Budget for Koncernservice
Budget for Koncernservice
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 19. april 2007
Nr. 3 BR 160/07. Budget for Koncernservice
Indstilling om,
at Koncernservice pr. 1. april 2007 etableres med et foreløbigt udgifts- og indtægtsbudget på i alt 419,1 mill. kr. i 2007 og 557,5 mil.kr. i 2008 (2007 pl-niveau), jf. bilag 2. Budgettet i 2007 består af dels af de ydelser som forvaltningerne køber af Koncernservice (bevillingsbinding) (183,4 mill.kr.) og dels af en række bilaterale aftaler med Økonomiforvaltningen ( 235,7 mill.kr). Koncernservice er underlagt et effektiviseringskrav på 5% af bevillingsbindingen,
at de foreløbige bevillingsbindinger i 2007 og 2008 tages til efterretning, jf. bilag 2. Bevillingsbindingen er opgjort ekskl. udvalgenes betaling til fælles kommunale ordninger (bl.a. forsikring, Barselsfond og lønsystem),
at Økonomiudvalget skal have fremlagt en indstilling den 19. juni 2007 med eventuelle ændringer til udvalgenes bevillingsbindinger. Til arbejdet tilknyttes en ekstern revisor. Økonomiforvaltningen bemyndiges til at tilrette Koncernservices budgetbidrag, således at det kan indgå i kommunens budgetforslag, som forelægges Økonomiudvalget den 27.- 28. august. Et eventuelt fornyet skøn over Koncernservices effekt på kommunens økonomiske råderum i 2008 skal fremgå af indstillingen,
at Koncernservice styres efter det for kommuner almindelige udgiftsbaserede budget- og regnskabssystem, men følger omkostningsbaseret principper som besluttet i BR 582/06,
at dette betyder, at investeringer på 10 mill. kr. eller derover ikke kan igangsættes uden godkendelse af Borgerrepræsentationen, at Koncernservice følger konteringsprincipperne for omkostningsbaserede regnskaber og at over- og underskud principielt kan overføres mellem budgetårene, men fortsat skal godkendes af BR,
at Koncernservice tildeles en låneramme på 23,5 mill. kr. i 20 07,
at Koncernservice effektiviseringskrav på 5 pct., svarende til 14 mill. kr. i 2008, samt 5 mill. kr. i 2007 besparelse indarbejdes i Koncernservice budgetbidrag for 2008,
at Koncernservice i forbindelse med fremsendelse af budgetbidrag nærmere redegør for behovet og anvendelsen af en eventuel låneramme i 2008, samt
at størrelsen og principperne for en eventuel låneramme for Koncernservice indgår i budgetforhandlinger for 2008.
(Økonomiudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.