Mødedato: 20.01.2005, kl. 17:30

Medlemsforslag om at Københavns Kommunes deltager i internationalt bistandsarbejde i samarbejde med danske NGO´er.

Medlemsforslag om at Københavns Kommunes deltager i internationalt bistandsarbejde i samarbejde med danske NGO´er.

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 20. januar 2005

 

 

BR 28/05

Medlemsforslag om at Københavns Kommunes deltager i internationalt bistandsarbejde i samarbejde med danske NGO´er.

Medlemsforslag om at Københavns Kommunes deltager i internationalt bistandsarbejde i samarbejde med danske NGO´er

 

 

(Stillet af Jens Kjær Christensen, Rikke Fog-Møller, Bente Møller, Mikkel Warming og Per Bregengaard (Enhedslisten):

Det foreslås,

At Økonomiforvaltningen undersøger i hvilket omfang Københavns Kommune kan deltage i internationalt bistandsarbejde og joint venture-projekter i samarbejde med danske NGO´er.

At Økonomiforvaltningen på baggrund heraf udarbejder et konkret beslutningsforslag til Borgerrepræsentationen, herunder til finansieringen af opgaverne og til evt. ansættelse af en koordinator af kommunens internationale bistandsarbejde.

 

 

 

INDSTILLING

 

 

Medlemsforslag om at Københavns Kommunes deltager i internationalt bistandsarbejde i samarbejde med danske NGO´er.

(Stillet af Jens Kjær Christensen, Rikke Fog-Møller, Bente Møller, Mikkel Warming, Per Bregengaard (Enhedslisten)

Det foreslås,

At Økonomiforvaltningen undersøger i hvilket omfang Københavns Kommune kan deltage i internationalt bistandsarbejde og joint venture-projekter i samarbejde med danske NGO´er.

At Økonomiforvaltningen på baggrund heraf udarbejder et konkret beslutningsforslag til Borgerrepræsentationen, herunder til finansieringen af opgaverne og til evt. ansættelse af en koordinator af kommunens internationale bistandsarbejde.

Motivering:

Kommunerne og de kommende regioner har uudnyttede, gode og særegne potentialer til at yde en virkningsfuld indsats på en række felter i det internationale bistandsarbejde. Københavns Kommune bør i Danmark sætte sig i spidsen for dette nye arbejdsfelt, som f.eks. bystyret i Wien har praktiseret i gennem flere år.

Kommunens bistandspolitik skal understøtte vores internationaliseringsstrategi og interkulturelle indsatsområder. Den skal ses i sammenhæng med personaleudviklingen og er en dimension i vores arbejde for at skabe attraktive arbejdspladser. Bæredygtighed indgår i kommunens værdigrundlag, og en bistandspolitik kan løfte vores målsætninger på dette område.

Det er ikke meningen, at kommunen skal opbygge en professionel bistandsorganisation. Grundlaget for indsatsen skal derfor være samarbejder og joint venture-projekter med danske NGO´er med erfaringer og professionalisme inden for international bistand.

Et budget på f.eks. 5 mio. kr. - herunder til ansættelse af en koordinator - vil være en god begyndelse. Det strækker ikke langt, men kommunens forvaltninger vil bl.a. kunne bidrage med orlov til medarbejdere, der i kortvarige perioder bliver inddraget i et projekt.

Københavns Kommunes deltagelse i forskellige former for internationalt bistandssamarbejde skal være begrundet i vores oplagte muligheder for at gøre en god indsats og kommunalpolitiske overvejelser.

Kommunen har teknisk og materielt udstyr, der betragtes som forældet og udtjent i en dansk sammenhæng. Det kan være IT-udstyr, brandsluknings- og redningsmateriel, hjælpemidler til afhjælpning af handicap eller undervisningsmidler inden for naturfagene.

Udstyret har ofte en meget ringe økonomisk værdi især sammenholdt med brugsværdien hos mange mulige bistandsmodtagere. Meget af det, kommunen kasserer eller mere eller mindre tilfældigt sælger til spotpriser eller forærer væk, vil med f.eks. støtte til forsendelse, klargøring og instruktion i dets betjening og vedligeholdelse kunne genanvendes og nyttiggøres under andre himmelstrøg. Bistandsarbejdet understøtter således kommunens politik om bæredygtighed.

Mange af kommunens medarbejdere har kompetencer og ekspertiser inden for en lang række bistandsopgaver. Det drejer sig ikke alene om instruktion i betjening og vedligeholdelse af forskellige former for udstyr, men ansatte vil også kunne indgå i efter- og videreuddannelsesforløb og i innovations- eller inspirationssammenhænge.

Andre vil kunne få glæde af vores viden om og erfaringer fra arbejdet med traumatiserede flygtninge, med børnehavepædagogikken, udvikling af demokrati og brugerindflydelse på lokalt niveau eller sagsbehandling, administrative procedurer og journalisering.

Arbejdet andre steder i verden kan endvidere bidrage til udviklingen af medarbejdernes snævre faglige såvel som generelle kulturelle kompetencer. Det sidste vil kunne understøtte kommunens visioner om mindre snæversyn og større mangfoldighed på arbejdspladserne og i vores måde at løse problemer og arbejdsopgaver.

Både de menneskelige oplevelser og de arbejdsmæssige udfordringer gennem kortere udlandsophold vil være attraktive for mange af vores medarbejdere. Muligheden for internationale opgaver vil således gøre Københavns Kommune til en mere attraktiv arbejdsplads. Muligheden for orlov og medfinansiering vil kunne være afgørende for om vores medarbejdere blev udvalgt til løsningen af en opgave i forbindelse med et bistandsprojekt.

Internationale relationer og samspillet mellem forskellige kulturer er en integreret del af kommunens aktiviteter på mange områder. Det gælder ikke mindst inden for børne- og ungeområdet. Det gælder samarbejder og udvekslinger mellem venskabsklasser, klubber og ungdomsskoler og inden for idræts- og kulturområdet. Mindre bistandsprojekter bl.a. i form af indsamling af sportsudstyr, legetøj og briller kan både have en pædagogisk funktion og være en døråbner.

Inddragelse af børn, unge og voksne fra de etniske minoriteter i forhold til samarbejder med deres oprindelseslande og kulturer vil bidrage til, at deres særlige - blandt andet sproglige - kompetencer vil blive udnyttet og værdsat og således fremme deres selvværd.

Københavns Kommunes deltagelse i internationalt bistandssamarbejder vil alt i alt bidrage til, at involverede borgere og personale vil få flere internationale erfaringer og et større internationalt udsyn og således bidrage til byens internationalisering og til dens interkulturelle strategie r. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at verden er større end EU.

Eventuelle begrænsninger for forslaget som følge af kommunalfuldmagten, lovgivning m.m. må vurderes nærmere. Dette kan eventuelt medføre behov for en henvendelse til regeringen for at skaffe det fornødne lovgrundlag.

Københavns Kommunes deltagelse i internationalt bistandsarbejde og joint venture-projekter i samarbejde med danske NGO´er vil endvidere være en vigtig national politisk markering i en tid, hvor den højreorienterede regering har skåret markant ned på den internationale bistand.

 

 

 

 

 


Til top