Mødedato: 19.04.2007, kl. 17:30

Studietur Athen maj 2007

Se alle bilag

Studietur Athen maj 2007

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 19. april 2007

 

 

BR 157/07

Studietur Athen maj 2007

Studietur Athen maj 2007

 

 

Indstilling om,

at Borgerrepræsentationen anmoder Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer om at deltage i udvalgets studietur til Athen i perioden 7. maj – 10. maj 2007.

                                            (Borgmesteren for Kultur- og Fritidsforvaltningen)

 

 

 

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til en studietur til Athen i perioden 7. – 10. maj 2 007.

 

Beslutning

Indstilling om,

1. at Borgerrepræsentationen anmoder Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer om at tage på studietur til Athen i perioden 7. maj – 10. maj 2007.

(Borgmesteren for Kultur- og Fritidsforvaltningen)

 

Problemstilling
Der foregår p.t. en debat om at få De Olympiske Lege til Danmark i 2024. I den forbindelse er det relevant for Kultur- og Fritidsudvalget at få en viden om, hvad det betyder for en by at være vært for De Olympiske Lege. Både fra et økonomisk, politisk og socialt perspektiv.

 

Denne viden er tillige relevant set i sammenhæng med Københavns Kommunes intentioner om at tiltrække flere internationale idrætsbegivenheder, sådan som det er beskrevet i Idrætspolitisk Redegørelse 2006 og Københavns Kommunes internationale strategi. Københavns Kommune skal således blandt andet være vært for 2nd World Outgames 2009 og projektet "Bike City" i perioden 2008-2011.

 

Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget besøger Athen, idet byen var vært for De Olympiske Lege i 2004.

 

Under opholdet vil der blive arrangeret møder med repræsentanter fra bystyret i Athen for at høre om Athens erfaringer med at afvikle De Olympiske Lege.

 

Møderne skal give udvalget et indblik i, hvilke konsekvenser en eventuel Olympiade i Danmark kan have for København – både som en by for københavnerne, som hovedstad og som international by.

 

Derudover skal udvalget se udvalgte OL- idrætsfaciliteter og dermed de standarder, der kræves af Den internationale Olympiske Komité.

 

Sammenfattende er det vurderingen, at en studietur til Athen vil give Kultur- og Fritidsudvalget et indblik i en europæisk hovedstads oplevelse af og erfaringer med at afholde De Olympiske Lege. Og dermed kvalificere Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer i den videre debat om, hvorvidt De olympiske Lege skal afholdes i Danmark/København.

 

Det endelige program for studieturen, der udarbejdes i samarbejde med den danske ambassade i Athen, er endnu ikke fastlagt.

 

Øvrige oplysninger

Udbetaling af udgiftsgodtgørelse samt evt. erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til deltagerne fra Kultur- og Fritidsudvalget kan kun ske, hvis Borgerrepræsentationen anmoder Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer om at deltage i studieturen, jf. lov om kommunernes styrelse, § 16, stk. 5 og 10, og Borgerrepræsentationens beslutning af 9. februar 2006 (BR 102/06).

Under forudsætning af udvalgets godkendelse vil borgmester Martin Geertsen derfor i forbindelse med beslutningsprotokollen meddele, at han samtidig til Borgerrepræsentationen indstiller, at Borgerrepræsentationen anmoder Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer om at tage på studietur til Athen i perioden 7. maj – 10. maj 2007.

 

Økonomi
Foreløbigt budget for 15 deltagere:

Fly

3.800 kr. pr. deltager

57.000 kr.

Hotel

2.585 kr. pr. deltager/3 døgn

38.775 kr.

Transfer lufthavn - hotel t/r

 

6.000 kr.

Forplejning

  600 kr. pr. deltager pr. dag

36.000 kr.

Diæter

  440 kr. pr. deltager

6.600 kr.

Transport under ophold

  500 kr. pr. deltager

7.500 kr.

Guide, entreer og møder m.m.

 

30.000 kr.

I alt

 

181.875 kr.

 

Videre proces
Endeligt program vil foreligge snarest.

 

Bilag
Oversigt over politisk behandling.

 

                                            Carsten Haurum

                                                                                       /Mads Kamp Hansen

 

 

 

 

 

Til top