Medlemsforslag om Danmarks laveste skatteprocent i København
Medlemsforslag
Det foreslås,
- at det lægges ind som en forudsætning for andenbehandling af Københavns Kommunes budget, at skatten i København i 2025 sættes ned med 0,25 skatteprocentpoint, så København bliver landets billigste skattekommune. Beløbet finansieres af kommunens råderum på 7,2 mia. kr. hvoraf kommunen i 2025 kun har tilladelse til at bruge ca., 1.2 mia. kr. i serviceudgifter.
(Stillet af Det konservative Folkeparti)
Motivering
Kommunen har betydeligt flere indtægter og formue, end vi må have lov at bruge. Der er ingen grund til at opkræve mere hos københavnerne end højest nødvendigt. Vi synes, at det er dyrt at bo og leve i København, og derfor vil vi gerne lade københavnerne beholde flere af deres egne penge.
Vi har desuden formentlig mulighed for at få refunderet en del af pengene fra Staten, der har en pulje til kommuner, der sætter skatten ned. I år ét kan man modtage op til 75 procent i refusion, i år to og tre 50 procent i refusion og i år fire 25 procent i refusion.
Nedsættelse af indkomstskatten i 2025 med 0,1 koster kommunen - før evt. refusion fra Staten: 152,7 mio. kr.
En nedsættelse af skatten med 0,25 procentpoint vil i 2025 koste ca. 385 mio. kr. ud af et råderum på 7,2 mia. kr.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 19. september 2024
Forslaget blev taget af dagsordenen efter afstemning om forslag under punktet ”Godkendelse af dagsorden”.