Mødedato: 20.01.2005, kl. 17:30

Den Hvide Kødby

Den Hvide Kødby

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 20. januar 2005

 

Nr. 3             BR 47/05. Den Hvide Kødby

Indstilling om, at visionen omkring Den Hvide Kødby som hjemsted for kreative erhverv tiltrædes, med den tilføjelse, at det skal ske i samspil med og i respekt for de eksisterende virksomheder i Den Hvide Kødby, fordi netop samspillet er det, der kan gøre stedet helt unikt, og således også er en forudsætning, at begrebet "kreative erhverv" defineres til også at omfatte erhverv indenfor gastronomi, jf. f.eks. tanken om etableringen af et Gastronomiens Hus sammen med andre tiltag inden for dette område i samspil med de nuværende virksomheder, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen nedsætter en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til, hvorledes der kan skabes plads til kreative erhverv ved en kombination af:

·        udnyttelse af nuværende og fremtidige, tomme lejemål

·        flytning internt af nuværende lejere

·        frivillige forlig om fraflytning

·        hensyntagen til veterinære og andre krav

·        dialog med Kulturarvsstyrelsen

Arbejdsgruppen indgår aktivt i løbende dialog med Foreningen af Forretningsdrivende i Københavns Kødby omkring områdets fremtidige udvikling i overensstemmelse med visionen, at der udarbejdes plan for lukning eller reduktion af det ammoniakbaserede køleanlæg, herunder evt. anvendelse af alternativ kuldeforsyning, at forvaltningerne foranlediger udarbejdet et skitseforslag om mulighederne for udbygning af Den Hvide Kødby med henblik på at indgå i dialog med Kulturarvsstyrelsen om de fremtidige muligheder i forhold til fredningen, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen nedsætter en arbejdsgruppe med deltagelse af begge forvaltninger, der sammen med en eller flere branchekendte varetager dialogen med Kulturarvsstyrelsen og optimerer markedsføringen og kontakten omkring udlejning til kreative erhverv, at Kultur- og Fritidsudvalget fortsætter arbejdet med at optimere udlejningsvirksomheden, således at lejen, hvor dette er muligt, reguleres til nuværende markedslejeniveau, og at der gennem udlejningsvirksomheden sikres hensat midler til vedligeholdelse efter en nærmere plan, herunder opretning af det aktuelle vedligeholdelsesefterslæb, at Den Hvide Kødby på baggrund af en af Kultur- og Fritidsudvalget udarbejdet plan indgår i prioriteringen ved fordelingen af merindtægter fra ejendomssalg i 2005 med henblik på opretning af det aktuelle vedligeholdelsesefterslæb, samt at Kultur- og Fritidsudvalget målrettet åbner mulighed for udlejning til kreative virksomheder, såsom designvirksomheder og lign.

                                                                 (Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

 

Indstillingen – som anbefalet af Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget – blev godkendt uden afstemning.

 

 


Til top