Udpegning til bestyrelsen for Gefion Gymnasium (2022)
Indstilling
Indstilling om,
- at Helle Klausen og Mads Balslev Hansen udpeges som medlemmer til bestyrelsen for Gefion Gymnasium for den kommende funktionsperiode.
(Børne- og Ungdomsforvaltningen)
Problemstilling
Der skal i henhold til vedtægtens § 4, stk. 2, udpeges to medlemmer til bestyrelsen for Gefion Gymnasium.
Løsning
Gefion Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Københavns Kommune, Region Hovedstaden, og omfattet af Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv.
Ifølge vedtægterne ledes institutionen af en bestyrelse på 8 medlemmer med stemmeret og 2 medlemmer uden stemmeret. Et medlem med erfaring fra grundskolesektoren skal udpeges af Københavns Kommune. Et andet medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Det er aftalt mellem kommunerne i Region Hovedstaden, at beliggenhedskommunen udpeger en repræsentant til gymnasiets bestyrelse.
Bestyrelsens funktionsperiode er fireårig, løbende fra førstkommende 1. maj efter, at valg til kommunalbestyrelsen har været afholdt.
Den store og lille valggruppe skal hver udpege et medlem til bestyrelsen.
Den store valggruppe ved Socialdemokratiet anbefaler, at Helle Klausen udpeges som medlem til bestyrelsen.
Den lille valggruppe ved Socialistisk Folkeparti anbefaler, at Mads Balslev Hansen udpeges som medlem til bestyrelsen.
Videre proces
Børne- og Ungdomsforvaltningen giver Gefion Gymnasium besked om, hvem Borgerrepræsentationen har udpeget til bestyrelsen.
Bemærkninger til hvervet
Antal pladser
2 medlemmer.
Særlige krav/valgbetingelser
Et medlem skal have erfaring fra grundskolesektoren.
Et medlem skal udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Det er aftalt mellem kommunerne, at beliggenhedskommunen udpeger dette medlem af bestyrelsen.
Bemærkninger i øvrigt
Ingen.
Udpegningstype
Forholdstalsvalg (d´Hondts metode).
Vederlag
Ja.
4381,28 kr. årligt
Funktionsperiode
4-årig funktionsperiode løbende fra 1. maj 2022.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. januar 2022
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
De valgte medlemmer og stedfortrædere fremgår af bilag 4 under dagsordenspunkt 1 (Godkendelse af dagsorden).
Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de evt. manglende navne.
For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside:
Oversigt over indmeldte medlemmer til BR-møde 20.01.2022.pdf (kk.dk) (Hverv for valgperioden 2022-25).