Medlemsforslag om udarbejdelse af en handicappolitik i Københavns Kommune
Medlemsforslag om udarbejdelse af en handicappolitik i Københavns Kommune
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 18. september 2003
Nr. 14 BR 424/03. Medlemsforslag om udarbejdelse af en handicappolitik i Københavns Kommune
(Stillet af Rikke Fog-Møller, Morten Kabell, Mikkel Warming, Jens Kjær Christensen og Per Bregengaard (alle Ø)):
At Borgerrepræsentationen vedtager at udarbejde en handicappolitik og en handicappolitisk vision med udgangspunkt i nedenstående udkast til vision.
At Handicappolitiken skal bestå af en vision, målsætninger og handleplaner bl.a. for, hvordan kommunen tilrettelægger og udvikler sine tilbud til kommunens handicappede børn og voksne. De enkelte udvalg fastlægger målsætninger for deres område med operationelle mål og handleplaner. Udvalgenes arbejde koordineres.
At Det sociale Brugerråd og relevante handicaporganisationer inddrages i formuleringen af visionen og i det efterfølgende arbejde.
At der udarbejdes en årlig redegørelse til Borgerrepræsentationen om handicappolitiske tiltag i kommunen, ligesom der udarbejdes regelmæssige evalueringer, der drøftes i Det sociale Brugerråd og med relevante handicaporganisationer.
Sagerne BR 424/03 og BR 426/03 blev behandlet under ét.
Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard (F) og borgmester Per Bregengaard (Ø) stillede følgende forslag:
"Borgerrepræsentationen vedtager, at henvise begge medlemsforslag vedrørende udarbejdelse af en handicappolitik til Økonomiudvalget med høring i samtlige udvalg, og at Økonomiforvaltningen inden for en frist på 2 måneder fremlægger et kommissorium for arbejdet for Økonomiudvalget."
Forslaget blev vedtaget.