Medlemsforslag vedrørende førstehjælpskurser
Medlemsforslag vedrørende førstehjælpskurser
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 19. september 2002
BR 492/02
Medlemsforslag vedrørende førstehjælpskurser
Medlemsforslag vedrørende førstehjælpskurser
(Stillet af Louise Frevert, Karin Storgaard, Carl Christian Ebbesen og Peter Skaarup (alle O)):
Borgerrepræsentationen beslutter, at samtlige medlemmer af Borgerrepræsentationen tilbydes et kursus i førstehjælp. Kurserne finansieres over Økonomiudvalgets konto til uforudsete udgifter, konto 6.51.3. Økonomiforvaltningen pålægges at tilbyde kurserne hurtigst muligt.
INDSTILLING
Til formanden for Borgerrepræsentationen
Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen
Dette medlemsforslag bedes optaget på dagsordenen for mødet i Borgerrepræsentationen den 19. september 2002.
Dansk Folkeparti foreslår, at Borgerrepræsentationen beslutter, at samtlige medlemmer af Borgerrepræsentationen tilbydes et kursus i førstehjælp.
Kurserne finansieres over Økonomiudvalgets konto til uforudsete udgifter, konto 6.51.3.
Økonomiforvaltningen pålægges at tilbyde kurserne hurtigst muligt.
Motivering:
Hvert år kommer mange mennesker i en situation, hvor førstehjælp ville kunne mindske skaden ved en ulykke, eller endda redde deres liv. For eksempel er over en million danskere hvert år ude for en ulykke og 5-6.000 mennesker får årligt hjertestop uden for hospitalet. Ca. 98% af dem der får hjertestop udenfor hospitalet dør, fordi alt for få kan førstehjælp (kilde: Dansk Røde Kors's hjemmeside).
Der har i flere tilfælde været brug for, her i Borgerrepræsentationen, at nogle har kunnet yde livreddende førstehjælp.
Der foregår allerede forskellige steder i kommunen efteruddannelse af personalet indenfor førstehjælp. Ved at tilbyde samtlige medlemmer af Borgerrepræsentationen et kursus i førstehjælp, vil Borgerrepræsentationens medlemmer foregå med et godt eksempel, bl.a. for kommunens ansatte. Det har vi som folkevalgte, der varetager et borgerligt ombud, et ansvar for at gøre.
Udgiften er relativt lille i forhold til den effekt det vil have, hvis vi bare kan redde et enkelt menneskeliv.
Stillet af Dansk Folkepartis gruppe i Borgerrepræsentationen, Louise Frevert, Karin Storgaard, Carl Christian Ebbesen og Peter Skaarup.