyde gymnasiale uddannelser. Bestyrelsens sammensætning, valgmåde og kompetence fremgår af skolens vedtægter, som fastsættes af Undervisningsministeriet.
Institutionen ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Bestyrelsen består af repræsentanter for medarbejdere, elever, organisations- og virksomheds- og institutionsrepræsentanter og en repræsentant udpeget af Borgerrepræsentationen, jf. bestyrelsesvedtægtens §4.
Der foretages valg af det af Borgerrepræsentationen udpegede medlem snarest muligt efter hvert kommunalvalg. Valgperioden er 4-årig. Bestyrelsen har jf. bestyrelsesvedtægtens § 7 den overordnede ledelse af institutionen herunder godkendelse af regnskab og budget. Det af Borgerrepræsentationen udpegede medlem kan vælges i og udenfor Borgerrepræsentationens kreds.
Den store valggruppe ved Socialdemokratiet anbefaler, at Jakob Thiemann udpeges som medlem til bestyrelsen.
Videre proces
Børne- og Ungdomsforvaltningen giver besked til HF-centret Efterslægten om, hvem Borgerrepræsentationen har udpeget til bestyrelsen.
Bemærkninger til hvervet
Antal pladser
1 medlem
Særlige krav/valgbetingelser
Ingen.
Bemærkninger i øvrigt
Ingen.
Udpegningstype
Flertalsvalg.
Vederlag
3000 kr. pr. år.
Funktionsperiode
1. maj 2022 - 30. april 2026.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. januar 2022
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
De valgte medlemmer og stedfortrædere fremgår af bilag 4 under dagsordenspunkt 1 (Godkendelse af dagsorden).
Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de evt. manglende navne.
For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside:
Oversigt over indmeldte medlemmer til BR-møde 20.01.2022.pdf (kk.dk) (Hverv for valgperioden 2022-25).