Mødedato: 19.04.2007, kl. 17:30

Studietur til New York og Toronto

Studietur til New York og Toronto

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 19. april 2007

 

 

BR 158/07

Studietur til New York og Toronto

Studietur til New York og Toronto

 

 

Indstilling om,

at Borgerrepræsentationen anmoder Beskæftigelses- og Integra­tions­udvalgets medlemmer om at deltage i udvalgets studietur til USA og Canada fra den 12. til den 20. maj 2007.

(Borgmesteren for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen)

 

 

 

 

 

Borgerrepræsentationens anmodning om at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget deltager i udvalgets studietur til USA og Canada fra den 12. til den 20. maj 2007.

 

Beslutning

Indstilling om,

1.  at Borgerrepræsentationen anmoder Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets medlemmer om at deltage i udvalgets studietur til New York og Toronto i perioden fra den 12. maj til den 20. maj 2007.

(Borgmesteren for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen)

 

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har planlagt en studietur til USA og Canada, i det nævnte tidsrum, som omfatter besøg i byerne New York og Toronto.

En forudsætning for betaling af udgiftsgodtgørelse samt evt. erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til udvalgets medlemmer er, at Borgerrepræsentationen anmoder udvalgets medlemmer om at deltage i studieturen. Jf. Lov om Kommunernes Styrelse § 16, stk. 5 og 10, og Borgerrepræsentationens beslutning af 9. februar 2006 (BR 102/06).

 

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i 2007 planlagt en studietur til byerne New York og Toronto fra den 12. - 20. maj 2007.

Hovedtemaet for turen er "Best practice i forhold til integrations- og beskæftigelses initiativer for etniske minoriteter i New York og Toronto", med vægten på:

-         Beskæftigelsesinitiativer for etniske minoriteter, herunder tværgående lokale initiativer og de planlæggende myndigheders initiativer.

-         Tryghed i lokalområdet, herunder offentlig/frivillige partnerskaber i forhold til lokale initiativer.

Det endelige program for turen er endnu ikke fastlagt, det foregår i samarbejde med Den Amerikanske Ambassade og kontakter i Toronto.

En forudsætning for betaling af udgiftsgodtgørelse samt evt. erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til udvalgets medlemmer er, at Borgerrepræsentationen anmoder udvalgets medlemmer om at deltage i studieturen. Jf. lov om Kommunernes Styrelse § 16, stk. 5 og 10, og Borgerrepræsentationens beslutning af 9. februar 2006 (BR 102/06).

Jeg indstiller derfor, at Borgerrepræsentationen anmoder Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om at tage på studietur til New York og Toronto i den nævnte periode.

 

Økonomi

Udgifterne til studieturen afholdes indenfor Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme.

 

 

        

Jakob Hougaard

 

 

 

 

Til top