Godkendelse af medlem til Takstnævnet
Godkendelse af medlem til Takstnævnet
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 20. januar 2005
BR 43/05
Godkendelse af medlem til Takstnævnet
Godkendelse af Medlem til Takstnævnet
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen godkender at registreringschef Lilly Krogsgaard, Amternes Lægemiddelregistreringskontor, indstilles som repræsentant for Amtsrådsforeningen i Danmark, og Københavns og Frederiksberg Kommuner i Takstnævnet for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2008.
(Sundhedsforvaltningen)
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Borgerrepræsentationen godkender at registreringschef Lilly Krogsgaard, Amternes Lægemiddelregistreringskontor, indstilles som repræsentant for Amtsrådsforeningen i Danmark, og Københavns og Frederiksberg Kommuner i Takstnævnet for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2008.
RESUME
Efter Lov om Apotekervirksomhed tiltrædes Sundhedsstyrelsen af 7 konsulenter, når styrelsen udtaler sig sundhedsministeren om apotekernes priser ved salg af lægemidler til forbrugerne ( § 66).
Disse konsulenter beskikkes for en periode af 4 år ad gangen af sundhedsministeren efter indstilling fra henholdsvis Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner i forening, Konkurrencerådet, Danmarks Apotekerforening, Det Danske Handelskammer, Foreningen af danske Medicinfabrikker og Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark i forening, Forbrugerrådet samt De danske Landboforeninger, Landbrugsrådet og Danske Husmandsforeninger i forening.
Udpegningen gælder for en 4-årig periode. For perioden 1. januar 2001 til 31. december 2004 har registreringschef Lilly Krogsgaard, Amternes Lægemiddelregistreringskontor været udpeget.
Da valgperioden for de nuværende medlemmer af Takstnævnet udløber den 31. december 2004, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodet Københavns Kommune i samarbejde med Amtsrådsforeningen i Danmark og Frederiksberg Kommune om senest 1. december 2004 at fremkomme med en indstilling om, hvem kommunen ønsker udpeget som konsulent for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2008.
Efter aftale med Amtsrådsforeningen i Danmark, Frederiksberg Kommune og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller Sundhedsforvaltningen, at Borgerrepræsentationen godkender, at registreringschef Lilly Krogsgaard, Amternes Lægemiddelregistrering, fortsat indstilles som medlem af Takstnævnet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er med forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse underrettet om, at registreringschef Lilly Krogsgaard agtes indstillet som medlem af Takstnævnet.
SAGSBESKRIVELSE
Se resumé.
MILJØVURDERING
Der er ingen miljømæssige konsekvenser forbundet med indstillingen.
ØKONOMI
Der er ingen
økonomiske konsekvenser af indstillingen.
HØRING
Amtsrådsforeningen i Danmark, Frederiksberg Kommune og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
BILAG
Ingen.
Ib Haurum
/ Jens Egsgaard