Forespørgsel til overborgmesteren om brug af baneterrænnet på Vesterbro og inddragelse af københavnerne i beslutningen
Forespørgsel
- hvorvidt det er korrekt, at overborgmesterens Økonomiforvaltning er i dialog med DSB/Banedanmark om bebyggelse af baneterrænet på Vesterbro?
- hvorfor Borgerrepræsentationen eller dens udvalg ikke har været involveret i idéudviklingen af arealet?
- hvorfor overborgmesteren ikke formelt har taget initiativ til en drøftelse med københavnerne om, hvad banearealet kan og skal bruges til?
- hvordan den økonomiske gevinst ved en udvikling af arealet ikke blot falder i grundejers lommer, men kommer københavnerne til gode?
- hvilke grønne og rekreative arealer overborgmesteren har planer om på arealet samt omfanget heraf?
(Stillet af Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet)
Motivering
Der forhandles aktuelt om at bebygge banearealet på Vesterbro mellem Ingerslevsgade, Enghavevej, Vasbygade og Dybbølsbro med en bebyggelsesprocent på 185.
Forslagsstillerne ønsker en åben dialog om og idéudviklingen af arealet.
Vi ønsker, at københavnerne og Borgerrepræsentationen skal inddrages heri.
Bortset fra de overordnede planer i udkastet til Kommuneplan for 2019 har der ikke været nogen formel dialog om anvendelsen af arealet.
Vi ønsker, at inddrage københavnerne i en dialog om, hvordan området kan udvikles og blive en grøn og rekreativ oase for københavnerne - ikke mindst fordi det nærliggende Vesterbro er så tæt bebygget.
Beslutning
Dagsordenspunkt 25 (Forespørgsel til overborgmesteren om brug af baneterrænnet på Vesterbro og inddragelse af københavnerne i beslutningen) og dagsordenspunkt 26 (Forespørgsel til overborgmesteren om udvikling af Jernbaneområdet mellem Vesterbro og Teglholmen) blev behandlet under ét.
Forespørgslen blev besvaret.