Fjernvarmeledninger Frederikshøj og Mozart

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 19. september 2002

Fjernvarmeledninger Frederikshøj og Mozart

Indstilling om, at der gives Københavns Energi en kapitalbevilling på 16,5 mio. kr. til etablering af fjernvarmefordelingsledninger til forsyning af haveforeningerne Frederikshøj og Mozart.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

at der gives Københavns Energi en kapitalbevilling på 16,5 mio. kr. til etablering af fjernvarmefordelingsledninger til forsyning af haveforeningerne Frederikshøj og Mozart.

Tiltrådt.

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til:

at nærværende forslag søges gennemført.

Haveforeningerne Frederikshøj og Mozart er kun delvis omfattet af tilslutningspligten til fjernvarme. I forbindelse med ombygning af husene installeres ofte centralvarme, og ejeren har i disse tilfælde frit valg mellem olie- og fjernvarmeopvarmning.

Af hensyn til miljøet, og da der er en økonomisk fordel for brugerne ved fjernvarmeopvarmning, foreslås etableret fordelingsledninger i området.

Anlægsudgiften til etablering af ledningerne skønnes at blive 16,5 mio. kr.

Samfundsøkonomiske beregninger viser, at det næsten er ligeværdigt om der etableres fjernvarme eller regnes med en individuel olieopvarmning.

Selskabsøkonomisk forventes investeringen tilbagebetalt på ca. 14 år.

For forbrugerne forventes en besparelse ved fjernvarme på fra 5% til 35% i forhold til olieopvarmning afhængigt af den nuværende forsyning. For et elopvarmet hus forventes en besparelse på ca. 15% ved at overgå til fjernvarme.

Der er en miljøbesparelse ved at gennemføre fjernvarmeprojektet sammenlignet med olieopvarmning.

Haveforeningerne Frederikshøj og Mozart, der er beliggende ved Pumpehusvej i Kongens Enghave, er i Københavns Kommuneplan udlagt som boligområde. Helårsbeboelse er tilladt, og næsten alle bygninger er i Bygnings- og Boligregisteret registreret som enfamilieshuse.

I en stor del af bygningerne er opvarmningsformen ændret fra de oprindelige kakkelovne til centralvarme med oliefyr eller elvarme.

I Borgerrepræsentationens møde den 16. og 17. juni 1993 (B.F. 1993, s. 2961-67) blev der vedtaget et projekt om tilslutningspligt til fjernvarme for ejendomme med centralvarme. På dette tidspunkt havde kun få af områdets bygninger centralvarme, så hovedparten af bygningerne er ikke omfattet af denne tilslutningspligt. Nybyggede huse i perioden fra 1993 til nu er automatisk blevet omfattet af tilslutningspligten og Københavns Energi har installeret en midlertidig varmeforsyning i ejendommene.

De elopvarmede bygninger kan få tilskud fra Elsparefonden til ændring af elopvarmningen til fjernvarme.

Projektet skal godkendes i henhold til Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 582 af juni 2000 om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. I den forbindelse skal der udføres økonomiske beregninger samt energi- og miljøberegninger. I disse beregninger er fjernvarmeprojektet sammenlignet med en forsyning af området med individuel olieopvarmning.

Projektet omfatter fordelingsledninger i området startende med ledninger i Scandiagade, der tilsluttes de eksisterende ledninger i Borgmester Christiansens Gade. Området og fordelingsledningerne er vist på kortet bilag 1.

Københavns Energi ejer, finansierer, etablerer og varetager driften af fjernvarmeledningerne. Ledningsarbejdet udføres af private entreprenører.

Stikledninger til forsyning af de enkelte ejendomme vil blive etableret i takt med kundernes ønske om fjernvarme.

Den samlede tilslutningsværdi i det område, der efter etablering af stikledninger kan forsynes fra de nævnte fordelingsledninger, anslås til 4,6 MJ/s (Mega Joule/sekund) svarende til et årligt varmesalg på 22 TJ (Tera Joule). Der regnes med en starttilslutning på 2,9 MJ/s svarende til et årligt varmesalg på 14 TJ.

Anlægsarbejdet for ledningerne forventes påbegyndt i efteråret 2002 og afsluttet i 2003.

Den samlede udgift til projektet udgør 16,5 mio. kr. Udgiften fordeler sig med 4 mio. kr. i 2002 og 12,5 mio. kr. i 2003.

Kassemæssig dækning i 2002 kan anvises på investeringsplanens konto 01.22.03.3.71 Hoved- og fordelingsledninger til større nybyggerier.

Udgiften i 2003 på 12,5 mio. kr. er indarbejdet sammesteds i budgetforslagets investeringsplan.

I de samfundsøkonomiske beregninger sammenlignes fjernvarmeforsyning med olieopvarmning gennem en periode på 20 år. De samfundsmæssige brændselspriser er udmeldt af Energistyrelsen.

De årlige driftsudgifter til varmekøb og vedligeholdelse samt kapitaludgifter beregnes.

Fjernvarmen regnes produceret som kraftvarme fra Amagerværkets blok 3. 15% af varmen kommer fra Amagerforbrænding. Indtægten fra den til varmeproduktionen hørende elproduktion medregnes. Investeringen er 16,5 mio. kr.

Olien regnes som anvendt til opvarmning i individuelle oliefyr i ejendommene. Der er en merinvestering for forbrugerne på 4,5 mio. kr. i forhold til fjernvarme.

Som resultat af beregningerne ses, at der over en 20 års periode vil være en mindre samfundsøkonomisk fordel ved olieopvarmning på 1 mio. kr. (nutidsværdi) i forhold til fjernvarme. Omkostningerne ved de CO₂ besparelser, der er forbundet ved fjernvarme, er på den anden side relativt billige. Der er beregnet en CO₂ skyggepris på 185 kr. pr. ton, som ligger i den lave ende i forhold til andre projekter der medfører CO₂ besparelser.

Selskabsøkonomi.

Investeringen på 16,5 mio. kr. til fjernvarmeprojektet vil være tilbagebetalt i år 2016 under forudsætning af en starttilslutning på 2,9 MJ/s og en årlig stigende tilslutning til 4,6 MJ/s i år 2013. Der er regnet med et dækningsbidrag ved marginalproduktion på 65 kr./GJ.

Investeringsudgiften er baseret på pris- og lønniveauet pr. 1. juli 2002.

Anlægsarbejdet afregnes efter enhedspriser i henhold til flerårige entreprenørkontrakter. Disse udbydes i EU-licitation ved udløb.

Der foreslås ikke pålagt bidragspligt i forbindelse med etableringen af ledningerne. Dog betales en tilslutningsafgift, når ejendommene indgår aftale om fjernvarmelevering.

Samtlige kunder vil blive afregnet for fjernvarmen i henhold til de af Borgerrepræsentationen besluttede "Leveringsbestemmelser for fjernvarme" samt i henhold til de af Borgerrepræsentationen til enhver tid besluttede takster.

Økonomien for brugerne ved overgang til fjernvarme kan illustreres ved nogle typiske eksempler:

• For et nybygget hus, hvor der installeres centralvarme, kan sammenlignes økonomien ved oliefyring og ved fjernvarmeopvarmning. Her er besparelsen ca. 35% ved fjernvarme, bl.a. fordi der ikke skal investeres i skorsten og olietank.
• Hvis der installeres centralvarme i forbindelse med en ombygning, og en eksisterende skorsten kan anvendes til oliefyring falder besparelsen ved fjernvarmeopvarmning til ca. 25%.
• Hvis et hus i dag har et fungerende oliefyr, er der kun 5% besparelse ved at overgå til fjernvarme. Et sådant hus vil dog være omfattet af tilslutningspligten og skal derfor skifte til fjernvarme, når der er etableret ledninger i området.
• Beregning af økonomien for et elopvarmet hus, hvor der etableres centralvarme med tilskud fra Elsparefonden, viser en besparelse ved fjernvarmeopvarmning på ca. 15 %, hovedsageligt fordi prisen for el er højere end fjernvarmeprisen.

Der er i beregningerne anvendt olie-, el- og fjernvarmeprisen pr. 1. juli 2002.

Energi- og miljøvirkningen ved projektet kan vurderes efter Energistyrelsens bekendtgørelse og tilhørende vejledning. Her skal såvel fjernvarmen som den tilhørende elproduktion medregnes. For at kunne sammenligne kraftvarmen med olieopvarmning medregnes den manglende elproduktion, som skal regnes produceret på et kondens elværk.

Beregningen foretages for en 20 års periode.

Energiforbruget er beregnet til:

• 721 TJ ved kraftvarme
• 983 TJ ved olie/kondens el.

Der er således en energibesparelse ved fjernvarmeløsningen på ca. 260 TJ.

Af beregningen fremgår desuden, at der vil være en årlig energibesparelse ved fjernvarme, når der er fuld tilslutning i år 2016 på 12 TJ i forhold til olieopvarmning. Dette svarer til 450 tons olie pr. år.

Miljøvirkningen kan også vurderes alene ud fra fjernvarmetilslutningen, idet olieopvarmning kan sammenholdes med den luftforurening ved fjernvarme, der fremgår af Københavns Energis miljødeklaration. Denne deklaration angiver forureningen ved fjernvarme under forudsætning af, at fjernvarmen tillægges hele fordelen ved den kombinerede el- og varmeproduktion.

Ved udførelsen af ledningsarbejdet stilles der miljøkrav til de private entreprenører, der udfører arbejdet for Københavns Energi, herunder, at der skal ske brug af materialer og materiel, som belaster miljøet mindst muligt ved brug og bortskaffelse.

Den opgravede jord håndteres i henhold til Lov om forurenet jord fra 1. januar 2000 med efterfølgende retningslinier aftalt med Miljøkontrollen.

Der anvendes PVC –fri fjernvarmerør.

Gennemførelse af projektet kræver ikke tilladelse i henhold til anden lovgivning. Der skal dog opnås tilladelse fra vejmyndigheden.

Ledningerne nedlægges i offentligt og privat areal. Ledninger i privat areal etableres først efter godkendelse fra ejeren.

Den varmemængde, der skal anvendes til forsyning af området, købes fra CTR. Det forventede varmekøb er medtaget i den årlige prognose for varmekøb, der anvendes ved aftaler med CTR. CTR´s ledningsnet berøres ikke af projektet. Der anses derfor ikke at være en høringsforpligtelse i henhold til varmeforsyningsloven i forhold til CTR.

Der er ikke andre høringsforpligtelser.

1. Tegning nr. 51-0315. Kort over området Frederikshøj

Udskrift af de økonomiske beregninger samt energi- og miljøberegninger vil være fremlagt på mødet.

Peter Elsman /

Niels Juul Jensen