Mødedato: 19.08.2021, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om at bevare den fredede Vestvold

Medlemsforslag

Det foreslås,

  1. at Borgerrepræsentationen beslutter, at Borgerrepræsentationen ønsker at bevare den fredede Vestvold, og at man ikke ønsker at medvirke til at ophæve fredningen og at gennembryde og bebygge Vestvolden.

(Stillet af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti)

Motivering

Vestvolden var en del af Københavns Landbefæstning. Den blev opført 1888-92 som et ca. 13 km. langt voldanlæg vest for København, strækkende sig fra Køge Bugt  i syd til Utterslev Mose i nord.

Vestvolden er fredet og anvendes i dag rekreativt af mange københavnere.

Folketingets partier indgik før sommerferien en aftale om at etablere en letbane gennem Frederikssundsvej, Brønshøj og gennem den fredede Vestvold til Gladsaxe.

Vi ønsker at bevare det fredede, grønne og historiske område. Vi ønsker derfor, at Borgerrepræsentationen klart tilkendegiver, at vi ikke ønsker ophæve fredningen eller at gennembryde dette grønne område.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 19. august 2021

Medlemsforslaget blev taget af dagsordenen ved mødets start.

Til top