Dispensation fra Lukkeloven
Dispensation fra Lukkeloven
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 19. september 2002
Nr. 19 BR 499/02. Dispensation fra Lukkeloven
Indstilling om, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at der ikke meddeles butikkerne i Amager Centret dispensation til at holde åbent fra kl. 10.00 til 16.00 søndag den 20. oktober 2002.
(Kultur- og Fritidsudvalget)
(Standsningsret)
Venstre stillede følgende ændringsforslag:
"Borgerrepræsentationen anbefaler Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at der meddeles butikkerne i Amager Centret dispensation til at holde åbent fra kl. 10.00 til 16.00 søndag den 20. oktober 2002".
Ændringsforslaget blev forkastet med 27 stemmer imod 22.
For stemte V, B, O, C og D.
Imod stemte A, F og Ø.
Indstillingen blev herefter godkendt.