Mødedato: 19.09.2002, kl. 17:30

Medlemsforslag vedrørende grønlændernes vilkår

Medlemsforslag vedrørende grønlændernes vilkår

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 19. september 2002

Nr. 25 BR 494/02. Medlemsforslag vedrørende grønlændernes vilkår

(Stillet af Bo Asmus Kjeldgaard (F) og Frank Hedegaard (F)):

Borgerrepræsentationen beslutter, at spørgsmålet vedrørende grønlændernes vilkår som udstødt gruppe i Københavns Kommune drøftes, at kommissoriet for det Rådgivende Integrationsudvalg ændres, således at ordene "integration af flygtninge og indvandrere" i 3. bullit udgår og erstattes med "integrationsspørgsmål". Dermed åbner kommissoriet mulighed for, at også grønlændere som gruppe kan behandles af udvalget samt at sagen derefter henvises til det Rådgivende Integrationsudvalg med henblik på videre behandling.

 

 

Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:

"At kommissoriet for Det Rådgivende Integrationsudvalg ændres, således at ordene "integration af flygtninge og indvandrere i 3. bullit udgår og erstattes med 'integrationsspørgsmål'".

Ændringsforslaget blev forkastet med 47 stemmer imod 3. 1 undlod.

For stemte O.

Imod stemte A, V med undtagelse af 1 medlem (Heidi Wang), F, B, Ø, C og D.

1 medlem af V (Heidi Wang) undlod.

 

Socialdemokratiet, Venstre, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Centrum Demokraterne stillede følgende ændringsforslag:

"Det pålægges Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at udarbejde en redegørelse om grønlændernes vilkår i København med fokus på udstødning/marginalisering. Redegørelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om den aktuelle indsats".

Ændringsforslaget blev vedtaget med 51 stemmer for og ingen imod.

For stemte A, V, F, B, Ø, O, C og D.

 

Det således ændrede hovedforslag blev herefter sat til afstemning.

Forslaget blev forkastet med 38 stemmer imod 12.

For stemte 3 medlemmer af V (Heidi Wang, Jesper Schou Hansen og Michael Rosenmark) og F.

Imod stemte A, V med undtagelse af 3 medlemmer (Heidi Wang, Jesper Schou Hansen og Michael Rosenmark), B, Ø, O, C og D.

Såvel medlemsforslaget som det tidligere vedtagne ændringsforslag var dermed bortfaldet.

 

Til top