Udpegning af medlem til STRING Politisk Forum (2022)
Indstilling
Indstilling om,
- at Borgerrepræsentationen udpeger Mette Annelie Rasmussen (B) som medlem til STRING Politisk Forum for den kommende funktionsperiode.
(Økonomiforvaltningen)
Problemstilling
Der skal udpeges 1 medlem af Borgerrepræsentationen til STRING Politisk Forum.
Løsning
STRING blev oprettet i 1999 og er et grænseoverskridende politisk partnerskab mellem Hamborg og Schleswig-Holstein i Tyskland, Region Sjælland, Region Hovedstaden og Københavns Kommune i Danmark og Region Skåne i Sverige. Samarbejdet arbejder mod at skabe fælles initiativer på tværs af det geografiske område ved at styrke infrastruktur, grøn vækst, grænseoverskridende barrierer, videnskab og forskning, og turisme. STRING har særligt fokus på etablering og regional nyttiggørelse af Femern Bælt forbindelsen.
I 2017 påbegyndte STRING en udvidelse af det geografiske område til også at omfatte regioner og kommuner i Norge, samt flere svenske byer og regioner, herunder Malmø Stad.
Funktionsperioden er den kommunale valgperiode.
Kommunens medlem af Politisk Forum mødeforberedes af Økonomiforvaltningen, der også ledsager medlemmet til alle møder.
Den store valggruppe ved Det Radikale Venstre anbefaler, at Mette Annelie Rasmussen (B) udpeges som medlem til bestyrelsen.
Videre proces
Økonomiforvaltningen giver STRING besked om, hvem Borgerrepræsentationen har udpeget.
Bemærkninger til hvervet
Antal pladser
1 medlemsplads.
Særlige krav/valgbetingelser
Der er krav om medlemskab af Borgerrepræsentationen.
Bemærkninger i øvrigt
Ingen.
Udpegningstype
Flertalsvalg.
Vederlag
Nej.
Funktionsperiode
Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. januar 2022
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
De valgte medlemmer og stedfortrædere fremgår af bilag 4 under dagsordenspunkt 1 (Godkendelse af dagsorden).
Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de evt. manglende navne.
For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside:
Oversigt over indmeldte medlemmer til BR-møde 20.01.2022.pdf (kk.dk) (Hverv for valgperioden 2022-25).