Udpegning af bestyrelsesmedlem til By- og Pendlercykelfonden (2022)
Indstilling
Indstilling om,
- at Borgerrepræsentationen udpeger Martin Sibast Laugesen til By- og Pendlercykelfonden for den kommende funktionsperiode.
(Teknik- og Miljøforvaltningen)
Problemstilling
Borgerrepræsentationen besluttede den 21. august 2014 at etablere en erhvervsdrivende fond sammen med Frederiksberg Kommune til bl.a. at varetage kontraktholderfunktionen overfor den valgte leverandør af kommunernes by- og pendlercykelsystem. Dette for at sikre, at det nye by- og pendlercykelsystem kan hvile på et bæredygtigt juridisk grundlag.
I henhold til vedtægterne for fonden skal Borgerrepræsentationen udpege det ene bestyrelsesmedlem.
Løsning
Bestyrelsen består af 3 medlemmer, hvor Borgerrepræsentationen udpeger 1 medlem.
Som medlem af bestyrelsen kan udpeges personer, der har viden og erfaring inden for fondens formål, herunder økonomi, jura, ledelsesmæssig kompetence og samfundsforhold inden for grøn mobilitet.
Bestyrelsen kan udvides til et ulige antal medlemmer op til 9 medlemmer, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for fondens virke.
Den store valggruppe ved Liberal Alliance anbefaler, at Martin Sibast Laugesen udpeges som medlem til bestyrelsen.
Videre proces
Teknik- og Miljøforvaltningen vil tage kontakt til det nyvalgte bestyrelsesmedlem og orientere nærmere om opgaven.
Bemærkninger til hvervet
Antal pladser
1 medlemsplads.
Særlige krav/valgbetingelser
Som medlem af bestyrelsen kan udpeges personer, der har viden og erfaring inden for fondens formål, herunder økonomi, jura, ledelsesmæssig kompetence og samfundsforhold inden for grøn mobilitet.
Bemærkninger i øvrigt
Ingen.
Udpegningstype
Flertalsvalg.
Vederlag
Honorar til formand på 50.000 kr., til næstformand 25.000 kr. og for bestyrelsens øvrige medlemmer 10.000 kr. pr. kalender år.
Funktionsperiode
Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. januar 2022
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
De valgte medlemmer og stedfortrædere fremgår af bilag 4 under dagsordenspunkt 1 (Godkendelse af dagsorden).
Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de evt. manglende navne.
For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside:
Oversigt over indmeldte medlemmer til BR-møde 20.01.2022.pdf (kk.dk) (Hverv for valgperioden 2022-25).