Politireformen valg af stedfortræder til Kredsrådet ændring af Københavns Kommunes styrelsesvedtægt
Politireformen valg af stedfortræder til Kredsrådet ændring af Københavns Kommunes styrelsesvedtægt
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 19. april 2007
BR 130/07
Politireformen valg af stedfortræder til Kredsrådet ændring af Københavns Kommunes styrelsesvedtægt
Politireformen valg af stedfortræder til Kredsrådet ændring af Københavns Kommunes styrelsesvedtægt
Indstilling om,
at opgaven vedrørende politiet i § 15, stk. 2, i Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune flyttes fra Kultur- og Fritidsudvalgets område til Økonomiudvalgets område ved, at denne opgave udgår af § 15, stk. 2, og tilføjes som ny opgave i § 12, stk. 6, samt
at bestemmelsen i § 22, stk. 4, i S tyrelsesvedtægten for Københavns Kommune om, at formanden for Kultur- og Fritidsudvalget er medlem af lokalnævnet for politiets virksomhed i stedet for overborgmesteren ophæves som konsekvens af ophævelsen af lokalnævnet.
Det bemærkes, at vedtægtsændringerne træder i kraft den 1. maj 2007.
(Overborgmesteren)
(2. behandling)
Som led i politireformen, der
trådte i kraft den 1. januar 2007, er i hver af de 12 nye politikredse oprettet
et kredsråd vedrørende politiets virksomhed. Kredsrådet består af
politidirektøren og borgmestrene (i Københavns Kommune overborgmesteren) i de
kommuner, der ligger inden for den enkelte politikreds. Borgerrepræsentationen
skal vælge en stedfortræder for overborgmesteren blandt Borgerrepræsentationens
medlemmer. De tidligere lokalnævn er samtidig ophørt og dermed tillige den
særlige ordning i styrelsesvedtægtens § 22, stk. 4, hvorefter borgmesteren for
Kultur- og Fritidsudvalget var medlem af lokalnævnet i stedet for
overborgmesteren.
Beslutning
Indstilling om, 1. at opgaven vedrørende politiet i § 15, stk.2, i Styrelsesvedtægten
for Københavns Kommune flyttes fra Kultur- og Fritidsudvalgets område til
Økonomiudvalgets område ved, at denne opgave udgår af § 15, stk. 2, og
tilføjes som ny opgave i § 12, stk. 6, samt 2. at bestemmelsen i § 22, stk. 4, i Styrelsesvedtægten for
Københavns Kommune om, at formanden for Kultur- og Fritidsudvalget er medlem
af lokalnævnet for politiets virksomhed i stedet for overborgmesteren ophæves
som konsekvens af ophævelsen af lokalnævnet. Det bemærkes, at
vedtægtsændringerne træder i kraft den 1. maj 2007. (Overborgmesteren) (2. behandling) |
Problemstilling
Kredsråd
Som led i den nye
politikredsreform, hvor de tidligere 54 politikredse pr. 1. januar 2007 er
blevet sammenlagt til 12, er i hver af de 12 politikredse oprettet et kredsråd
vedrørende politiets virksomhed, jf. § 111 i retsplejeloven.
Kredsrådet består af
politidirektøren og borgmestrene (i Københavns Kommune overborgmesteren) i de
kommuner, der ligger inden for den enkelte politikreds. I kommuner med
magistratsstyre eller en styreform med delt adm. ledelse, herunder Københavns
Kommune har kommunalbestyrelsen mulighed for i kommunens styrelsesvedtægt at
bestemme, at et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand (borgmester)
skal være medlem af rådet i stedet for borgmesteren (overborgmesteren), jf. §
111, stk. 4.
Borgerrepræsentationen skal
vælge en stedfortræder til kredsrådet blandt Borgerrepræsentationens medlemmer,
jf. § 111, stk. 5.
Politidirektøren er formand
for kredsrådet. Rådet vælger selv sin næstformand.
Kredsrådets opgaver er
nærmere beskrevet i retsplejelovens § 112. Herefter skal kredsrådet drøfte
politiets virksomhed og organisation, kriminalitetsudviklingen og samarbejdet
mellem politiet og lokalsamfundet, herunder en lokal samarbejdsplan. Rådet kan
afgive udtalelse vedrørende politiets almindelige organisation og
tilrettelæggelsen af politiets virksomhed. Endelig kan kredsrådet henstille, at
politiet for en begrænset periode særligt skal lægge vægt på løsning af
bestemte opgaver med hensyn til opretholdelse af sikkerhed, fred og orden. Der
holdes mindst 4 årlige møder.
Politidirektøren udarbejder
hvert år en plan for samarbejdet mellem politiet og kommunerne, andre
offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i
politikredsen. Samarbejdsplanen offentliggøres af politidirektøren efter forudgående
drøftelse i kredsrådet.
Udover kredsrådene
forudsættes også etableret mere lokalt forankrede fora - lokalråd - mellem
politiet og de enkelte kommuner, hvor mere lokalt orienterede spørgsmål kan drøftes.
Der er ikke fastsat nærmere bestemmelser om sammensætningen af de nye lokalråd,
der er fora på embedsmandsniveau, bestående af repræsentanter for politiet,
kommunen og det øvrige lokalsamfund. I Københavns Kommune vil det meget
velfungerende SSP –samarbejde fungere som lokalråd.
Lokalnævn
Med politikredsreformen er de
tidligere 54 lokalnævn for politiets virksomhed nedlagt. Lokalnævnet bestod i
København ifølge retsplejeloven af politidirektøren, 2 medlemmer valgt af og
bland
t politipersonalet i politikredsen, overborgmesteren samt 4 medlemmer
valgt af og blandt Borgerrepræsentationens øvrige medlemmer. Borgerrepræsentationen
havde mulighed for i styrelsesvedtægten at bestemme, at en udvalgsformand
(borgmester) var medlem i stedet for overborgmesteren. Denne mulighed var
udnyttet ved bestemmelsen i § 22, stk. 4, i Københavns Kommunes
Styrelsesvedtægt, hvorefter formanden for Kultur- og Fritidsudvalget var medlem
af lokalnævnet i stedet for overborgmesteren.
Politiklagenævn
Med virkning fra 1. januar 2007
er Bekendtgørelsen om politiklagenævn (BEK nr. 1042 af 15.12.1995) ændret.
Efter ændringen har Borgerrepræsentationen ikke længere indstillingsret til
medlemmer af politiklagenævnet. Amternes, Københavns og Frederiksbergs
indstillingsret er overtaget af KL, jf. bekendtgørelse om ændring af
bekendtgørelse om politiklagenævn, § 4, stk. 1 (BEK nr. 1377 af 12.12.2006).
Opgaven vedrørende politiet
I Styrelsesvedtægten for
Københavns Kommune er opgaven vedrørende politiet, herunder
sekretariatsfunktionen for Lokalnævnet for Københavns Politikreds, henlagt
under Kultur- og Fritidsudvalget som en naturlig følge af, at borgmesteren for
Kultur- og Fritidsudvalget var medlem af lokalnævnet for politiets virksomhed i
stedet for overborgmesteren.
Løsning
Borgerrepræsentationen skal
vælge en stedfortræder til kredsrådet blandt sine medlemmer.
Med sammensætningen af det nye
kredsråd, der ikke alene dækker Københavns Kommune, men tillige Frederiksberg,
Tårnby og Dragør kommuner, og hvori kommunen kun har én repræsentant, anbefales
det, at overborgmesteren som født medlem i henhold til retsplejeloven er
kommunens repræsentant i rådet, og at kommunen ikke udnytter muligheden for at
lade en borgmester indtræde i stedet for overborgmesteren.
I forlængelse heraf vil det
være mest naturligt, at opgaven vedrørende politiet, herunder
sekretariatsfunktionen i relation til arbejdet i kredsrådet overflyttes fra
Kultur- og Fritidsudvalget til Økonomiudvalget.
Sammen med den tidligere
overflytning af Brandvæsenet til Økonomiudvalget med overborgmesteren som
formand for Beredskabskommissionen og politidirektøren som født medlem af
Beredskabskommissionen vil de kommunale opgaver i relation til beredskab og
politi dermed være samlet og koordineret under Økonomiudvalget og
Beredskabskommissionen.
Økonomi
Kultur- og Fritidsforvaltningen har oplyst, at forvaltningen i relation
til opgaven vedrørende politiet alene har brugt ressourcer i forbindelse med
lokalnævnets 4 årlige møder, svarende til i alt ca. 10 timer i 2006. Under
henvisning hertil er der ikke grundlag for overførsel af bevilling fra Kultur-
og Fritidsudvalget til Økonomiudvalget i forbindelse med overflytningen af
opgaven vedrørende politiet.
Videre proces
Borgerrepræsentationens tiltrædelse af punkt 1 og 2 skal overgå til 2.
behandling, jf. den kommunale
styrelseslov § 2, stk. 2.
Ændringen af styrelsesvedtægten foreslås at træde i kraft den 1. maj
2007.
Bilaget udsendt i
forbindelse med 1. behandlingen
Bilag
1: Høringssvar fra Kultur- og Fritidsudvalget
Bilag 2: Oversigt over politisk behandling.
Ritt Bjerregaard