Mødedato: 20.01.2022, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af medlemmer til Borgerrådgiverudvalget (2022)

Borgerrepræsentationen skal træffe beslutning om nedsættelse af Borgerrådgiverudvalget og samtidig udpege syv medlemmer til udvalget.

Indstilling 

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen nedsætter Borgerrådgiverudvalget og samtidig udpeger syv af Borgerrepræsentationens medlemmer - som ikke samtidig må være borgmestre - til udvalget.

(Borgerrådgiveren)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til nedsættelsen af et § 17, stk. 4-udvalg kaldet Borgerrådgiverudvalget. Borgerrepræsentationen skal samtidig udpege syv medlemmer blandt forsamlingens medlemmer. Medlemmerne må ikke samtidig være borgmestre.

Løsning

I forbindelse med beslutning om etablering af Borgerrådgiveren (BR 586/03) vedtog Borgerrepræsentationen, at der i medfør af lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4, nedsættes et særligt udvalg kaldet Borgerrådgiverudvalget.

Da Borgerrådgiverudvalget er et særligt udvalg nedsat efter § 17, stk. 4, skal Borgerrepræsentation på sit første møde i begyndelsen af hver valgperiode nedsætte udvalget på ny og samtidig udpege syv af Borgerrepræsentationens medlemmer - som ikke samtidig må være borgmestre - til Borgerrådgiverudvalget.

Af hensyn til uafhængigheden i udvalgets arbejde er Borgerrådgiverudvalget forankret direkte under Borgerrepræsentationen.

Sekretariatsbetjening af udvalget varetages af Borgerrådgiveren.

Der ydes ikke særskilt vederlag for medlemskab af Borgerrådgiverudvalget.

Videre proces

Formanden for Borgerrepræsentationen indkalder udvalget til dets konstituerende møde i januar 2022, hvor udvalget vælger formand og næstformand ved almindeligt flertalsvalg af og blandt udvalgets medlemmer.

Bemærkninger til hvervet

Antal pladser

7 medlemspladser.

Særlige krav/valgbetingelser

Krav om medlemskab af Borgerrepræsentationen.

De udpegede må ikke være borgmestre.

Bemærkninger i øvrigt

Ingen.

Udpegningstype

Forholdstalsvalg (d´Hondts).

Vederlag

Nej.

Funktionsperiode

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. januar 2022

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

De valgte medlemmer og stedfortrædere fremgår af bilag 4 under dagsordenspunkt 1 (Godkendelse af dagsorden).

Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de evt. manglende navne.

 

For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside:

Oversigt over indmeldte medlemmer til BR-møde 20.01.2022.pdf (kk.dk) (Hverv for valgperioden 2022-25).

Til top