Medlemsforslag om at etablere et opholdsted for 14-16 årige skoleelever i Indre By
Indstilling og beslutning
Det foreslås,
- at Borgerrepræsentationen beslutter, at der i de kommende budgetforhandlinger for 2014 indgår et forslag om at etablere et lektiested/børnekulturhus/hus for 14-16- årige skoleelever i Indre By.
(Stillet af Dansk Folkeparti)
Problemstilling
Løsning
Økonomi
Videre proces
MOTIVERING
Det er ikke holdbart, at fritidsklubberne for de unge over 14 år i Indre By først åbner om aftenen. Derfor er der behov for et lektiested/børnekulturhus/hus, hvor områdets børn og unge får et fristed om eftermiddagen. Som det er nu strejfer mange unge rundt i byens gader eller går på cafe.
Men de unge vil hellere have et specielt sted for unge. Det kunne være i form af en lektiecafe, men også et sted, hvor man bare kan opholde sig efter skoletid og møde andre unge.
Et sådant tilbud kan for eksempel indeholde: lektiehjælp, almindelig ophold og hygge, cafe med elevvenlige priser, uddannelsesrådgivning, minibiograf, kreative værksteder og muligheder for fysisk aktivitet.
Det er også vigtigt, at unge i Indre By har et sted, hvor de kan opdyrke sociale relationer på tværs af alder og undervisningsinstitutioner.
Beslutning
Medlemsforslaget blev forkastet med 47 stemmer imod 4.
For stemte: O.
Imod stemte: A, B, C, F, I, V, Signe Goldmann (løsgænger), Sofie K. Led (løsgænger) og Ø.
Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Enhedslisten så gerne, at det hedengangne Børnehus opstod på nyt, som Borgerrepræsentationen lovede for 10 år siden. Desværre kan vi ikke støtte det foreliggende forslag, da budgetforhandlinger bør foregå under netop budgetforhandlinger.”