Permanente boliger til flygtninge i København

Resumé

Den 1. marts 2019 trådte en ændring af integrationsloven i kraft, som betyder, at kommunerne ikke længere skal finde en permanent bolig til nyankomne flygtninge, men fremover kan vælge at tilbyde en permanent bolig efter integrationsloven. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om København fremover skal anvise permanente boliger til flygtninge, og at de permanente boliger primært tilvejebringes via anvisningsretten til almene boliger samt rammerne for en eventuel anvisning af permanente boliger.

Indstilling

Indstilling om,

1. at det godkendes, at Københavns Kommune fortsat tilbyder nyankomne flygtninge en permanent bolig efter integrationsloven,
2. at det godkendes, at permanente boliger til flygtninge primært tilvejebringes via anvisningsretten til almene boliger.

Såfremt det godkendes, at flygtninge fortsat tilbydes permanente boliger, og at boligerne skal tilvejebringes via anvisningsretten til almene boliger, indstilles det,

3. at det godkendes, at de hidtidige rammer for anvisning af permanente boliger til flygtninge videreføres dog således, at to målsætninger justeres. Dels at flygtninge tilbydes en permanent bolig, når det er muligt i stedet for inden for seks måneder. Dels at boliger til flygtninge så vidt muligt spredes over hele byen. Målsætningen om, at boliger til flygtninge skal blandes med andre typer af boliger foreslås slettet, da permanente boliger til flygtninge primært vil bestå af almene boliger (jf. ad. pkt. 2)

(Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget)

Problemstilling

Den 1. marts 2019 trådte en ændring af integrationsloven i kraft, som indebærer, at flygtninges retskrav på permanente boliger afskaffes. Det betyder, at kommunerne ikke længere skal, men kan, tilbyde permanente boliger til flygtninge efter integrationsloven.[1] Kommunen er dog fortsat iflg. integrationsloven forpligtet til at anvise et midlertidigt opholdssted til flygtninge.

Løsning

Tildeling af permanente boliger til flygtninge (ad. pkt. 1)

Forvaltningerne foreslår, at Københavns Kommune som hidtil tilbyder flygtninge en permanent bolig efter integrationsloven. Ud fra en integrationsmæssig synsvinkel vurderes det hensigtsmæssigt, at flygtninge får deres egen bolig og derved fordeles over hele byen i stedet for at forblive indkvarteret i midlertidige boliger. Ifølge integrationsloven er der ikke en øvre grænse for, hvor længe flygtninge kan være midlertidigt indkvarteret.

På grund af priserne på det private boligmarked i København og flygtninges relative lave betalingsevne, forventes hovedparten af flygtningene ikke at være i stand til på egen hånd at finde en permanent bolig. Samtidig vil flygtninge, som bor midlertidigt, som udgangspunkt ikke kunne anvises en permanent almen bolig via den boligsociale anvisning, da flygtningene ikke vil have et akut boligbehov og dermed ikke opfylde de boligsociale kriterier for kommunal anvisning af en bolig. Der vil således være en stor sandsynlighed for, at størstedelen af flygtninge vil forblive boende i den midlertidige indkvartering, hvis de ikke får tildelt en permanent bolig af kommunen.

Det vil være billigere for kommunen, hvis flygtninge tildeles en permanent bolig, end hvis flygtningene bliver boende i den midlertidige indkvartering. Det skyldes, at kommunens udgifter til drift af midlertidige boliger ikke er fuldt dækket af flygtningenes egenbetaling, og der er ikke mulighed for at sætte flygtningenes egenbetaling op.[2]

Tilvejebringelse af permanente boliger via anvisningsretten til almene boliger (ad. pkt. 2)

Ansvaret for permanent boliganvisning for flygtninge i København varetages af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Ved Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens varetagelse af opgaven er det nødvendigt, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen bistår med henholdsvis anvisning af boliger, herunder udnytte kommunens anvisningsret til almene boliger mv., og at stille kommunens egne ejendomme til rådighed i det omfang, det er muligt.

Det foreslås, at permanente boliger til flygtninge primært tilvejebringes via den boligsociale anvisning under Socialforvaltningen. Det vil være Socialforvaltningen, som forestår boliganvisningen, da Socialforvaltningen i forvejen har organisation og set-up til at anvise almene boliger gennem den boligsociale anvisning.

Herudover vil Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen forsøge at tilvejebringe boliger fra de private boligselskaber som permanente boliger til flygtninge. Antallet af private boliger vil afhænge af hvilke konkrete aftaler, der kan indgås med boligselskaberne.

Rammerne for anvisning af permanente boliger til flygtninge (ad. pkt. 3)

Såfremt Borgerrepræsentationen godkender, at nyankomne flygtninge fortsat anvises en permanent bolig efter integrationsloven, og at de permanente boliger primært tilvejebringes via anvisningsretten til almene boliger, foreslår forvaltningerne at videreføre rammerne for anvisning af permanente boliger til flygtninge, som blev besluttet med Overførselssagen 2015-16, herunder at anvisning af boliger til flygtninge ikke må medføre længere ventetider for borgere, som er indstillet til boligsocial anvisning. Dog foreslås to målsætninger justeret. Det gælder målsætningen om, at flygtninge skal visiteres til permanent bolig inden for 6-måneder (pkt. 1) samt målsætningen om, at boliger til flygtninge skal spredes over hele byen (pkt. 2). Herudover foreslås det, at målsætningen om, at boliger til flygtninge skal blandes med andre typer af boliger slettes, da permanente boliger til flygtninge primært vil bestå af almene boliger.

De justerede målsætninger er som følger:

1. at flygtninge tilbydes en permanent bolig, når det er muligt (justeret ift. tidligere målsætning)[3],
2. at boliger til flygtninge så vidt muligt skal spredes over hele byen (justeret ift. tidligere målsætning),
3. at ventelisterne til almene boliger ikke må forlænges pga. anvisning af boliger til flygtninge,
4. at ventetiden for borgere i den boligsociale anvisning ikke må forlænges pga. af anvisning af boliger til flygtninge,
5. at flygtninge ikke anvises bolig i udsatte områder, herunder ghetto-områder og hårde ghetto-områder (krav i lov om almene boliger og integrationsloven),
6. at der afsættes finansposter til grundkapitalmidler til etablering af nye almene boliger, således at det samlede omfang af almene boliger minus boliger anvist til flygtninge forbliver uændret på sigt.

Hvis Borgerrepræsentationen vælger at godkende de justerede rammer for anvisning af permanente boliger til flygtninge, vil forvaltningerne forsøge at tildele flygtningene en permanent bolig hurtigst mulig.

I den nuværende midlertidige indkvartering på Ottiliavej er der 38 flygtninge, som har opholdt sig længere tid end seks måneder, og som pr. 9. maj 2019 fortsat bor på Ottiliavej uden at have fået tilbud om en permanent bolig. Forvaltningerne forventer derfor fremover, at det ikke vil være muligt at imødekomme målsætningen om at tilbyde permanent bolig inden for 6 måneder, da der er færre boliger til flygtninge, end der reelt er behov for, og da det ikke tidligere er lykkedes at visitere alle flygtninge til bolig inden for 6 måneder.

Det vil særligt være flygtninge, som ikke er i ordinær beskæftigelse eller uddannelse, og som derfor har en lav betalingsevne, som det vil være vanskeligt at tildele en permanent bolig hurtigt. Herudover vil det være enlige ikke-forsørgere, som ikke kan bo i en delebolig pga. fysiske eller psykiske problemer, eller fordi deres familiesammenføring er nærtforestående. I sidstnævnte tilfælde vil kommunen afvente, at familien kommer til Danmark således, at der kan findes en permanent bolig til hele familien. Endvidere vil det være store familier, som det er vanskeligt at finde en passende bolig til, selvom de kommer i job eller uddannelse.

Ændringerne i integrationsloven åbner op for, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen som noget nyt kan begynde at vejlede flygtninge under uddannelse om, hvordan de kan finde en studiebolig. Hvis flygtningen stopper på uddannelsen og ikke selv har fundet en ny permanent bolig, vil kommunen dog stadig være forpligtet på at tilbyde en ny midlertidig bolig.[4]

Tilvejebringelse af permanente boliger

København forventes at modtage 127 flygtninge som en del af 2019-kvoten, heraf har København foreløbigt modtaget 42 flygtninge. København forventes at modtage 45 flygtninge som en del af 2020-kvoten. Det forventede antal flygtninge er dog behæftet med stor usikkerhed. Udlændingestyrelsen kan op- eller nedjustere kvoten i henhold til indrejsetallet af asylansøgere. Forvaltningerne estimerer derfor, at København skal modtage gennemsnittet af flygtningekvoterne i 2019 og 2020 svarende til 86 i 2021 og 2022. [5] Der henvises til bilag 1 for en nærmere beskrivelse af de flygtninge, som København har modtaget.

På baggrund af de boliger, som forventes at kunne tilvejebringes til flygtninge i den nye Udlejningsaftale for udlejning af almene boliger (som blev behandlet i Borgerrepræsentationen den 20. juni 2019), samt de boliger, som forvaltningerne selv forventer at kunne tilvejebringe, forventes der at kunne tilvejebringes familieboliger til 412 flygtninge i 2019-22 og 480 pladser i deleboliger i 2019-22 til flygtninge. Det er dog en forudsætning, at der kan findes boliger, der er egnede til opdeling til delebolig og samtidig har en husleje, der er tilstrækkeligt lav til flygtninges betalingsevne. Kommunen vil have bedre muligheder for at hjælpe med en permanent bolig til flygtninge, som opnår beskæftigelse på ordinære vilkår.

Tabel 1. Potentielle anvisningsmuligheder i personer (akkumuleret over tid)

	2019	2020	2021	2022
Familieboliger	105	208	311	412
Flygtninge og familiesammenførte i målgruppe til familiebolig	133	217	292	381
Balance	-28	-9	19	31
Deleboligpladser	120	240	360	480
Flygtninge i målgruppe for delebolig	40	60	87	116
Balance	80	181	273	364

Der forventes at være flere flygtninge, som skal have en bolig i 2019 og starten af 2020, end forvaltningerne kan tilvejebringe. Det drejer sig i særlig grad om familieboliger til de flygtningefamilier, som ankommer i 2019 og 2020. Over en længere periode forventes der dog i udgangspunktet at kunne findes familieboliger nok forudsat, at forvaltningerne[6] lykkes med at indgå aftale med private boligselskaber om billige permanente familieboliger til flygtninge.

Generelt vil boligerne ikke kunne bruges 1-1 i forhold til antallet af familier. Nogle boliger vil ikke passe til familiernes behov og størrelse, og derfor er det ikke sikkert, at en familie får tildelt en bolig, selvom der er en ledig. Der henvises til bilag 2 for en nærmere beskrivelse af boligløsningerne.

Forvaltningerne vil gøre brug af deleboliger til de flygtninge, som er enlige ikke-forsørgere. Delebolig er en form for bofællesskab, hvor flere deles om en bolig, og hvor den enkelte beboer ikke har eget køkken. Der forventes at være nok deleboliger til rådighed for flygtningene. I Udlejningsaftalen er der mulighed for anvisning af deleboliger til et højere antal personer, end der er flygtninge i målgruppen.

Budgettering af udgifter til modtagelse af flygtninge

Med Budget 2019 blev der udarbejdet en budgetteringsmodel for udgifter til modtagelse af flygtninge, hvor forvaltningerne modtager en fast enhedspris pr. flygtning, der ankommer til Københavns Kommune, samt midler til diverse faste omkostninger.

I budgetmodellen indgår bl.a. udgifter til drift af den midlertidige indkvartering, drift af Welcome House og udgifter til boligplacering i deleboliger.

Midlertidig indkvartering af flygtninge

Dispensationen fra planloven til at benytte den midlertidige indkvartering på Ottiliavej i Valby udløber i marts 2021. Økonomiforvaltningen har været i dialog med Erhvervsstyrelsen, som har oplyst, at dispensationen ikke kan forlænges eller genudstedes. Derefter kan ejendommen ikke længere anvendes til indkvartering af flygtninge efter marts 2021, og der skal findes en ny løsning for den midlertidige indkvartering.

Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har undersøgt mulighederne for ny placering af den midlertidige indkvartering til flygtninge. Forvaltningerne har fundet en mulig placering ved Dorthegården beliggende Frederiksborgvej 77 i København NV. Dortheagården er kommunens ejendom og anvendes p.t. af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen som et rehabiliteringscenter til ældre borgere. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har besluttet at flytte centeret, og derfor kan Dortheagården benyttes som midlertidig indkvartering af flygtninge fra 2021 og frem.

Hvis Borgerrepræsentationen beslutter, at flygtninge skal tilbydes en permanent bolig efter integrationsloven, skønner forvaltningerne, at ca. 100 flygtninge skal midlertidigt indkvarteres i januar 2023. Hvis Borgerrepræsentationen ikke ønsker, at flygtninge skal tilbydes en permanent bolig efter integrationsloven, skønner forvaltningerne, at der skal findes plads til op til 360 flygtninge i den midlertidige indkvartering i januar 2023. At der er tilstrækkelig kapacitet på Dortheagården således under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen beslutter fortsat at tildele flygtninge en permanent bolig efter integrationsloven (jf. ad. punkt 1).

Finansiering af de forventede udgifter til etablering af en ny midlertidig indkvartering af flygtninge på Dortheagården forventes afklaret i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2020.  

Videre proces

Såfremt Borgerrepræsentationen godkender, at flygtninge fortsat tildeles en permanent bolig efter integrationsloven, vil Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen som et supplement til den boligsociale anvisning arbejde på at opstarte et samarbejde med de private boligselskaber om at finde permanente private boliger til flygtninge.

Såfremt Borgerrepræsentationen ikke godkender, at flygtninge fortsat skal tildeles en permanent bolig efter integrationsloven, vil forvaltninger vende tilbage med forslag til håndtering af den midlertidige indkvartering af flygtninge.

Budgetteringsmodellen for modtagelsen af flygtninge skal efterses i 2020 forud for Budget 2021. Såfremt indeværende indstillingen giver anledning til ændringer i udgifterne til modtagelsen af flygtninge, vil budgetteringsmodellen blive tilpasset ifm. eftersynet. Her vil finansposter til grundkapitalmidler til etablering af nye almene boliger blive indarbejdet i budgetteringsmodellen.

 

Nina Eg Hansen                Tanja Franck             Peter Stensgaard Mørch

 

[1]

Flygtninge visiteret til København før lovændringen den 1. marts 2019 har fortsat retskrav på en permanent bolig.

[2]

Borgerrepræsentationen besluttede den 22. juni 2016, at flygtninge skal betale den maksimale huslejesats, som kommunerne kan opkræve i beboerbetaling for midlertidig indkvartering. Enlige med eller uden børn betaler således 2.281 kr. i husleje pr. måned, et par uden børn betaler 4.180 kr., et par med et, to eller tre børn betaler 4.561 kr. og par med fire eller flere børn betaler 4.941 kr. pr. måned for den midlertidige indkvartering. Kommunen betaler resten af huslejen for den midlertidige bolig. Den maksimale sats er fastsat i Bekendtgørelse om flygtninges egenbetaling for ophold i midlertidige indkvarteringer af 17. december 2015.

[3]

Afventer en flygtning familiesammenføring som fx vil øge familiens betalingsevne eller har en person kognitive udfordringer, der hindrer udflytning, vil kommunen afvente med at visitere til permanent bolig

[4]

Studieboliger har ikke en permanent lejekontrakt, fordi man ikke kan bo der, når studiet ophører. Kommunens forpligtigelse til at tilbyde midlertidig indkvartering ophører først, hvis kommunen tilbyder en permanent bolig med en permanent lejekontrakt eller hvis flygtningen selv finder en permanent boligløsning.

[5]

Udlændingestyrelsen udmelder det forventede antal af flygtninge, som Københavns Kommune forventes at modtage. I 2019 forventer København at modtage 127 flygtninge ud af 1.000 flygtninge på landsplan, og i 2020 forventes København at modtage 45 flygtninge ud af 600 flygtninge på landsplan. Et landstal på 600 flygtninge er historisk lavt, og derfor er der i beregningen af antallet af flygtninge i 2021-22 taget udgangspunkt i et gennemsnit af Københavns kommunekvote for 2019 (127 flygtninge) og for 2020 (45 flygtninge). Det bemærkes, at flygtningekvoten for et givent år er fordelt fra marts til februar det efterfølgende år.

[6]

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget anbefaler:

1. at Borgerrepræsentationen godkender, at Københavns Kommune fortsat tilbyder nyankomne flygtninge en permanent bolig efter integrationsloven

2. at Borgerrepræsentationen godkender, at permanente boliger til flygtninge primært tilvejebringes via anvisningsretten til almene boliger

Såfremt Borgerrepræsentationen godkender, at flygtninge fortsat tilbydes permanente boliger, og at boligerne skal tilvejebringes via anvisningsretten til almene boliger, indstiller Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget anbefaler:

 

3. at Borgerrepræsentationen godkender, at de hidtidige rammer for anvisning af permanente boliger til flygtninge videreføres dog således, at to målsætninger justeres. Dels at flygtninge tilbydes en permanent bolig, når det er muligt i stedet for inden for seks måneder. Dels at boliger til flygtninge så vidt muligt spredes over hele byen. Målsætningen om, at boliger til flygtninge skal blandes med andre typer af boliger foreslås slettet, da permanente boliger til flygtninge primært vil bestå af almene boliger (jf. ad. pkt. 2)

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 16. august 2019

 

Sagen blev løftet til en A-sag under godkendelsen af dagsordenen. Sangen blev behandlet umiddelbart efter punkt fem. 

 

Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.

 

Venstre havde følgende protokolbemærkning, som Konservative tilsluttede sig:

”Venstre kan ikke støtte sagen – og frygter, at den vil medføre en ophobning af flygtninge på byens modtagecentre. Grundlæggende mener vi, at det tilfalder den almene sektor at skaffe boliger til byens flygtninge. Vi beklager, at sektoren ikke har villet indgå en ny særaftale om boliger til flygtninge, og er bekymrede for, at kommune med de nye vilkår får tilbudt for få familieboliger og for mange – reelt ubrugelige – deleboliger. Samtidig stiller vi os tvivlende overfor, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen skal kunne skaffe egnede boliger på det private udlejningsmarked”.

 

Sagens 1. 2. og 3. at-punkt blev godkendt med ni stemmer for (A, B, F, Ø, Å) og to stemmer imod (C, V).

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 19. august 2019

 

Socialdemokratiet fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingens sidste at-punkt, som ændres fra:

”at Borgerrepræsentationen godkender, at de hidtidige rammer for anvisning af permanente boliger til flygtninge videreføres dog således, at to målsætninger justeres. Dels at flygtninge tilbydes en permanent bolig, når det er muligt i stedet for inden for seks måneder. Dels at boliger til flygtninge så vidt muligt spredes over hele byen. Målsætningen om, at boliger til flygtninge skal blandes med andre typer af boliger foreslås slettet, da permanente boliger til flygtninge primært vil bestå af almene boliger (jf. ad. pkt. 2)”

 

Til:

”at Borgerrepræsentationen godkender, at de hidtidige rammer for anvisning af permanente boliger til flygtninge videreføres dog således, at to målsætninger justeres. Dels at flygtninge tilbydes en permanent bolig, når det er muligt i stedet for inden for seks måneder. Dels at boliger til flygtninge så vidt muligt spredes over hele byen. Målsætningen om, at boliger til flygtninge skal blandes med andre typer af boliger fastholdes så vidt det er muligt.”

 

For stemte 9 (A, B, F, Ø og Å)

Imod: Ingen

Undlod: 2 (C og V)

Dermed blev ændringsforslaget godkendt.

 

SF fremsatte  ændringsforslag, hvor følgende sætning tilføjes til indstillingens løsningsafsnit:

”Forvaltningerne skal være opmærksom på, at der ved anvisning af delebolig til LGBTI+-flygtninge skal der tages højde for tryghed, fx ved at give mulighed for at dele bolig med andre LGBTI+-flygtninge”

 

For stemte 9 (A, B, F, Ø, Å,)

Imod: Ingen

Undlod: 2 (C og V)

Dermed blev ændringsforslaget godkendt.

 

Der blev herefter begæret afstemning om indstillingen i sin helhed:

For stemte 9 (A, B, F, Ø og Å)

Imod: 2 (C og V)

Undlod: Ingen

Dermed blev indstillingen godkendt.

 

Radikale Venstre og Alternativet fremsatte følgende protokolbemærkning, som SF tilsluttede sig:

”Radikale Venstre, Alternativet og SF så gerne nogle større ambitioner for boliger til flygtninge. Ingen mennesker har godt af at leve under midlertidige løsninger, når de kommer fra så udsat en baggrund, som det er tilfældet for flygtninge. Seks måneder er en rigtig målsætning at arbejde henimod for at sikre disse borgere mere trygge rammer. Det er dog for nuværende umuligt at leve op til den rigtige ambition på grund af manglende, billige boliger, og vi arbejder derfor for at forholdene ændres, så vi igen kan sikre hurtige permanente boliger af forskellig art over hele byen for en udsat gruppe mennesker.”

 

Venstre fremsatte følgende protokolbemærkning:

“Venstre kan ikke støtte sagen - og frygter, at den vil medføre en ophobning af flygtninge på byens modtagecentre. Grundlæggende mener vi, at det tilfalder den almene sektor at skaffe boliger til byens flygtninge. Vi beklager, at sektoren ikke har villet indgå en ny særaftale om boliger til flygtninge, og er bekymrede for, at kommunen med de nye vilkår får tilbudt for få familieboliger og for mange - reelt ubrugelige - deleboliger. Samtidig stiller vi os tvivlende overfor, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen skal kunne skaffe egnede boliger på det private udlejningsmarked”

 

Enhedslisten fremsatte følgende protokolbemærkning, som Venstre tilsluttede sig:

”Enhedslisten og Venstre udtrykker sin bekymring for, at anvisningen af boliger til flygtninge i mange tilfælde ikke har kunnet lade sig gøre indenfor de fastsatte 6 måneder. Med de ændrede og skærpede regler for boliganvisning til flygtninge, hvorefter der ikke længere er en tidsramme for anvisning af boliger til flygtninge, er det vores bekymring, at stadig flere flygtninge vil være indkvarteret i midlertidige boliger i længere tid. Dette er ikke en udvikling, der er hensigtsmæssig, da flygtninge er en af de mest sårbare grupper af borgere, der har brug for en permanent boligsituation og deres almene psykiske, sociale og helbredsmæssige tilstand kan forværres af, at de skal bo længere tid i midlertidige boliger.”

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. august 2019

 

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 10 stemmer mod 2. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte:  A, Ø, Å, B og F.
Imod stemte: V og C.

Venstre og Det Konservative Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra Socialudvalgets møde den 16. august 2019:

“Venstre og Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte sagen - og frygter, at den vil medføre en ophobning af flygtninge på byens modtagecentre. Grundlæggende mener vi, at det tilfalder den almene sektor at skaffe boliger til byens flygtninge. Vi beklager, at sektoren ikke har villet indgå en ny særaftale om boliger til flygtninge, og er bekymrede for, at kommunen med de nye vilkår får tilbudt for få familieboliger og for mange - reelt ubrugelige - deleboliger. Samtidig stiller vi os tvivlende overfor, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen skal kunne skaffe egnede boliger på det private udlejningsmarked.”

 

Venstre videreførte deres protokolbemærkning fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 19. juni 2019:

”Venstre udtrykker sin bekymring for, at anvisningen af boliger til flygtninge i mange tilfælde ikke har kunnet lade sig gøre indenfor de fastsatte 6 måneder. Med de ændrede og skærpede regler for boliganvisning til flygtninge, hvorefter der ikke længere er en tidsramme for anvisning af boliger til flygtninge, er det vores bekymring, at stadig flere flygtninge vil være indkvarteret i midlertidige boliger i længere tid. Dette er ikke en udvikling, der er hensigtsmæssig, da flygtninge er en af de mest sårbare grupper af borgere, der har brug for en permanent boligsituation og deres almene psykiske, sociale og helbredsmæssige tilstand kan forværres af, at de skal bo længere tid i midlertidige boliger.”

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 19. september 2019

Beskæftigelses- og integrationsudvalget fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1-ÆF2):

ÆF1 om ændring af 3. at-punkt:

fra:

”at Borgerrepræsentationen godkender, at de hidtidige rammer for anvisning af permanente boliger til flygtninge videreføres dog således, at to målsætninger justeres. Dels at flygtninge tilbydes en permanent bolig, når det er muligt i stedet for inden for seks måneder. Dels at boliger til flygtninge så vidt muligt spredes over hele byen. Målsætningen om, at boliger til flygtninge skal blandes med andre typer af boliger foreslås slettet, da permanente boliger til flygtninge primært vil bestå af almene boliger (jf. ad. pkt. 2)”

Til:

”at Borgerrepræsentationen godkender, at de hidtidige rammer for anvisning af permanente boliger til flygtninge videreføres dog således, at to målsætninger justeres. Dels at flygtninge tilbydes en permanent bolig, når det er muligt i stedet for inden for seks måneder. Dels at boliger til flygtninge så vidt muligt spredes over hele byen. Målsætningen om, at boliger til flygtninge skal blandes med andre typer af boliger fastholdes så vidt det er muligt.”

 

ÆF2:

”Forvaltningerne skal være opmærksom på, at der ved anvisning af delebolig til LGBTI+-flygtninge skal der tages højde for tryghed, fx ved at give mulighed for at dele bolig med andre LGBTI+-flygtninge”

 

Det af Beskæftigelses- og integrationsudvalget fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev vedtaget uden afstemning.

 

Det af Beskæftigelses- og integrationsudvalget fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev vedtaget uden afstemning.

 

Selve indstillingen blev herefter godkendt med 41 stemmer imod 9. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, Å, B, F og I.

Imod stemte: V, C og O.

 

Dansk Folkeparti afgav en protokolbemærkning:

“I Dansk Folkeparti glæder vi os over at have fået igennem, at en permanent bolig ikke længere er obligatorisk i forbindelse med modtagelse af flygtninge i Danmark. Vi har naturligvis fortsat fokus på indsatsen for hjemsendelser og forebyggelse af ghettoer. Derfor stiller vi os uforstående over for, at man ønsker at lempe den ansvarlige udlændingepolitik, der netop adresserer problemet med ophobning af flygtninge i negativt påvirkelige samfund. Derfor ser vi gerne, at man i Københavns kommune griber chancen for at nedbringe antallet af flygtningeboliger - også varigheden af opholdet i de midlertidige boliger. Vi kan derfor ikke støtte forslag om permanente ophold - uanset boligform eller tilvejebringelse heraf. Endvidere bør det ikke være økonomien, der lægges til grund for en blåstempling af at tilsidesætte ansvarlige tiltag, der gør op med et ellers fastlåst kulturelt dilemma i København - dét at man som nyankommen ikke nødvendigvis bliver integreret af at blive indlemmet i et integrationsprojekt”.

 

Alternativet, Radikale Venstre og SF videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Radikale Venstre, Alternativet og SF så gerne nogle større ambitioner for boliger til flygtninge. Ingen mennesker har godt af at leve under midlertidige løsninger, når de kommer fra så udsat en baggrund, som det er tilfældet for flygtninge. Seks måneder er en rigtig målsætning at arbejde henimod for at sikre disse borgere mere trygge rammer. Det er dog for nuværende umuligt at leve op til den rigtige ambition på grund af manglende, billige boliger, og vi arbejder derfor for at forholdene ændres, så vi igen kan sikre hurtige permanente boliger af forskellig art over hele byen for en udsat gruppe mennesker.”

 

Enhedslisten og Venstre videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

 ”Enhedslisten og Venstre udtrykker sin bekymring for, at anvisningen af boliger til flygtninge i mange tilfælde ikke har kunnet lade sig gøre indenfor de fastsatte 6 måneder. Med de ændrede og skærpede regler for boliganvisning til flygtninge, hvorefter der ikke længere er en tidsramme for anvisning af boliger til flygtninge, er det vores bekymring, at stadig flere flygtninge vil være indkvarteret i midlertidige boliger i længere tid. Dette er ikke en udvikling, der er hensigtsmæssig, da flygtninge er en af de mest sårbare grupper af borgere, der har brug for en permanent boligsituation og deres almene psykiske, sociale og helbredsmæssige tilstand kan forværres af, at de skal bo længere tid i midlertidige boliger.”